Pressemeddelelse -
Grøn melder alt udsolgt i Odense: Kun billetter tilbage i tre byer
Billetsalget til Grøn 2026 brager fortsat af sted. Tuborg og Muskelsvindfonden kan for femte gang i dag annoncere, at billetterne er revet væk til en by på årets turné. Denne gang er det turnéens stop i Odense den 24. juli, der kan melde alt udsolgt. Billetsalget har igen i år sat rekorder, og der har aldrig været udsolgt i fem byer så tidligt. Der er nu kun billetter tilbage til koncerterne i Kolding, Aalborg og Esbjerg.
Grøn har allerede meldt udsolgt i Tårnby, Aarhus, Næstved og Valby – og nu kan Odense slutte sig til rækken af udsolgte koncertbyer. Alle otte byer kan glæde sig til at opleve nogle af de bedste liveartister på den danske musikscene, når Annika og Lukas Graham, samt de resterende seks artister, der offentliggøres de kommende uger, indtager scenerne på Grøn 2026.
Billetsalget slår igen i år rekord efter rekord. Taknemmeligheden er derfor ikke til at tage fejl af hos Theis Petersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden:
“Vi er kun lige kommet os over, at halvdelen af turnéen allerede er udsolgt. Og nu kan vi også melde Odense – og dermed fem af otte byer udsolgt! Nu retter vi blikket mod Kolding, Aarhus og Esbjerg, hvor salget også er startet forrygende. Vi forventer derfor, at alle otte koncerter kan melde udsolgt i løbet af kort tid. Det gør en kæmpe forskel for Grøn-festen og Muskelsvindfondens arbejde. Nu glæder jeg mig bare til, at vi skal på græs til sommer sammen med mange tusinder glade Grøn-gæster!”
Der er stadig billetter tilbage til tre af de otte byer, som Grøn lægger vejen forbi til sommer. Resten er udsolgt. Billetter til Kolding, Aalborg og Esbjerg kan købes på groenkoncert.dk/billetter
Danskerne bakker op om en fest, der gør en forskel
Tuborg og Muskelsvindfonden har i mere end 40 år skabt en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind, og overskuddet fra sommerens koncerter går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere.
Se turnéplanen herunder. Yderligere information om Grøn 2026 kan findes pågroenkoncert.dk.
For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
—
Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2025 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden melde om rekordernes turné. Allerede på det første døgn for billetsalget havde Grøn afsat 175.050 billetter og udsolgt fem ud af otte turnébyer. Kort efter blev hele turnéen historisk tidligt udsolgt med en ny publikumsrekord på 199.000 gæster.
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige. Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn.
Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.
Turnéplan 2026
Torsdag den 16. juli: Tårnby, Øresundsparken (Udsolgt)
Fredag den 17. juli: Kolding, Seest Idrætspark
Lørdag den 18. juli: Aarhus, Marienlystvej (Udsolgt)
Søndag den 19. juli: Aalborg, Trekanten
Torsdag den 23. juli: Esbjerg, Veldbækvej
Fredag den 24. juli: Odense, Dyrskuepladsen (Udsolgt)
Lørdag den 25. juli: Næstved, Holsted Allé (Udsolgt)
Søndag den 26. juli: Valby, Valbyparken (Udsolgt)
Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn26
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert