Gå til indhold
Heartland er klar med de første navne til den nye musikscene Backroads

Pressemeddelelse -

Heartland er klar med de første navne til den nye musikscene Backroads

I 2024 lancerer Heartland scenen Backroads, som vil være dedikeret til country-, blues-, americana- og folkmusikken. De første fire musiknavne på scenen bliver Dylan Gossett, The War and Treaty, Aoife O’Donovan og Folkeklubben. Heartland 2024 finder sted fra 13.-15. juni 2024 ved Egeskov Slot på Midtfyn.

På den større og forbedrede festivalplads, som Heartland offentliggjorde i november, er der blevet plads til den ekstra musikscene, Backroads. I det nye Backroads-område vil der udover de håndspillede toner også være fokus på at skabe en helt særlig atmosfære samt mad- og drikkeoplevelser, der understøtter musikken og det kuperede terræn ved søbredden.

"Der sker store ting på Heartland i 2024, og jeg glæder mig helt vildt til at byde publikum velkommen indenfor på vores nye område, Backroads. Det har længe været en drøm for os at skabe et område for country-, blues-, americana- og folkmusikken, der i disse år oplever en kæmpe opblomstring. Vi lægger stærkt ud med nogle af tidens varmeste navne i Dylan Gossett, The War and Treaty og Aoife O’Donovan samt Folkeklubben, som om nogen er indbegrebet af den populære folkemusik herhjemme," siger direktør og musikchef Ulrik Ørum-Petersen.

Dylan Gossett
Den texanske singer-songwriter Dylan Gossett er et af de største talenter på den amerikanske countryscene lige nu. Med sine dybt personlige tekster om livets store og små dilemmaer, skrevet og produceret i sit eget soveværelse, har Gossett allerede sunget sig ind i hjerterne hos et stort publikum.

Hans musik trækker tråde til både den texanske countryscene og red dirt americana, og han kom første gang på alles læber med singlen ”Coal”, som gik viralt på TikTok sidste år og pt har over 85 millioner afspilninger på Spotify. Siden har Gossett udgivet EP’en No Better Time, hvor han for alvor markerer sig som en eminent historiefortæller gennem numre som ”Beneath Oak Trees” og ”Lone Ole Cowboy”, der vil gøre sig godt ved bålpladsen på Heartland til sommer.

The War and Treaty
Duoen The War and Treaty, som består af ægteparret Michael og Tanya Trotter, bragede ind på americanascenen med debutalbummet Healing Tide i 2018. Deres musik kan være svær at placere, da den trækker tråde til alle grene af traditionel amerikansk musikkultur, men Michael Trotter har selv forsøgt at indramme sin og hustruens musik under overskriften ”countrygospel”.

Uanset hvad man kalder det, er der ingen tvivl om, at The War and Treaty er et af countrymusikkens helt store håb, hvilket senest blev understreget af duoens Grammy-nominering for Bedste nye navn til årets uddeling – en pris, som de senere år er gået til navne som Dua Lipa, Billie Eilish, Megan Thee Stallion, Olivia Rodrigo og senest Victoria Monét. Til sommer har duoen blandt andet deres tredje studiealbum Lover’s Game fra 2023 og den meget roste EP Blank Page, der ligeledes var Grammy-nomineret i 2024, med sig til Egeskov, når de gæster Backroads på Heartland.

Aoife O’Donovan
Den irsk-amerikanske sangskriver og sangerinde Aoife O’Donovan er en af de mest interessante musikere på den amerikanske folk-scene lige nu. Med sin eksperimenterende lyd, der ofte rummer vovede melodiske spring, uventede akkordforløb og subtile rytmeskift, modtog O’Donovan en Grammy for sangen ”Call My Name” i 2019 med sit band I’m With Her. Foruden prisen har hun været nomineret til fire Grammys, herunder tre for sit seneste album Age of Apathy fra 2022.

O’Donovan, hvis fornavn skal udtales EEE-fa, bliver aldrig den mest højtråbende sangerinde, men hun formår med sine dybt personlige tekster og en udpræget sans for dramatik at holde lytteren til ilden på store sange som ”Prodigal Daughter”, ”B61” eller den Joni Mitchellske ”Passengers”.

Folkeklubben
Når Folkeklubben rammer Heartland til sommer, er det et band i absolut topform. Med albummet Mere end en klub, der udkom i april 2023, har klubben fyldt både festivalpladser og spillesteder landet over og cementeret sin position på den danske musikscene. Folkeklubben fik sit folkelige gennembrud med ”Fedterøv”, Suspekt-samarbejdet ”Danmark/Danmarksfilm” og ”Men ikke endnu en vinter” og gik direkte ind på førstepladsen på albumhitlisten med både Sort Tulipan (2018) og Børn af den tabte tid (2020). Til sommer kan Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall og alle deres hits opleves på den nye Backroads-scene.

Dagens offentliggørelse til Heartland 2023
Dylan Gossett
The War and Treaty
Aoife O’Donovan
Folkeklubben

Hent pressefotos her.

Flere offentliggørelser på vej
Med dagens offentliggørelse tæller musikprogrammet nu 16 stærke navne. De kommende uger og måneder vil der løbende blive offentliggjort flere navne inden for både Music, Art, Talks og Food, der kan opleves på Heartland 2024. Festivalen finder sted fra torsdag den 13. juni til lørdag den 15. juni ved Egeskov Slot på Midtfyn.

BILLETSALG
Partoutbillet: 2.740 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (6-12 år): 940 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (0-5 år): 50 DKK ekskl. gebyr
2-dagsbillet: 1.940 DKK ekskl. gebyr
2-dagsbillet, børn (6-12 år): 740 DKK ekskl. gebyr
2-dagsbillet, børn (0-5 år): 40 DKK ekskl. gebyr
1-dagsbillet: 1.340 DKK ekskl. gebyr
1-dagsbillet, børn (6-12 år): 450 DKK ekskl. gebyr
1-dagsbillet, børn (0-5 år): 30 DKK ekskl. gebyr

Se flere billettyper på www.heartlandfestival.dk

OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas: 270 DKK ekskl. gebyr
Iglotelt (2 pers.): 1.250 DKK ekskl. gebyr (inkl. 2 campingpas)
Tenthouse (2 pers.): 2.850 DKK ekskl. gebyr (inkl. 2 campingpas)
Caravan (uden strøm): 1.550 DKK ekskl. gebyr (inkl. 2 campingpas)
Strøm til caravan: 950 DKK ekskl. gebyr

Hotel Heartland
Boutique Tent (2 pers.): 7.950 DKK ekskl. gebyr (inkl. 2 campingpas)
Boutique Tent (3 pers.): 8.950 DKK ekskl. gebyr (inkl. 3 campingpas)
Boutique Tent (4 pers.): 9.950 DKK ekskl. gebyr (inkl. 4 campingpas)

Bed & Breakfast
3-Night Bed & Breakfast (2 pers.): 6.250 DKK ekskl. gebyr (inkl. 2 campingpas)
1-Night Bed & Breakfast (2 pers.): 2.650 DKK ekskl. gebyr (inkl. 2 campingpas)

Hotelpakker
Hotelpakker i Odense og Nyborg: Fra 3.240 DKK ekskl. gebyr

Flere overnatningstilbud vil blive offentliggjort løbende - se nuværende muligheder på www.heartlandfestival.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Kontakt
Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48

Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk

Om Heartland
Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: Music, Art, Talks og Food. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen og finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn. Heartland finder sted næste gang d. 13. – 15. juni 2024.

Mere info om Heartland kan findes på www.heartlandfestival.dk

Heartland på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
Twitter: @heartlanddk
YouTube: Heartland Festival

Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Destination Fyn

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark