Gå til indhold
Fredericia Teater offentliggør det hidtil største program for næste sæson

Pressemeddelelse -

Fredericia Teater offentliggør det hidtil største program for næste sæson

Aldrig har Fredericia Teater haft mere på programmet: Udover at kunne præsentere og forlænge næste års verdenspremiere på SHE LOVES YOU, som spiller på både Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København og på Fredericia Teater, er teatret også klar med yderligere en perlerække af nyheder: Den Tony-vindende musical-succes BROERNE I MADISON COUNTY og familieeventyret A HEROS TALE får verdenspremiere i Fredericia, Disneys Musical TARZAN forlænger spilleperioden i Falkonersalen i København, og så er det sidste chance for at opleve storsuccessen Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – alle tiders bedst anmeldte musical – når forestillingen forlænges for sidste gang i Fredericia.

Den får ikke for lidt, når Fredericia Teater i dag kan offenliggøre hele 11 nyheder til repertoiret for den kommende sæson 2020-2021.

Fredericia Teater kan først og fremmest endelig åbne dørene for verdenspremieren på musicalen SHE LOVES YOU efter den blev udskuldt fra sidste sæson. Samtidig forlænger Fredericia Teater den længe ventede forestilling en uge på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København og en uge på Fredericia Teater. SHE LOVES YOU er baseret på Lennon/McCartneys udødelige sangkatalog fra Beatles-årene i 1960’erne – en musical produceret i samarbejde med Maestro Productions. Forestillingen designes af hele det prisbelønnede hold bag Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME og har blandt andet Maria Lucia og Emil Birk Hartmann i hovedrollerne. SHE LOVES YOU har premiere d. 19. juni 2020 på Gamle Scene på det Kongelige Teater, hvorefter opsætningen opføres på Fredericia Teater fra d. 9. oktober 2020.

Disneys Musical TARZAN forlænger
Når Tarzan skal svinge sig i Falkoner Salens lianer i København fra den 29. november, kan publikum glæde sig til at opleve Disneys Musical TARZAN – helt ind til den 5. januar! Forestillingen forlænger spilleperioden i to uger, så publikum kan se eller gense den imponerende scenografi og lytte til Phil Collins’ mange velkendte sange fra tegnefilmens Grammy-hædrede soundtrack inklusiv Oscar- og Golden Globe-hittet ”You’ll Be in My Heart” (DK: ”Du’ Mit Hjerteslag”). Den spektakulære udgave af musicalen havde premiere på Fredericia Teater i 2018 og har indtil videre solgt mere end 160.000 billetter. Disneys Musical TARZAN er baseret på Chris Buck og Kevin Limas tegnefilmsfortolkning af Edgar Rice Burroughs klassiker om menneskebarnet Tarzan, der vokser op blandt gorillaerne i den vestafrikanske regnskov. Forestillingen vandt dette års Reumert for bedste musical!

Af andre forestillinger, der forlænges, kan Fredericia Teater offentliggøre, at Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME, som nu har spillet for over 200.000 publikummer, forlænges for sidste gang i Fredericia. Forestillingen spiller nu frem til den 15. december 2019.

Desuden får originalproduktionen SHU-BI-DUA en tur til på teateret – nu i en visuelt opgraderet udgave. SHU-BI-DUA hylder den danske pop-rock-gruppes musikkatalog og finurlige tekster. Forestillingen får premiere den 20. marts 2020 i Fredericia, og kan nu opleves indtil den 19. april 2020.

BROERNE I MADISON COUNTY
En af sæsonens helt særlige afsløringer er musicalen BROERNE I MADISON COUNTY. Det romantiske drama af en anden verden er mest kendt fra filmudgaven fra 1995, instrueret af Clint Eastwood og med Clint selv og Meryl Streep i hovedrollerne. I Fredericia Teaters produktion vil det være musical-stjernerne Bjørg Gamst og Lars Mølsted, der også privat danner par, som indtager hovedrollerne, når den Tony-vindende musik, skrevet af Jason Robert Brown, manden bag en af teatrets tidligere musical-succeser THE LAST FIVE YEARS, skal opføres. Forestillingen kan opleves i Fredericia Teaters LIP-sal til næste efterår fra den 11. september 2020.

Endnu mere på programmet!
I forbindelse med offentliggørelsen af næste års store forestillinger, SHE LOVES YOU og BROERNE I MADISON COUNTY, kan Fredericia Teater samtidig løfte sløret for endnu mere af den kommende sæson.

Fredericia Teater kan den 17. april 2020 præsentere verdenspremieren på den dansk-amerikanske produktion, musicalen A HERO’S TALE. A HERO’S TALE er en original og fantasifuld fortælling for hele familien, der bringer tonen fra Fredericia Teaters store eventyrforestillinger ind i LIP-salens intime rammer. En storslået, episk musical i lommeformat. Musikken er skrevet af Arthur Lafrentz Bacon, hvis melodier før har kunnet opleves i forestillingen Bleeding Love (2015), mens manuskriptet er skrevet af Mads Æbeløe Nielsen, der også stod bag SHU-BI-DUA, SEEBACH, ESAURA og A MIDSUMMER NIGHT’S STEAM. Mads Æbeløe co-writer manuskriptet med Broadway-skuespiller og dramatiker Randy Blair. Forestillingen instrueres af John Simpkins.

Der er også et hav af musikalske oplevelser på programmet, når Frederica Teater inviterer på koncertrækken DE FASTE SYNGER. DE FASTE SYNGER er et koncept, hvor de faste skuespillere på teatret dedikerer en hel aften til en komponist eller tekstforfatter. Foråret byder på koncerter med musik af Rodgers & Hammerstein og Elton John. Men publikum kan i den kommende sæson også glæde sig til to aftener i selskab med Cole Porters og Stephen Schwartz’ vidunderlige musik. Stephen Schwartz er tekstforfatter på blandt andet Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME og komponist og tekstforfatter på Broadway-hittet WICKED og Cole Porter, en af musicalgenrens største komponister, står bag klassikere som ”Anything Goes”, “My Heart Belongs To Daddy” og “I Get A Kick Out Of You”.

Næste års traditionstro julekoncert er A MUSICAL X-MAS IV – RATED P FOR PUPPETS. Det er den fjerde julekoncert i rækken og har i år undertitlen RATED P FOR PUPPETS – hvad det mon betyder, er op til publikum at gætte…

Sidst men ikke mindst, har Fredericia Teater og Fredericia Teaters direktør Søren Møller i den kommende sæson sit 10 års jubilæum med sin nye profil. I de forløbne 10 år har Fredercia Teater haft mere end 1 million publikummer til en perlerække af store succeser, og nu er der muligheder for at opleve highlights i en stor jubilæumsgallakoncert. Koncerten hedder DU HAR ALDRIG HAFT EN VEN SOM … OS – 10 ÅR MED HELE DANMARKS MUSICALTEATER og vil spille på Fredercia Teater fra den 25. marts 2021.

Glæde på teatret
Udsigten til en sæson med mere på programmet end nogensinde, skaber henrykkelse hos Teaterchef Søren Møller. Han udtaler:

Fra 1. januar 2020 får Fredericia Teater ny status med nationale forpligtigelser inden for musical-genren. Den kommende sæson understreger med al tydelighed, at vi er blevet Hele Danmarks Musicalteater, og jeg glæder mig helt vildt til, og over, at vi skaber oplevelser i særklasse til danskere i hundredetusindvis. Det er jeg super-stolt over!”

Billetter til de fem nye forestillinger og de fem nye ekstraforestillinger både i København og i Fredericia kan købes fra i dag torsdag den 21. november kl. 11.30 via www.fredericiateater.dk.


Med venlig hilsen

HAVE, tlf: 33252107

Kontaktpersoner:
Rikke Hesselholt, mail: rikke@have.dk, mobil: 28 43 38 93
Michael Feder, mail: michael@have.dk, mobil: 22 43 49 42


FAKTA om Disneys Musical TARZAN

Scandic Falkoner:

Spilleperiode: 29. november 2019 – 5. januar 2019 (forpremierer 19.-28. november)

  • Tirsdag-fredag kl. 19.30 (ingen forestillinger mellem den 23. december – 2. januar)
  • Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30 (ingen forestilling 30. november og 14. december og 23. december – 2. januar)

Billetpriser: kr. 100 – 598 + gebyr. Weekender + 50 kr.

Billetbestilling: www.tarzanmusical.dk eller www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om SHE LOVES YOU:

Det Kongelige Teater, Gamle Scene:

Spilleperiode: 19. juni 2020 – 5. juli 2020 (forpremierer 17. og 18. juni)

  • Tirsdag-fredag kl. 19.30 (onsdag den 1. juli – søndag den 5. juli, spiller forestillingen kun kl. 15.00)
  • Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30 (OBS: Ingen forestilling den 20. juni 2020)

Billetpriser: kr. 305 – 695 inkl. gebyr. Weekender + 50 kr.

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fredericia Teater:

Spilleperiode: 9. oktober 2020 – 6. december 2020 (forpremierer 6., 7. og 8. oktober.)

  • Tirsdag-fredag kl. 19.30 (onsdag den 2. december – søndag 6. december spiller forestillingen kun kl. 15.00)
  • Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30 (OBS: Ingen forestilling lørdag den 10. oktober 2020)

Billetpriser: kr. 228 – 678 inkl. gebyr. Weekender + 50 kr.

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om SHU-BI-DUA – THE MUSICAL 2.0:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 20. marts 2020 – 19. april 2020 (forpremierer 18.-19. marts) (spiller ikke i påsken mellem den 9. – 14. april)

  • Tirsdag-fredag kl. 19.30
  • Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30

Billetpriser: kr. 228 – 648 inkl. gebyr. Weekender + 50 kr.

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 13. december 2019 – 15. december 2019

  • Tirsdag-torsdag kl. 19.30
  • Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30 (ingen forestillinger kl. 19.30 om søndagen)

Billetpriser: kr. 228 – 678 inkl. gebyr. Weekender + 50 kr.

Billetbestilling: www.klokkerenfranotredame.dk eller www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 60


Fakta om DE FASTE SYNGER: ELTON JOHN:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 30. maj 2020

  • Lørdag kl. 15.00 og kl. 19.30

Billetpriser: kr. 245 inkl. Gebyr (unge/studerende under 35: kr. 175 inkl. gebyr).

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om Broerne i Madison County:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 11. september 2020 – 20. september 2020 (forpremiere den 10. september 2020)

  • Tirsdag-fredag kl. 19.30
  • Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30

Billetpriser: kr. 328-528 inkl. gebyr (unge/studerende under 35: kr. 278 inkl. gebyr). Weekender + 50 kr.

Billetbestilling: www.broerne.com eller www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om Du har aldrig haft en ven som … os! – 10 år med hele Danmarks Musicalteater:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 24. marts 2021 – 31. marts 2021 (forpremiere den 24. marts 2021)

  • Tirsdag-fredag kl. 19.30
  • Lørdag kl. 19.30 (lørdag den 27/3 også kl. 15.00)
  • Søndag kl. 15.00

Billetpriser: kr. 228-428 inkl. Gebyr. Weekender + 50 kr.

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om A Musical X-MAS IV – Rated P for Puppets:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 27. november 2020 – 13. december 2020 (forpremiere den 26. november 2020)

  • Onsdag-fredag kl. 19.30
  • Lørdag kl. 15.00 og kl. 19.30
  • Søndag kl. 15.00

Billetpriser: kr. 285 inkl. gebyr (unge/studerende under 35: kr. 205 inkl. gebyr).

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om DE FASTE SYNGER: COLE PORTER:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 22. januar 2021

  • Fredag kl. 19.30

Billetpriser: kr. 245 inkl. Gebyr (unge/studerende under 35: kr. 175 inkl. gebyr).

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Fakta om DE FASTE SYNGER: STEPHEN SCHWARTZ:

Fredericia Teater:

Spilleperiode: 19. februar 2021

  • Fredag kl. 19.30

Billetpriser: kr. 245 inkl. Gebyr (unge/studerende under 35: kr. 175 inkl. gebyr).

Billetbestilling: www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark