Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Hovedtraileren til den romantiske komedie TAG MIN HÅND er ude!


Deluca Film og Scanbox Entertainment kan i dag løfte sløret for traileren til Lars Kaalunds stjernebesatte spillefilmsdebut TAG MIN HÅND. Den romantiske komedie handler om den hverdagselskende og kontrollerede læge, mor og hustru Maja, der må genfinde fodfæstet efter den overraskende udmelding fra hendes mand Claes om, at han vil skilles. Filmen behandler med varme, humor og eftertænksomhed livets mange store og små udfordringer i kølvandet på en skilsmisse. Med Mille Dinesen, Ulrich Thomsen, Mia Lyhne og Troels Kortegaard Ullerup i de bærende roller får filmen landsdækkende biografpremiere den 20. januar 2022. TAG MIN HÅND er med i Biografklub Danmark i denne sæson.

Traileren kan ses her

Traileren kan downloades her

Handlingen
Alt kører for Maja. Hun bliver snart forfremmet til overlæge og bor sammen med sin mand, Claes, og teenagesønnen, Magnus, i et skønt hus, der snart får en flot dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes meddeler, at han vil skilles og foreslår, at Maja lige logger ind på borgerservice.dk og vælger rubrikken straksskilsmisse. Tryghedselskende Maja er i frit fald og forsøger at genvinde styringen over sit liv, og kaster sig ud på gyngende grund med en skrantende økonomi, en 20 år yngre elsker og en teenagesøn i problemer.

TAG MIN HÅND er en lun, varm og tankevækkende romantisk komedie om alt det drama, der følger med, når vores forestillinger om kærlighed og meningen med livet vendes på hovedet.

Stærkt stjernecast på rollelisten
Deluca Film og Lars Kaalund har sikret sig et yderst stærkt og stjernebesat cast til TAG MIN HÅND. I hovedrollen som Maja skal Mille Dinesen spille en anden – og lidt mere kontrolleret - type kvinde, end den publikum kender og elsker fra bl.a. Rita og komediesuccesen Jagtsæson, som solgte næsten en halv mio. biografbilletter i år 2019. I rollen som Majas utro mand, Claes, ses Ulrich Thomsen, som senest har besat roller som diplomaten Henrik Kauffmann i Vores mand i Amerika og som Carl Mørck i Marco Effekten. Som Majas unge elsker, Andreas, ses stortalentet Troels Kortegaard Ullerup, mens Jasper Svabo spiller Maja og Claes’ søn, Magnus. Mia Lyhne ses i rollen som Majas tætte veninde og kollega, og i de øvrige roller medvirker blandt andre Mille Lehfeldt, Casper Crump, Pernille Højmark, Anne Vester Høyer og Marianne Høgsbro.

Holdet bag filmen
Manuskriptet til TAG MIN HÅND er skrevet af Morten Dragsted i samarbejde med instruktør Lars Kaalund, cheffotograf er Maggie Olkuska, og filmen er produceret af Deluca Film v/ Wadt Thomsen og Morten Rasmussen. Med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje er filmen optaget on location i Aarhus. TAG MIN HÅND er desuden støttet af Det Danske Filminstitut v/ Markedsordningen og TV 2. Den distribueres i Danmark af Scanbox Entertainment.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For mere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt // 28433893 // rikke@have.dk
Amalie Hermansen // 21793382 // amalie@have.dk

Fakta om TAG MIN HÅND:


På rollelisten:

  • Maja – Mille Dinesen
  • Claes – Ulrich Thomsen
  • Magnus – Jasper Svabo
  • Andreas – Troels Kortegaard Ullerup
  • Signe – Mia Lyhne
  • Susanna – Mille Lehfeldt
  • Sebastian – Casper Crump
  • Maria – Anne Vester Høyer
  • Amalie – Pernille Højmark
  • Inge – Marianne Høgsbro
  • … Og mange flere

Holdet bag:

  • Instruktør - Lars Kaalund
  • Manuskript - Morten Dragsted
  • Producere - Wadt Thomsen og Morten Rasmussen
  • Cheffotograf - Maggie Olkuska
  • Production Designer - Nikolaj Danielsen
  • Chefkostumier - Sofie Schou
  • Chefsminkør – Anne Cathrine Saurberg

Øvrige fakta

  • Produktionsselskab - Deluca Film
  • Biografdistribution - Scanbox Entertainment
  • Støttet af - Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje og TV 2
  • Biografpremiere – 20. januar 2022

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark