Gå til indhold
Grøn 2018. Aalborg.
Grøn 2018. Aalborg.

Pressemeddelelse -

Første halvdel af Grøn 2018 totalt udsolgt!

Fire ud af årets otte koncertdage på Grøn 2018 er afsluttet med helt fyldte koncertpladser på Amager, i Kolding, Aarhus og Aalborg. Det er første gang nogensinde, at Muskelsvindfonden og Tuborg har kunne melde hele første halvdel af Grøn-touren totalt udsolgt. I alt 89.000 festglade publikummer har indtil nu gæstet Grøn 2018, og festen fortsætter i fire nye byer denne uge, hvor billet-forsalget allerede har slået historisk rekord.

De første fire Grøn koncerter i den forgange uge bød alle på solskinsvejr, glade publikummer i festhumør og fremragende koncerter fremført af årets line-up bestående af Lukas Graham, Aqua, Suspekt, D-A-D, Cisilia X Joey Moe og Phlake samt DJ’s Josefine Winding og Emma Acs flankeret af stortalenterne Ericka Jane og Iris Gold. Publikum fik også musikalske overraskelser med på vejen, da Suspekt inviterede Joey Moe og Jacob Binzer (D-A-D) på scenen, og der blev skrålet med i skumringen, da Suspekt gæstede Lukas Graham ved deres fælles sang ’Søndagsbarn’.

Allerede nu har Grøn slået rekord med 4 udsolgte koncerter. Det er aldrig sket før - og touren er kun halvvejs. Med endnu fire Grøn-byer tilbage på touren i hhv. Esbjerg, Odense, Næstved og Valby, opfordrer Muskelsvindfonden og Tuborg folk til at sikre sig en billet, da forsalget allerede nu viser historisk rekord.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen udtaler:

”Det har været fire vidunderlige dage. Det er som altid den bedste følelse at komme rundt i landet og opleve mødet mellem festglade publikummer, fantastiske musikoplevelser og hårdtarbejdende frivillige, der sammen skaber magi! Det er af enorm stor betydning for Muskelsvindfondens arbejde, at så mange publikummer indtil nu har festet på Grøn 2018, og vi kan kun håbe på, at det fortsætter sådan de kommende fire koncertdage. Det tegner godt, forsalget har aldrig været bedre, så jeg kan kun opfordre til, at man får sin billet i hus allerede nu.”

Anden del af Grøn-karavanen starter igen torsdag den 26. juli, hvor Grøn 2018 gæster Esbjerg. Herefter kommer Grøn til Odense den 27. juli, Næstved den 28. juli og afslutter i Valbyparken i København søndag den 29. juli. Så hvis man ikke nåede at opleve Grøn på den første halvdel af touren, er det stadig muligt i de fire kommende koncertbyer.

Hent fotos fra de føste fire koncerter her: http://www.mynewsdesk.com/dk/havekommunikation/latest_media/tag/groen-2018

Tourplan:
19/7 – Amager (udsolgt med 15.000 publikummer)

20/7 – Kolding (udsolgt med 18.000 publikummer)

21/7 – Aarhus (udsolgt med 35.000 publikummer)

22/7 – Aalborg (udsolgt med 21.000 publikummer)

26/7 – Esbjerg

27/7 – Odense

28/7 – Næstved

29/7 – Valby

Billetter kan købes i landets 7-Eleven-butikker eller via www.grønkoncert.dk

Pressekontakt:
Simone Lassen // simone@have.dk // 81 71 47 37

Om Grøn

I snart fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden afholdt Grøn og spredt glæde over det ganske land.

Gennem Grøn har Muskelsvindfonden skabt sig en platform og en synlighed, som bidrager til at indfri Muskelsvindfondens vision – at skabe et samfund med plads til forskelle. En vision, der handler mere om mennesker end muskelsvind. Grøn er et af Danmarks mest populære brands, og ønsket er at skabe fokus på rummelighed og mangfoldig sameksistens.

Tilsvarende har Tuborg været en del af danskernes liveoplevelser på Grøn Koncert siden 1983. Tuborg er hele Danmarks bryggeri og er siden grundlæggelsen i 1873 vokset til at blive det foretrukne ølmærke herhjemme. Tuborg gør nemlig både noget ved danskerne og noget ved musikken. Gennem tætte samarbejder med musikmiljøet og koncert- og festivalarrangører i hele landet har Tuborg gennem fem årtier medvirket til, at mennesker hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde pilsnere.

Læs mere på www.groenkoncert.dk

Grøn på de sociale medier:

Officielt hashtag: #Grøn18

Facebook: facebook.com/groenkoncert

Instagram: Groenkoncert

Snapchat: Groenkoncert

Youtube: Grøn Koncert

Emner

Kontakt