Gå til indhold

Pressemeddelelse -

EFTERKLANGS nyeste album ‘Things We Have In Common’ ude i dag via City Slang

  • Lyt til hele albummet her
  • Stor Barbican release koncert lørdag d. 5. oktober i London

    Forud for bandets release koncert i Londons ikoniske Barbican koncertsal lørdag d. 5. oktober, udgiver Efterklang i dag albummet ‘Things We Have In Common’ via City Slang. Bandet har desuden annonceret en større turné med 38 koncerter i Europa og Japan, mens Danmark får fornøjelsen af fem Efterklang-koncerter i november.

    Med udgivelsen af det nye album ‘Things We Have In Common’ slutter Efterklang en cirkel om det, der startede med albummet Altid sammen fra 2019 og fortsatte med Windflowers fra 2021. For Efterklang repræsenterer de tre albums en rejse mod en modenhed, der i den grad har lært den danske trio at gravitere mod en enklere, mere inklusiv lyd. De harmoniske spændinger er blidere, og det tonale sprog er mere ligefremt.

    Lyt til albummet ‘Things We Have In Common’: http://efterklang.lnk.to/TWHIC

    De tre faste bandmedlemmer Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg har de sidste 20 år skabt en imponerende kunstnerisk rejse og karriere for Efterklang sammen med et kollektiv af musikere, der har samarbejdet med bandet på tværs af albums og koncerter. Pianist og komponist Rune Mølgaard dannede Efterklang sammen med de tre medlemmer, men forlod bandet efter albummet Parades i 2007. Rune Mølgaard har siden sin afsked kredset om bandet i varierende grad, men er for alvor vendt tilbage til ‘Things We Have In Common’, hvor han er medkomponist på syv ud af ni sange.

    I marts tog Efterklang hul på et nyt sonisk kapitel med sangen Getting Reminders med Beiruts Zach Condon på trompet. De annoncerede samtidig en stor europæisk turné og seks danske koncerter. I maj fulgte de op med singlen Plant med Mabe Fratti på cello og vokal. Den tredje single Animated Heart var en hjerteskærende ballade akkompagneret af Sønderjysk Pigekor, mens den fjerde smagsprøve To A New Day præsenterede et all-star line-up af musikere og var dedikeret til nye liv og nye begyndelser. Deres femte single Sentiment kredser om tekstlinjen “everything revolves around love" og er den sidste sang, der blev skrevet til det nye album Things We Have In Common. Singlen afrunder smukt den kreative rejse, Efterklang har været på for at skabe albummet.

    Efterklang har fået selskab af en stribe af musikere på det nye album. Udover Rune Mølgaard er den finske trommeslager Tatu Rönkkö, den venezuelanske guitarist Hector Tosta og den guatemalanske cellist og sanger Mabe Fratti alle centrale samarbejdspartnere. Den italienske, prisvindende mixer Francesco Donadello har også sat et markant aftryk, og det samme gælder det Sønderjyske Pigekor, der synger med på Animated Heart og To A New Day. Donadello og pigekoret bidrog ligeledes til Piramida tilbage i 2012.

    Med venlig hilsen
    HAVE Kommunikation

    For mere information, kontakt venligst
    Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
    Karoline Maltha Jannerup // karoline@have.dk // 30 30 70 20
    Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
    Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48

    Things We Have In Common'
    tracklist:
    01) Balancing Stones
    02) Plant - officiel video
    03) Getting Reminders - officiel video
    04) Ambulance
    05) Leave It All Behind
    06) Animated Heart - officiel video
    07) Shelf Break
    08) Sentiment - officiel video
    09) To A New Day

    Efterklang live datoer:
    2024
    Oct 5: London, UK – Barbican
    Oct 15: Tokyo, JPN - Fever
    Oct 17: Kyoto, JPN - Club Metro
    Oct 18: Nagoya, JPN - KD Japon
    Oct 20: Tokyo, JPN - WALL&WALL
    Nov 2: Sønderborg, DK – Alsion
    Nov 4: Leipzig, DE – UT Connewitz - UDSOLGT
    Nov 5: Vienna, AT – B72
    Nov 6: Prague, CZ – Palac Akropolis
    Nov 7: Bielsko-Biała, PL – Cavatina Hall
    Nov 8: Berlin, DE – Lido - UDSOLGT
    Nov 13: Odense, DK – Magasinet
    Nov 14: Aalborg, DK – Studenterhuset
    Nov 15: Aarhus, DK – Voxhall
    Nov 16: Copenhagen, DK – Store Vega
    Dec 5: Vilnius, LV – Kablys
    Dec 6: Riga, LT – Angārs Koncertzāle
    Dec 7: Tallinn, EE – Paavli Kultuurivabrik
    Dec 8: Helsinki, FI – Kuudes Linja
    Dec 10: Uppsala, SE – Katalin
    Dec 11: Stockholm, SE – Debaser Strand
    Dec 12: Oslo, NO – Munch
    Dec 13: Göteborg, SE – Skeppet
    Dec 14: Malmö, SE – Babel

    2025
    Jan 18: Antwerp, BE – De Singel
    Jan 19: Maastricht, NL – Muziekgieterij
    Jan 20: Utrecht, NL – Pandora @ TivoliVredenburg
    Jan 22: Oberhausen, DE – Ebertbad
    Jan 23: Wiesbaden, DE – Kesselhaus
    Jan 24: Munich, DE – Strom
    Jan 25: Milan, IT – Bellezza
    Jan 27: Zurich, CH – Bogen F
    Jan 28: Stuttgart, DE – Im Wizermann
    Jan 29: Paris, FR – Alhambra
    April 2: Barcelona, ES - Apolo 2
    April 3: Madrid, ES - Teatro Lara

    Billetter:
    https://efterklang.net/concerts

    Links:
    Pressefotos
    https://efterklang.net/
    https://www.instagram.com/efterklang
    https://twitter.com/efterklang
    https://www.facebook.com/efterklang

    'ALBUM ART - af Hvass&Hannibal

    Emner

    Kategorier

    Kontakt