Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Jagten er gået ind: Hvem skal spille Mads Skjerns søn Daniel i musicalen MATADOR?

Yderst fra venstre: Daimi Gentle (Fru Fernando Møhge), Ragnhild Kaasgaard (Misse Møhge), Annette Heick (Elisabeth Friis), Carsten Svendsen (Kristen Skjern), Line Krogholm (Katrine Larsen), Gordon Kennedy (Grisehandler Larsen), Søren Torpegaard Lund (Daniel Skjern), Lea Thiim Harder (Ingeborg), Nicolai Jørgensen (Mads Skjern), Nanna Rossen (Ellen Skjern), René Wormark (Ulrik Varnæs), Marie Dalsgaard (Maude), Jon lange (Hans Christian Varnæs) og Alberte Kyst (Regitze Warnæs) - Fotograf: Miklos Szabo

Jagten er gået ind på at finde det barn, der skal spille Mads Skjerns søn Daniel i One and Only Musicals stortanlagte musical MATADOR, der får premiere den 15. februar 2024 i Falkoner Salen i København og derefter opføres i Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro.

Produktionen søger en dreng eller en pige i alderen 8-11 år, der ikke er bange for opmærksomhed, og som kan arbejde disciplineret og kreativt med et stort professionelt cast. Rollen som Mads Skjerns søn Daniel har replikker og solistisk sang, så ansøgerne skal være musikalsk stærke og gerne have sangerfaring. Rollen bliver delt mellem 2-3 børn.

Der er tilmeldingsfrist den 17. September, og de udvalgte bliver kaldt til audition i København den 24.- og 25. september.

Se opslaget her: https://matadorcasting.dk/

Om musicalen MATADOR:
Musicalen MATADOR får premiere 15. februar næste år i Falkoner Salen og opføres derefter på Musikteatret Holstebro fra 17. april 2024 og Vejle Musikteater fra 1. maj 2024. MATADOR bliver en helt ny musical skabt fra bunden, som ikke har noget at gøre med DRs egen musicalversion af Matador fra 2007. Det er Susanne Bier og Anders Thomas Jensen, der har skrevet manuskriptet, i tæt dialog med tv-seriens ophavskvinde Lise Nørgaard. De får følgeskab af hitmagerne Burhan G og Grand Prix-dronningen Lise Cabble, som skal arbejde sammen for første gang og skrive alle de nye sange til musicalen. Og selvfølgelig er Bent Fabricius-Bjerres titelmelodi også med!

MATADOR bliver en festlig, varm og medrivende musikalsk fortælling om to konkurrerende familier, hvis skæbner med tiden væves tæt sammen. Et både storslået og nostalgisk drama om ambition, tradition og fornyelse, men også om mod, kærlighed og identitet. Musicalen bliver både et gensyn med alt det, vi kender – persongalleriet, de udødelige replikker og selve historien – og et møde med en række nye scener, situationer og dialogudvekslinger, som er skabt til den nye musical.

Handlingen:
Da Mads Skjern første gang kommer til Korsbæk, får han afslag på et lån fra
Hans Christian Varnæs. Det bliver starten på en dramatisk rejse, hvor Mads Skjern gradvist ændrer identitet fra ydmyg tilflytter til Korsbæks mest magtfulde mand - det naturlige overhoved for et respekteret familiedynasti, og tilmed direktør og ejer af byens største virksomhed. En succesfuld rejse, men bestemt ikke uden omkostninger for Mads Skjern og hans familie.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontakt:
Julie Qvick, mobil 22727556, mail: Julie@have.dk
Michael Feder, mobil 22434942, mail: michael@have.dk

Fakta om MATADOR

Det danske kreative hold:

  • Originalt Manuskript: Lise Nørgaard, Anders Thomas Jensen og Susanne Bier
  • Instruktør: Frede Gulbrandsen
  • Koreograf: Anja Gaardbo
  • Scenograf: Benjamin la Cour
  • Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottesen
  • Kapelmester: Joakim Pedersen
  • Producent: Rikke Lange
  • Executive Producers: Susanne Bier og Jesper Winge Leisner
  • Matador - The Musical præsenteres i samarbejde med DR. Baseret på DR’s TV-serie ”Matador” manus af Lise Nørgaard mfl., instruktion Erik Balling. Med tilladelse fra Nordisk Film Production A/S på vegne af instruktør Erik Balling
  • Produktionssamarbejde: Hele Danmarks Musical Teater, bestående af One and Only Musicals, Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro

Premieredatoer:
Falkoner Salen, København: 15. februar 2024
Musikteatret Holstebro: 17. april 2024
Vejle Musikteater: 1. maj 2024

Spilletider:
Onsdag-fredag kl. 20.00 (kl. 19.30 i København)
Lørdag kl. 15.00 og 20.00 (kl. 19.30 i København)
Søndag kl. 15.00

Priser:
Fra 298 – 1348 kr.

Billetbestilling:
Billetsalget er i gang på www.matadormusical.dk


Emner

Kategorier

Kontakt

Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark