Pressemeddelelse -
Joshua Oppenheimers stjernebesatte musical THE END udtaget til filmfestivalen i Toronto
Joshua Oppenheimers længe ventede danske filmmusical THE END er udtaget til Toronto International Film Festival, hvor den vil blive vist i det prestigefyldte programserie SPECIAL PRESENTATIONS. Filmfestivalen, der er én af de største i verden, finder i år sted for 49. gang d. 5.-15. september.
Om THE END
Den Oscar-nominerede instruktør Joshua Oppenheimer præsenterer THE END, en Golden Age musical om en af de sidste familier i live, med den Oscar-vindende skuespiller Tilda Swinton som MOR og Oscar-nominerede skuespiller Michael Shannon som FAR. Filmen er på engelsk.
Da en fremmed ung kvindes (Moses Ingram) pludselige ankomst truer familiens luksusliv i en bunker dybt under jorden, begynder SØNNEN (George MacKay) at sætte spørgsmålstegn ved deres tilsyneladende perfekte eksistens.
Holdet bag
THE END er skrevet af Joshua Oppenheimer og Rasmus Heisterberg og er produceret af det danske filmselskab Final Cut for Real v/ Signe Byrge Sørensen. Hun har tidligere bl.a. produceret Joshua Oppenheimers to tidligere Oscar-nominerede dokumentarfilm The Act of Killing og The Look of Silence.
THE END har endnu ikke fået en dansk premieredato. Filmen distribueres af Filmbazar i biograferne for Scandinavian Film Distribution. I Danmark er THE END støttet af Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn, Nordisk Film & TV Fond, Eurimages med flere, mens den er produceret i samarbejde med DR.
For yderligere information, kontakt undertegnede.
Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Kontakt:
Kathrine Clemmensen, mobil: 22902645, mail: kathrine@have.dk
Fakta om THE END
Production company: Final Cut for Real
Director: Joshua Oppenheimer
Screenplay: Joshua Oppenheimer & Rasmus Heisterberg
Produced by: Signe Byrge Sørensen,
Producers: Joshua Oppenheimer & Tilda Swinton
Co-producers: Viola Fügen, Conor Barry, Flaminio Zadra, Tracy O’Riordan and Ann Lundberg
Co-production company / Country: The End MFP/Germany, Wild Atlantic Pictures/Ireland, Dorje Film/Italy, Moonspun Films/United Kingdom, Anagram/Sweden
Director of Photography: Mikhail Krichman
Production design by: Jette Lehmann
Editor: Niels Pagh Andersen
Sound Recording by Jörg Kidrowski
Sound design by Henrik Garnov
Sound mix by Per Broström
Music by: Joshua Schmidt
Lyrics by: Joshua Oppenheimer
Score by: Joshua Schmidt & Marius de Vries
Executive Music Producer: Marius de Vries
Music Supervisor: Fiora Cutler
Choreography by: Sam Pinkleton & Ani Taj Niemann
Costume design: Frauke Firl
Hair & Make-up Designer: Barbara Kreuzer
VFX supervisor: Peter Hjorth
Visual Effects Producer: Mikael Windelin
Casting by: Laura Rosenthal
Main Cast: Tilda Swinton, George MacKay, Moses Ingram, Michael Shannon, Bronagh Gallagher, Tim McInnerny, Lennie James
World sales: The Match Factory/NEON