Pressemeddelelse -
For første gang nogensinde: Seks afgangsproducere fra Den Danske Filmskole starter produktionsselskab!
Øverst fra venstre: Ulrikke Xenia, Laura Plummer, Emilia Moth, Ane Vennize Andersen, Mikkel Smidt, Nawa Al-Ani. Billede af Peter Nygaard Christensen.
I et historisk samarbejde går alle seks nyuddannede producere fra Den Danske Filmskole sammen om at etablere et fælles produktionsselskab. Selskabet har et klart formål: At møblere om i branchen og styrke den.
I dag annoncerer seks afgangselever fra Den Danske Filmskole opstart af et nyt dansk produktionsselskab. De seks producere - Ulrikke Xenia, Laura Plummer, Emilia Moth, Ane Vennize Andersen, Mikkel Smidt og Nawa Al-Ani - går ud i en virkelighed, hvor dansk film er udfordret. Men ifølge dem skaber udfordringerne nye muligheder:
”Vi oplever en branche som skriger efter nye tiltag og forandring. Men også en branche som ikke ved hvor forandringen skal starte. Den bevægelse vil vi gerne være en del af, og ikke mindst være med til at definere.”
De seks producere har igennem de sidste fire år været elever på Den Danske Filmskole. I en branche præget af konstante forandringer og både kreativt og økonomisk pres, er det blevet tydeligt for dem, at tiden er inde til at mobilisere fællesskabets potentiale. De har på skolen etableret stærke samarbejder med originalt talent, som de tager med videre og har samtidig et ønske om at bygge bro til den etablerede branche.
De går ud med tre budskaber:
Vi tror på, at film er en holdsport - og derfor har vi samlet seks forskellige producerprofiler under ét tag for at møde branchens stigende krav til agilitet og alsidighed. Vi puljer vores kompetencer sammen og inviterer hinanden ind i vores respektive projekter.
Nye stemmer - verden er i opbrud, og vi har brug for åndelig oprustning. Vi udvikler nye talenter for at forme fremtidens film. Vi arbejder med kunstneriske stemmer, der endnu ikke har fundet deres plads i markedet, men som vil være med til at skubbe grænserne for filmens fortælleformer. For at dansk film kan udvikle sig og sætte sig på det internationale landkort, skal vi satse på nyt talent.
Andre veje til publikum - Vi er dedikerede til at finde alternative måder at nå vores publikum i biograferne og på de små skærme. I en tid, hvor opmærksomhed er en knap ressource, tager vi styringen og skaber filmoplevelser, der skærer igennem støjen og insisterer på relevans.
Navnet på selskabet er endnu under udvikling og vil blive præsenteret snarest.
ANDET INFO;
Den Danske Filmskole årgang 2025 tager afgang i denne uge, hvor deres afgangsfilm bliver vist på Generation Festivalen i København samt på en biografturné i Danmark i samarbejde med Nordisk Film Distribution.
Emilia Moth har produceret REMAINS (fiktion) og VELKOMMEN HJEM (dokumentar).
Nawa Al-Ani har produceret TYCHO BRAHES SØSTER (fiktion), All Things Pass and Will Pass Again (dokumentar) og UNDER DEN NYE HIMMEL (dokumentar).
Ane Vennize Andersen har produceret SOFT ARMOR (fiktion), AFTER THE ABYSS (dokumentar) og ELSKER DET FOR DIG (dokumentar).
Ulrikke Xenia har produceret UNDER DINE VINGER (fiktion), AFTER THE ABYSS (dokumentar) og ELSKER DET FOR DIG (dokumentar).
Mikkel Smidt har produceret AN ANIMAL BEING (fiktion), BRØDRE (dokumentar) og UNDER DEN NYE HIMMEL (dokumentar).
Laura Plummer har produceret SOLO FEMALE (fiktion) og SLUSH (dokumentar).
D. 18. juni afholdes branchedag på Den Danske Filmskole, hvor det nye selskab møder offentligheden for første gang.
Med venlig hilsen
Have Kommunikation
KONTAKTPERSON TIL PRESSEHENVENDELSER :
Ane Vennize Andersen:
tlf: 28404132
@: anevennize@gmail.com
Emilia Moth:
tlf: 28716808
@: emiliamoth@hotmail.com
LINK TIL BILLEDMATERIALE
BILLEDMATERIALE TIL PRESSEN
*Billedmaterialet skal krediteres fotograf Peter Nygaard Christensen.