Gå til indhold
Fornem Reumert-nominering til jysk-københavnsk musical-projekt

Pressemeddelelse -

Fornem Reumert-nominering til jysk-københavnsk musical-projekt

Hele Danmarks Musicalteater bestående af Holstebro Teater, Vejle Musikteater og One and Only Musicals har modtaget en nominering til Årets Reumert i kategorien Årets Musical/Musikteater for MOULIN ROUGE! THE MUSICAL.

I går blev årets nomineringer til landets største teaterpris, Årets Reumert, offentliggjort, og her var megasuccesen MOULIN ROUGE! THE MUSICAL med i det fine selskab i kategorien Årets Musical/Musikteater. Den stjernebesatte forestilling, der er en co-produktion mellem Holstebro Teater, Vejle Musikteater og det københavnske teaterselskab One and Only Musicals, blev en overvældende succes med 100.000 solgte billetter, udsolgte huse og nogle af de flotteste anmeldelser til en musical i mange år.

Hos de tre parter er der stor begejstring over den flotte nominering. CEO og Executive Producer Jesper Winge Leisner udtaler:

- Det er en fantastisk krone på værket for Hele Danmarks Musicalteater, at vi belønnes med en Reumert-nominering. Samarbejdet med Holstebro Teater og Vejle Musikteater har både kreativt og produktionsmæssigt fået One and Only Musicals op i gear og muliggjort, at vi er i stand til at producere musicals på et niveau vi ikke har været i nærheden af før. Og vi er enormt glade for alt hvad vi har vist, at vi er i stand til at skabe sammen på tværs af geografiske afstande.

- Det er enormt tilfredsstillende, at vi som co-producenter kan skabe noget sammen som publikum, anmeldere og nu også Reumert-juryen synes er noget helt særligt. Der er unægtelig en sandhed i, at sammen er vi større. Vi synes det er enestående, at vi sammen med One and Only Musicals og Vejle Musikteater de sidste 12 måneder har skabt tre store musicalopsætninger, som hver især har solgt over 100.000 billetter, og at det nu kulminerer med en Reumert-nominering i én af de vigtigste kategorier er meget glædeligt.

    På Holstebro Teater hilser direktør Anders Jørgensen også nomineringen velkommen.

    I Vejle Musikteater hæfter direktør Mette Kier sig ved det kreative potentiale, som Hele Danmarks Musicalteater forløser:

    - I MOULIN ROUGE! THE MUSICAL gik alting op i en højere enhed. Vi kom alle med det bedste vi havde, og det blev også rent kreativt den mest fuldendte forestilling, vi har skabt sammen. Vi er meget stolte af at have været med til at realisere en af de flotteste og mest anmelderroste danske musicalopsætninger i årevis. Vi har en ambition om at skabe musicalteater af høj international klasse i de kommende år, så en Reumert nominering er et dejligt skulderklap, afslutter hun.

    Om Hele Danmarks Musicalteater ender med at vinde en Reumert-statuette, afgøres den 20. juni ved en stor anlagt prisuddeling i Odeon i Odense.

    For yderligere information, kontakt undertegnede.

    Med venlig hilsen
    Have Kommunikation

    Kontakt:
    Michael Feder, mail: michael@have.dk, mobil: 22434942

    Emner

    Kontakt