Gå til indhold
Fredericia Musicalteater præsenterer: DEN FORTRYLLEDE KUFFERT - En eventyrlig musicalkoncert for både store og små

Pressemeddelelse -

Fredericia Musicalteater præsenterer: DEN FORTRYLLEDE KUFFERT - En eventyrlig musicalkoncert for både store og små

Fredericia Musicalteater præsenterer DEN FORTRYLLEDE KUFFERT - en musicalkoncert fyldt med eventyrlige sange inspireret af klassiske eventyr og som handler om det, der fylder i børns tanker i dag. Sangene er skabt ud fra workshops og samtaler med skolebørn i Fredericias lokalområde og behandler emner som at være anderledes, at finde venner og at passe på klimaet. Alle emnerne behandles med humor og gennem fortællinger, der er i øjenhøjde med børnene. Konceptet og ideen bag DEN FORTRYLLEDE KUFFERT er udtænkt af Katja Lotsberg, Rob Hartmann og Thomas Bay, og instruktøren bag er Liv Stevns.

Billetsalget starter i dag på fredericiamusicalteater.dk.

Handling
I musicalkoncerten DEN FORTRYLLEDE KUFFERT inviteres store og små med til at kigge ned i en gammel kuffert fyldt med, hvad der ved første øjekast ligner helt almindelige ting. Men publikum vil hurtigt opdage, at tingene er alt andet end almindelige. De er nemlig alle fortryllede og gemmer hver på en stor hemmelighed. Musicalteatrets dukkeven går sammen med to musicalperformere på opdagelse i den magiske kuffert, hvor hverdagsobjekter bliver til magiske historier og eventyrlige sange.

Nye, unge kræfter bag musicalkoncerten
Musikken i DEN FORTRYLLEDE KUFFERT er skrevet og komponeret af Mille Holten Lambert, Kristoffer Nybye, Morten Gildberg-Hansen, Ingeborg Bjarno Thomsen , Kristoffer Rahbek, Luna Stage, Line Staun Jensen og Jasmin Maria Ader Gauginen. Denne gruppe af unge, nye sangskrivere er deltagere i et talentprogram på Fredericia Musicalteater. Musicalkoncerten og talentprogrammet er begge tiltag, der er en del af Fredericia Musicalteaters vision om at udvikle og styrke et musical-økosystem, startende i vækstlaget, som skal sikre et fundament for musicals i topklasse og på sigt have betydelig indflydelse på udviklingen af musicaltalenter i Fredericia. Projektet er støttet af af Koda Kultur og sangskriverne bliver i forløbet undervist af etablerede musicalkomponister fra Danmark og udlandet.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For mere information, kontakt:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // +45 28 43 38 93
Josephine Støy Rusberg // josephine@have.dk // +45 53 62 86 08

Fakta om DEN FORTRYLLEDE KUFFERT

Fredericia Musicalteater:
Spilleperiode: 10. februar 2024 – 18. februar 2024
Billetbestilling: fredericiamusicalteater.dk // +45 53 73 96 01
Forventet spilletid: ca. 45 minutter

Komponister/tekstforfattere:

  • Mille Holten Lambert
  • Kristoffer Nybye
  • Morten Gildberg-Hansen
  • Ingeborg Bjarno Thomsen
  • Kristoffer Rahbek
  • Luna Stage
  • Line Staun Jensen
  • Jasmin Maria Ader Gaugin

Koncept og ide:

  • Katja Lotsberg
  • Rob Hartmann
  • Thomas Bay

Instruktør:

  • Liv Stevns

Dukkeudvikler:

  • Susanne Morthorst Staal

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark