Gå til indhold
HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE er startet optagelser i Jylland!

Pressemeddelelse -

HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE er startet optagelser i Jylland!

Én af årets største danske film er nu gået i gang med optagelserne. HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE er nu startet produktion og har forventet biografpremiere 1. juledag i år.

Hvis man vil genopleve 2. Verdenskrigs sidste dage i Danmark og fortælle sine venner, børn og børnebørn, at man medvirker i årets HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE, så er muligheden der her i april og maj. Regner Grasten Film søger statister, der kan spille fanger, fangevogtere, sygeplejersker, almindelige borgere og flygtninge. Alle statister kommer med på en tidsrejse tilbage til 1944 -1945 og mærker hvordan det var i krigens sidste dage.

Opret en gratis profil via castingportalen DASK-online direkte herfra:

https://www.dask-online.dk/opret-profil-step1.asp

En episk storfilm
HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE er en opfølgertil Hvidstengruppen, der havde premiere i 2012, solgte 765.000 biografbilletter og blev én af de danske største filmsucceser i nyere tid. HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE er en episk storfilm, et voldsomt og gribende drama, der på helt tæt hold skildrer, hvad der videre skete med de kvinder i Fiil-familien, som ikke blev henrettet for at deltage i den danske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig. Kvinderne blev efterladt tilbage med et ubærligt tab og en fremtid med spørgsmålet i hjertet: Var det det værd? For hvornår slutter en krig?

Handlingen
HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE følger Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil, der dømmes til rædslerne i tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er henrettet. Tulle må efterlade sit barn Gulle på to år hos Tulles mor Gudrun. Hjemme på kroen i Hvidsten kæmper Gudrun, for at få sine døtre hjem inden nazisternes totale udslettelse af alle fanger som hævn for nederlaget.

HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE er en rystende og gribende fortælling om en families dødstab og totale splittelse, og om den tro og det håb, der på mirakuløs vis giver styrke til overlevelse, så de efterladte i familien kan samles igen. En hjerteskærende og sandfærdig skildring af det stærkeste familiesammenhold og den kærlighed, som holder deres livsmod oppe.

Stærke kvinder i front
De tre store kvindelige hovedroller spiller igen af Marie Bach Hansen, som Tulle, Laura Winther Møller som Gerda og Bodil Jørgensen som Gudrun.

Anne- Grethe Bjarup Riis, der instruerede Hvidstengruppen, instruerer. Torval Lervad, der skrev Hvidstengruppen, skriver manuskriptet. HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut, Den Vest Danske Filmpulje, FilmFyn, Randers kommune Aabenraa kommune og The National Film Center i Letland.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE

Kontakt:
Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk

Emner

Kontakt

  • Arkivfoto nr 2 fra Hvidstengruppen, 2012, af fotograf Henrik Petit.jpg
    Arkivfoto nr 2 fra Hvidstengruppen, 2012, af fotograf Henrik Petit.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5616 x 3744, 7,11 MB
    Download
  • Arkivfoto fra HVIDSTENGRUPPEN, 2012. Af fotograf Henrik Petit.jpg
    Arkivfoto fra HVIDSTENGRUPPEN, 2012. Af fotograf Henrik Petit.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 2362, 2,42 MB
    Download