Gå til indhold
Fra Grøn 2023 i Valby. Foto: Morten Rygaard
Fra Grøn 2023 i Valby. Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Historisk tidligt: Få billetter til Grøn i Valby

Billetsalget til Grøn slog alle rekorder i 2023, men i år går det faktisk endnu hurtigere. Derfor kan Tuborg og Muskelsvindfonden allerede nu meddele, at der kun er få billetter tilbage til Valby, som koncertkaravanen besøger den 28. juli. Det er det tidligste nogensinde, at arrangørerne melder om få billetter til en koncertby.

Når Grøn drager på turné til sommer, er det med ambitionen om at skabe en fantastisk oplevelse for gæsterne, og billetsalget slår endnu engang rekorder. Det historiske billetsalg og den store opbakning glæder Theis Petersen, der er indsamlingschef i Muskelsvindfonden:

”Vi kunne ikke have drømt om en bedre start på Grøn 2024. Det er fuldkommen vildt, at vi allerede nu kan melde om få billetter i Valby. Det vidner om, at danskerne virkelig bakker op om Grøn, festen, fællesskabet og det gode formål , samtidig med at vi selvfølgelig har et utroligt stærkt line-up igen i år. Jeg tør godt love, at der igen i år bliver udsolgt på adskillige af de grønne koncerter”.

Til sommer ruller Grøn ud på de danske landeveje for 41. gang, hvor publikum kan glæde sig til indtil videre at opleve både Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim, TV·2, m.fl. Den grønne koncertkaravane besøger otte danske byer fra den 18.-28. juli.

En fest, der har gjort en forskel gennem mere end fire årtier
Gennem mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden gennem Grøn skabt en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind. Alt overskuddet fra Grøn går til Muskelsvindfondens arbejde, herunder forskning i muskelsvind, fællesskaber for mennesker med muskelsvind og deres pårørende og meget mere.

Se turnéplanen herunder. Billetter og yderligere information om Grøn 2024 kan findes på groenkoncert.dk. 

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
Sofie Ugilt · sofieugilt@have.dk · 22 51 85 48

Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle. I 2023 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn. Traditionen tro kommer Grøn rundt i hele Danmark, og sidste år var det for første gang nogensinde med en totalt udsolgt koncertrække.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også for 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi ind til vores arbejde, mens vi samler på oplevelser. Overskuddet fra grøn går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turnéplan 2024:
18. juli: Tårnby
19. juli: Kolding
20. juli: Aarhus
21. juli: Aalborg
25. juli: Esbjerg
26. juli: Odense
27. juli: Næstved
28. juli: Valby

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn24
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark