Gå til indhold
Heartland Contemporary: ”The Great Silence” af Jennifer Allora & Guillermo Calzadilla

Pressemeddelelse -

Heartland Contemporary: ”The Great Silence” af Jennifer Allora & Guillermo Calzadilla

31. maj – 2. juni 2018, Heartland Festival
Invitation til pressevisning følger.

Heartland er stolte af at annoncere den skandinaviske premiere på udstillingen ”The Great Silence” af Allora & Calzadilla under Heartland Contemporary på sommerens festival, som finder sted 31. maj til 2. juni ved Egeskov Slot.

Det kunstneriske hovednavn på Heartland 2018 er Allora & Calzadilla, den internationale kunstnerduo, der hører til samtidskunstens verdenselite og bl.a. fik massiv opmærksomhed, da de for nogle år siden repræsenterede USA ved biennalen i Venedig (2011).

Jennifer Allora & Guillermo Calzadilla arbejder typisk med installationer, performances og lyd/musik, og de har en lang praksiserfaring med udendørs projekter – flere i stor skala. Deres arbejde har ved flere lejligheder beskæftiget sig med landskabspolitiske overvejelser – fx spørgsmål vedr. retten til steder og den betydning mennesker tillægger landskaber eller lande.

Værket The Great Silence, der vises på Heartland, og som har skandinavisk premiere, er et ambitiøst bud på, hvordan denne linje i deres arbejde kan reflektere ikke kun lokale problemer særlige steder på Jorden, men forbinder sig med spørgsmål, der handler om vi menneskers forhold til os selv og vores omgivelser i allervideste forstand.

Allora & Calzadilla udtaler:
”The Great Silence er en fabel for det 21. århundrede om, hvordan vores umættelige ambitioner forhindrer os i virkelig at engagere os i den dybere rigdom, som verden omkring os besidder. The Great Silence handler om at lytte – om muligheden for at lytte til den andens stemme og de ikke-reducerbare afstande imellem os. At placere værket i et renæssanceslots park af denne skala skaber en meget kraftfuld kontekst, der rækker langt ud over stedets fysiske grænser.”

Rasmus Quistgaard, Heartlands programchef for kunstprogrammet udtaler:
”Vi er stolte af at give The Great Silence dansk og skandinavisk premiere på Heartland Festival 2018. Det er et værk, der taler direkte ind i de spørgsmål, vores moderne samfund stiller sig selv, når det går op for os, at grænsen for mennesket ikke er naturen, men os selv”.

THE GREAT SILENCE, 2014
Multi kanal HD videoinstallation. 16:32 min

The Great Silence er historien om verdens største ensporede radioteleskop, der er beliggende i Esperanza (Hope) i Puerto Rico, og som transmitterer og fanger radiobølger til og fra universets yderste kanter.

Området, hvori Arecibo Observatoriet befinder sig, er også hjemsted for den stærkt truede og snart uddøende Puerto Rico-papegøje, der lever vildt i den omkringliggende Rio Abajo-regnskov. Allora & Calzadilla samarbejdede med den anerkendte amerikanske science fiction-forfatter Ted Chiang om at skabe teksten i videoværket, hvor Chiang udforsker selve oversættelsen som en mulig kilde til at spore og overveje de uudslettelige huller mellem levende, døde, menneskelige, dyrelignende, teknologiske og kosmiske aktører.

Som i et eventyr præsenterer underteksten fuglens observationer af menneskets søgen efter liv udenfor vores planet, og med begrebet vokalindlæring – noget som både papegøjer og mennesker og få andre arter har til fælles – reflekteres der over fonematiske stemmer og de vibrationer, der danner grundlaget for tale og selve universet.

Teksten til filmen blev udtaget til den litterære antologi Best American Science Fiction & Fantasy 2016 og Best American Short Stories 2016.

HEARTLANDS KUNSTPROGRAM
Kunstprogrammet på Heartland Festival består af to udstillinger - Heartland Contemporary og Heartland Temporary. Det første præsenterer hvert år ét større, internationalt navn, der får god plads i landskabet og kan tage kunstnerisk afsæt i de længere linjer i historien og verden, som Egeskovs ca. 500-årige historie inviterer til at aktualisere – fx spørgsmål om menneskets teknologiske eller videnskabelige udvikling og forholdet til naturen og vores medmennesker.

Heartland Temporary præsenterer hvert år en ny, yngre kurator og en række af ny, dansk samtidskunsts mest lovende navne, der arbejder ud fra et andet kuratorisk opdrag: Den midlertidighed og hastighed, der i modsætning til Egeskovs historiske slotsanlæg kendetegner festivalen og vores senmoderne samfund i øvrigt. Heartland Temporary består i år af udstillingen ”The Object is to change the soul” med værker af Ditte Gantriis, Lea Guldditte Hestelund, Marie Thams og Kirsten Astrup.

EGESKOV SOM UNIK PLATFORM FOR SAMTIDSKUNST
Egeskov Slot er i kraft sit totalmiljø, bestående af en række velbevarede bygninger, landskaber og haver, et helt særligt sted at præsentere samtidskunst. Egeskov udgør en slags ”plastik-geografi”, der via sit hyperkultiverede landskab af lysthaver, herregård, museer og landbrug spejler en række af de spørgsmål, der optager vores samfund i disse år ift. f.eks. miljø, teknologi og samfundsanliggender.

Fra ca. 1550´erne og frem har Slottets ejere underlagt sig større og større dele af de naturlige omgivelser (bl.a. skove). Den nuværende slotspark, der har vundet en lang række imponerende hædersbevisninger og er blevet anbefalet af bl.a. CNN som en af de mest spektakulære haver på Jorden, er et stykke eklektisk oplevelsesdesign, der trækker tråde tilbage til renæssancens geometri, den engelske havetradition og ikke mindst 1700-tallets lysthaver.

Samlet set er Egeskovs miljø fra den historiske periode, hvor mennesket udviklede moderne videnskab, teknologi og formulerede et stadig mere robust mandat til sig selv i verden. I dag er den tillid til vores selvfølgelige autoritet ved at ændre sig. Det skyldes bl.a. klimadiskussioner, internationale konflikter, nye medier og nye teknologier, der sætter spørgsmålstegn ved vores evne til at varetage ansvaret verden. Egeskovs fantastiske omgivelser sætter derfor en enestående scene for at præsentere projekter, der reflekterer kritisk over menneskets selvskabte verden og forhold til omgivelserne.

Udstillingen er støttet af Beckett-fonden, Oticon Fonden og Knud Højgaards Fond. Heartlands danske kunstprogram Temporary er desuden støttet af Statens Kunstfond.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

Presseansvarlig - Have Kommunikation:
Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 24 86 01 84
Peter Pishai Storgaard // peter.storgaard@have.dk // 28 49 33 86

Heartland Festival:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Udviklings- og kommunikationschef: Janne Villadsen // janne@heartlandfestival.dk

BILLETSALG
Partoutbillet: 1.650 DKK
Børnebillet (6-12 år): 650 DKK
Dagsbillet, alle dage: 950 DKK (FREDAG UDSOLGT)
Dagsbillet, børn (6-12 år): 550 DKK
Billetlink: www.heartlandfestival.dk

OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas: 200 DKK
Campingpas, børn (6-12 år): 110 DKK
Opslået iglotelt (2 pers.): 650 DKK
Tenthouse (2 pers.): 1.950 DKK (UDSOLGT)
Plads til medbragt campingvogn/autocamper: 850 DKK
Heartland x RUM boutique telt (2-4 pers.): 6.950 DKK – 11.950 DKK
Link: www.heartlandfestival.dk/overnatning-1
Desuden vil det være muligt at købe en hotelpakke, hvor værelse, shuttle-bus og festivalbillet indgår.

OM HEARTLAND FESTIVAL
Heartland præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Programmets forskellige dele beskæftiger sig med tilværelsen og samfundet i vores del af verden og “dobbeltklikker” på de kulturelle og sociale tendenser, vi til daglig lever midt i - et moderne program, hvis aktualitet forstærkes af de klassiske omgivelser, det præsenteres i på Egeskov Slot på Fyn.

Heartland Festival 2018 finder sted på Egeskov Slot fra 31. maj til 2. juni 2018.
Mere info om Heartland Festival kan findes på www.heartlandfestival.dk

Heartland Festival på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
Youtube: Heartland Festival

Heartland Festival er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Udvikling Fyn
Hovedsponsor: Albani

HEARTLAND FESTIVAL IS PROMOTED BY
LIVE NATION DENMARK - FREDERIKSBERG ALLE 3 - 1790 COPENHAGEN V
WWW.HEARTLANDFESTIVAL.DK

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark