Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Firkløver-fonden lancerer markante priser der hylder vekselvirkningen mellem kunst og forskning


Firkløver-fondens første prisuddeling finder sted den 20. maj i VEGA. En aften, der hylder talent, engagement og den særlige synergi, der opstår i krydsfeltet mellem kunsten og forskningen.

Med stiftelsen af Firkløver-fondens Priser indledes en ny tradition. En årligt tilbagevendende prisuddeling, der anerkender og støtter fremragende præstationer inden for kunst og forskning, og den berigende vekselvirkning felterne imellem.

Firkløver-fondens Priser er et væsentligt skridt i vores ambition om at skabe et rum, hvor kunsten og forskningen mødes, inspirerer og styrker hinanden. Denne årlige begivenhed er et kærkomment mødested for dem, der ønsker at fejre og fremme det tværfaglige samarbejde. Prisuddeling afspejler fondens fundamentale værdi: At understøtte både forskningens og kunstens potentiale til at berige hinanden, og dermed skabe et fællesskab, der er til gavn for samfundet som helhed. ” udtaler Kasper Mortensen, forperson i Firkløver-fonden.

Firkløver-fonden er en nystiftet dansk fond, der er stiftet for at skabe og styrke varige forbindelser mellem mennesker fra forskellige discipliner indenfor kunst og kultur, forskning og humanitært arbejde. Med visionen om at fremme det tværfaglige fællesskab og skabe mulighed for udvikling og gensidig inspiration på tværs af felterne, er den prestigefyldte prisuddeling et markant tiltag i fondens arbejde.

Firkløver-fondens Priser 2025
Firkløver-fonden er stolte af, at værtsrollen i år bliver indtaget af skuespiller, instruktør og forfatter Lotte Andersen. Hun vil lede publikum sikkert gennem en festlig og perspektivrig aften i Firkløver-fondens ånd, med inspirerende indslag, der hylder prismodtagerne og fejrer den vision, som Firkløver-fonden bygger på.

"Det er en ære at være vært for en prisuddeling, der hylder dem, der bygger bro mellem hjerneforskning, kunst og fællesskab. I en tid, hvor vi har brug for håb og sammenhængskraft, er det livsbekræftende at samles om dem, der gør en forskel – ikke for egen vindings skyld, men for os alle." udtaler Lotte Andersen.

I år vil Firkløver-fondens Priser blive uddelt i fire prestigefyldte kategorier:

Firkløver-fondens Hæderspris for Forskning 2025 – En anerkendelse af en enkeltstående forskningsekspertise eller en enestående forskningsindsats, som har haft en markant indflydelse på feltet og samfundet.

Firkløver-fondens Hæderspris for Kunst 2025 – Prisen tildeles en kunstner, hvis arbejde har haft en varig og bemærkelsesværdig indvirkning på kunstens verden og samfundets kulturelle udvikling.

Firkløver-Prisen 2025 – En pris til en organisation, der arbejder målrettet med velgørende formål, som har haft en dybtgående effekt på samfundet og dermed været med til at fremme de værdier, som Firkløver-fonden står for.

Firkløver-fondens boliglegat 2025 – Et legat, der støtter unge kunstnere og studerende, der får mulighed for at bo i en historisk anerkendt ejendom i hjertet af København og derved styrke deres kunstneriske udvikling i et inspirerende og historisk miljø.

Den første uddeling af Firkløver-fondens Priser finder sted den 20. maj 2025 fra kl. 17.00 i de ikoniske lokaler i Lille VEGA i København.

Læs mere om Firkløver-fonden her: https://firkloever-fonden.dk/

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation på vegne af Firkløver-fonden

For yderligere information, kontakt venligst:
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
Johanne Olesen · johanne@have.dk · 29 87 67 34

Om Firkløver-fonden
Firkløver-fonden er en nystiftet dansk fond, der sætter fokus på krydsfeltet mellem kultur og forskning – og gør det på en måde, der skaber en synergieffekt, som skal kunne mærkes i hele samfundet.

Firkløver-fonden har fire blade i sit logo, og de svarer til fondens fire hovedområder: Uddeling af legater og legatboliger til kunstnere, uddeling af legater og legatboliger til forskere, uddeling af legater til værdigt trængende og endelig det sidste blad, der repræsenterer både Firkløver-fondens fortælling og vision.

Fortællingen handler om ejendommen Grandjeans Gaard mellem Bredgade og Store Strandstræde på hjørnet af Kongens Nytorv i København. Grandjeans Gaard er Firkløver-fondens grundlag, som siden fondens stiftelse dels har genereret det overskud, der uddeles som legater, dels er stedet, hvor lovende studerende vil blive tildelt legatboliger for et eller to år ad gangen.

Firkløver-fondens vision er, at uddelingerne vil bringe mennesker fra forskellige discipliner indenfor kunst og kultur, forskning og humanitært arbejde sammen og derved lægge grunden for gensidige og varige forbindelser. Håbet er således at skabe grobund for, at der tænkes og tales tværfagligt, samt at den synergieffekt, der udløses, vil kunne føles i hele samfundet. Selvom Firkløver-fondens uddelingsområder har hvert sit blad i logoet, hænger bladene sammen for at vise Firkløver-fondens håb om, at ikke bare legatmodtagerne, men at alle involverede parter vil lære af hinanden, lytte til hinandens kompetencer og derved gro så meget mere, end de enkelte uddelingsområder ville have kunnet gøre det på egen hånd.

Emner

Kategorier

Kontakt