Gå til indhold
Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen

Pressemeddelelse -

Julemandens Datter 2: Årets store familiejulefilm klar med trailer og plakat

I dag offentliggøres trailer og plakat til årets store familiefilm, Julemandens Datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal, som er efterfølgeren til biografsuccessen fra 2018. Publikum kan glæde sig til et magisk og spændende juleeventyr med bl.a. Martin Buch, Mia Lyhne, Henning Jensen og Ulf Pilgaard samt de to unge talenter Ella Testa Kusk og Bertil Smith på rollelisten. Julemandens Datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal har premiere d. 12. november 2020. I traileren får publikum en smagsprøve på det hæsblæsende eventyr de to venner Lucia og Oscar tager ud på for at redde selve julen.

Se trailer her
Download trailer her
Hent stills
Bruger: film
Kodeord: presse

Et juleeventyr om ubrydeligt venskab

Lucia bor i Grønland med sin far Julemanden og sin mor Claudia. Lucia er den første pige nogensinde på Den Internationale Julemandsskole. Midt i de travle juleforberedelser bliver Kong Vinters magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, stjålet, og nu er selve julen i fare for alle verdens børn. Lucias bedste ven, Oscar, kommer under mistanke for tyveriet og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. Men da de leder efter den rigtige tyv, kommer Lucia og Oscar på sporet af et hemmeligt broderskab, der ønsker at slukke julens hjerte for evigt. Nu er det op til de to bedste venner at finde krystallen og sikre, at det alligevel bliver jul.

Stærkt skuespillerhold foran kameraet

I titelrollen som julemandens datter Lucia bliver der gensyn med det unge stortalent Ella Testa Kusk, som fik en flot modtagelse af anmelderne for sin præstation i den første film. I rollen som hendes bedste ven Oscar kan publikum se frem til at opleve den efterhånden meget erfarne Bertil Smith, som tidligere har medvirket i tv-serien Gidseltagningen og spillefilmen Jagtsæson. Martin Buch og Mia Lyhne kan igen opleves som Lucias forældre; julemanden Julius og hans kone Claudia. Der er også gensyn med bl.a. Ulf Pilgaard og Kristian Halken på Julemandsskolen, og i rollen som Kong Vinter ses Henning Jensen. Desuden medvirker Markuz Jess Petersen, Niels-Martin Eriksen, Søren Hauch-Fausbøll, Anders Hove, Paul Hüttel, Jens Andersen og mange flere.

Skabt af holdet bag store julesuccesser

Julemandens Datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal er instrueret af Christian Dyekjær, der også instruerede forgængeren Julemandens Datter. Han har tidligere også stået bag Spillets regler (2008), Fuglejagten (2012) og den anmelderroste Fantasten. Filmen produceres af aarhusianske Deluca Film v/ producere Morten Rasmussen og David C.H. Østerbøg, og den genforener størstedelen af produktionsholdet bag Julemandens Datter. Selskabet har ligeledes stået bag biografsuccesen Emma & Julemanden (2018) og TV2’s populære julekalendere Ludvig & Julemanden (2011) og Tvillingerne & Julemanden (2013), der samlede over 1,2 millioner danskere foran fjernsynet. Manuskriptet er skrevet af Uffe Rørbæk og Lars T. Therkildsen.

Forgængeren fik stor succes

Filmens forgænger, Julemandens Datter, blev med næsten 200.000 solgte billetter en stor succes i biograferne i Danmark og Norge, og indtil videre er den også solgt til Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Taiwan og Estland. Den har også været udtaget til flere store internationale filmfestivaler og vandt i 2019 børnejuryens pris for bedste film ved filmfestivalen Nordische Filmtage i Lübeck.

Julemandens Datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal er optaget i Viborg Kommune og produceres med støtte fra Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film & TV Fond i samarbejde med Viborg Kommune. Filmen bliver distribueret af Scanbox Entertainment

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE A/S

Kontakt:

Stine Albrechtsen: stine@have.dk // 30 24 14 00
Sofie Klindrup Paagaard: sofiek@have.dk // 25 48 37 49

FAKTA OM JULEMANDENS DATTER 2 – JAGTEN PÅ KONG VINTERS KRYSTAL:

Rolleliste
Lucia: Ella Testa Kusk
Oscar: Bertil Smith
Claudia: Mia Lyhne
Julius: Martin Buch
Kong Vinter: Henning Jensen
Rektor: Ulf Pilgaard
Litteramus: Kristian Halken
Harsk: Niels-Martin Eriksen
Gerhard Sturm: Casper Kjær Jensen
Alex Sturm: Markuz Jess Petersen
Kirsten Strik: Marianne Høgsbro
Tempus frost: Søren Hauch-Fausbøll
Sekundus Frost: Anders Hove
Anakronus Frost: Paul Hüttel
Ceremonimester: Jens Andersen

Holdet bag
Instruktør: Christian Dyekjær
Manuskript: Uffe Rørbæk og Lars T. Therkildsen
Producere: Morten Rasmussen og David C.H. Østerbøg
Production Designer: Erik Peitersen
Kostumedesigner: Anne-Dorthe Eskildsen
Makeup-designer: Birgitte Lassen
Klipper: Frederik Strunk
Komponister: Nicklas Schmidt & Kristian Selin Eidnes Andersen
Produktionsselskab: Deluca Film A/S
Biografdistribution: Scanbox Entertainment
Støttet af: Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film & TV Fond
Produceres i samarbejde med Viborg Kommune.

Emner

Kategorier

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark