Gå til indhold
DE FORBANDEDE ÅR har nu solgt over 350.000 billetter!

Pressemeddelelse -

DE FORBANDEDE ÅR har nu solgt over 350.000 billetter!

Med over 350.000 solgte biografbilletter siden premieren den 9. januar, bliver Anders Refns DE FORBANDEDE ÅR ved med at være en succes hos de danske biografgængere.

Scanbox Entertainment, Space Rocket Nation og Vulkan Film kan glæde sig over, at DE FORBANDEDE ÅR fortsat er et tilløbsstykke, da antallet af solgte biografbilletter nu har rundet de 350.000 – mere præcist 366.054 solgte biografbilletter inklusiv snigpremierebilletter! DE FORBANDEDE ÅR har desuden ligget som fast inventar på top 10-listen siden filmens premiere den 9. januar.

Det vækker begejstring hos instruktør Anders Refn:

”Jeg er meget glad for, at et så stort og bredt publikum har været begejstret for at se en mere nuanceret skildring af de holdninger og dilemmaer, som prægede danskerne under den tyske besættelse.”

Om filmen
DE FORBANDEDE ÅR er Anders Refns største og mest ambitiøse film til dato. Filmen skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland eksisterede. I filmens ses et stjernespækket skuespillerensemble inkl. Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuther, Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard, Lue Dittmann Støvelbæk, Sylvester Byder, Tommy Kenter, Pernille Højmark, Cyron Melville og mange flere.

DE FORBANDEDE ÅR fik premiere i 128 biografer over hele Danmark.

Handlingen
DE FORBANDEDE ÅR sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden under 2. Verdenskrig og skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken eksisterede.

Karl Skov er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har en kone og fem børn. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

For yderligere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt, rikke@have.dk, mobil: 28433893

Fakta om DE FORBANDEDE ÅR

Holdet bag

  • Instruktør: Anders Refn
  • Manuskriptforfattere: Anders Refn og Flemming Quist Møller
  • Fotograf: Morten Søborg
  • Lyddesign: Kristan Selin Eidnes Andersen og Thomas Jæger
  • Komponist: Nikolaj Hess
  • Scenograf: Sarah Maria Fritsche
  • Producent: Lene Børglum
  • Produktionsselskab: Space Rocket Nation ApS og Vulkan Film
  • Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut, TV 2 Danmark, FilmFyn og Filminvest/ Trondheim.
  • Udviklet med støtte fra: Creative Europe.
  • Budget: 25 mio. kr.
  • Distribution: Scanbox Entertainment
  • DE FORBANDEDE ÅR er en del af Biografklub Danmarks sæson 2020

Rolleliste

  • Karl Skov: Jesper Christensen
  • Eva Skov: Bodil Jørgensen
  • Aksel Skov: Mads Reuther
  • Helene Skov: Sara Viktoria Bjerregaard
  • Knud Skov: Lue Dittmann Støvelbæk
  • Valdemar Skov: Sylvester Byder
  • Michael: Gustav Dyekjær Giese
  • Annelise: Pernille Højmark
  • Svend: Cyron Melville
  • Direktør Berg: Tommy Kenter
  • Aage: Steen Stig Lommer
  • Georg: Paul Hüttel
  • Minister Bang: Peter Schrøder
  • Granny: Anne Marie Helger
  • Henrik Holm: Anders Heinrichsen
  • Agnes: Julie Agnete Vang
  • Sara: Birthe Neumann
  • Louise: Patricia Schumann
  • Beatrice: Anna Stokholm
  • Sten: Lars Simonsen
  • Britta: Lisa Carlehed
  • Hans: Benjamin Boe Rasmussen
  • Mortensen: Jesper Lohmann
  • Og mange flere

Øvrigt

  • Varighed: 152 min.
  • Lyd: 5.1
  • Format: Scope

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark