Gå til indhold
Festivalen Summer Jazz 2020 får bred opbakning fra regionale spillesteder

Pressemeddelelse -

Festivalen Summer Jazz 2020 får bred opbakning fra regionale spillesteder

Summer Jazz 2020 fuldender i dag et musikprogram spækket med danske topnavne og præsenterer samtidig et ambitiøst regionalt samarbejde: flere kulturhuse og spillesteder støtter nemlig op om den Københavnsbaserede festival og tilbyder en unik oplevelse, når de inviterer lokalpublikummet inden for til livetransmittering af alle festivalkoncerterne. Hele Danmark kan således være med, når jazzen hyldes fra 3.-11. juli.

Som et helt nyt initiativ har Summer Jazz valgt at samarbejde med en række kulturhuse og spillesteder landet over. Den regionale opbakning støtter op om festivalen og slår et slag for jazzens udbredelse i hele Danmark. Kulturhuse er blot én af de aktører, der under coronakrisen har været hårdt ramt, hvorfor de glæder sig over at kunne tilbyde jazz oplevelser udover det sædvanlige.

”Vi er her for at formidle musik - også i en svær tid, hvor restriktioner hersker og publikum må blive hjemme. Summer Jazz er endnu et godt initiativ, hvor vi som spillested kan være med - på afstand - til at støtte kunstnere og samtidig tilbyde vores følgere og trofaste gæster musikoplevelser" udtaler Jens Ole Amstrup, spillestedsleder hos Arena Nord. Listen af spillesteder og kulturhuse der bakker op om festivalen tæller desuden Korsør Kulturhus, Stubhuset Støvring og Kappelborg Kulturhus.

Programmet fuldendes med jazz-galla og hyldest til Bowie
Det færdige program for Summer Jazz 2020 offentliggøres i dag og er nytænkende og ambitiøst med en lang række ikoniske kunstnere fra den danske musikscene. Jazzhyldesten skydes i gang med en storstilet jazz-galla med Karen Mukupa, Kaya Brüel, Maria Montell, Marie Carmen Koppel i front. Hele festivalen afsluttes med en jazzet fortolkning af David Bowie og hans univers – Reflections on Bowie – ført an af solisterne Christian Hjelm, Michael Møller og Mark Linn.

Jazz-gallaen og Bowie-hyldesten præsenteres af B&O og deres nye koncept Music Matters. I den forbindelse udtaler Benjamin Koppel, grundlægger og arrangør af Summer Jazz:

”Når B&O, et af verdens højst profilerede lydbrands, vælger Summer Jazz som samarbejdspartner, er det en stor cadeau til vores musikalske profil og vision. Vi har igennem mere end ti år taget modige skridt ind i den musikalske fremtid, med store satsninger både kunstnerisk og som firma, og med B&O kan vi sammen få budskabet om musikkens betydning ud til endnu flere worldwide.”

Fysiske koncertoplevelser føjet til programmet
Efter lempelserne af forsamlingsrestriktionerne er det nu muligt for Summer Jazz at invitere 85 personer ind til hver koncert i Prøvehallen. Et begrænset publikum får dermed mulighed for at få en eksklusiv fysisk koncertoplevelse og samtidig opleve en streaming produktion på højeste niveau. Billetterne er i salg nu via Ticketmaster og Billetlugen.

Se det fulde program for Summer Jazz 2020 her

Billetsalg
Billetter kan købes via Ticketmaster og Billetlugen
Partoutbillet: 444 DKK ekskl. Gebyr

Med venlig hilsen
HAVE

Pressekontakt
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48
Caroline Juul Mørck // carolinej@have.dk // 26 71 20 77

Om Summer Jazz
For 12. år i træk afholder Benjamin Koppel og hans musikselskab Cowbell festivalen Summer Jazz. Grundet COVID-19 afholdes dette års festival i en digitaliseret udgave med ønsket om at puste liv i kulturen på flere niveauer og skabe unikke koncertoplevelser for både musikere og publikum. Festivalen løber af stablen fra den 3.– 11. juli med livetransmission af alle koncerter direkte fra Betty Nansen Teatret på Frederiksberg og Prøvehallen i Valby med de lydmæssige og visuelle fordele, der knytter sig til koncertsalene. Transmissionen sker i samarbejde med B&O og bliver professionelt produceret med HD-kameraer, professionel produktion af lyd og lys, alt sammen i bedste broadcast kvalitet.

Billetter sælges gennem Ticketmaster og Billetlugen. Publikum, der køber billet til en koncert gennem en billetudbyder, vil få tilsendt et link med et password, som de aktiverer på koncerttidspunktet og så er det ellers bare at nyde musikken og de flotte, levende billeder fra Betty Nansen Teatret og Prøvehallen.

Summer Jazz 2020 kan opleves fra 3. juli til 11. juli 2020. Læs mere på www.cowbell.dk

Summer Jazz 2020 er støttet af:
AP Møller Fonden
Augustinus Fonden
William Demant
Københavns Kommune
Frederiksberg kommune
Frederiksbergfonden
Dansk Musiker forbund
Dansk Artistforbund
Dansk kapelmesterforening

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark