Gå til indhold
Kasper Leisner afløser skadet Flemming Enevold i Bier-musicalen EFTER BRYLLUPPET

Pressemeddelelse -

Kasper Leisner afløser skadet Flemming Enevold i Bier-musicalen EFTER BRYLLUPPET

Kasper Leisner afløser Flemming Enevold, der desværre må trække sig fra opsætningen af musicalen EFTER BRYLLUPPET tre måneder før premieren. Kasper Leisner er kendt fra adskillige TV-serier som Forbrydelsen, Bedrag, Gidseltagningen og Anna Pihl, biografsuccessen Spies & Glistrup, og han spillede en hovedrolle i musicalen Jordens Søjler. Til efteråret er han aktuel i den nye tv-serie Kriger og i biograffilmen Så længe jeg lever.

Teaterdirektør på Betty Nansen Teatret Vibeke Windeløv udtaler:

"Flemming Enevold har pådraget sig en kompliceret knæskade og er desværre ikke i stand til at deltage i produktionen af musicalen EFTER BRYLLUPPET. I stedet vil rollen som forretningsmanden Jørgen blive spillet af Kasper Leisner. Vi ønsker Flemming rigtig god bedring og siger tak til Kasper for at springe til.”

Knæskaden, som pådrog Flemming Enevold sig under forestillingen Into The Woods i Tivoli, har vist sig at være mere kompliceret end først antaget. Knæet vil tidligst være fuldt restitueret om 10 uger, og Betty Nansen Teatret og Flemming Enevold er derfor blevet enige om, at der desværre må findes en anden skuespiller til rollen.

EFTER BRYLLUPPET bliver skabt i et unikt samarbejde mellem Betty Nansen Teatret, Musikhuset Aarhus og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Programchef i Musikhuset Mette Kier udtaler:

”Det er ærgerligt, at Flemming Enevold er kommet til skade, men dejligt, at Kasper Leisner kan springe til med så kort varsel. Jeg oplevede Kasper Leisner i rollen som Tom Bygmester i Jordens Søjler, og det var en ren fornøjelse. Derfor er jeg også sikker på, at han nok skal fylde rollen som Jørgen ud med sin stærke karisma og flotte stemme.”

Kasper Leisner glæder sig til at kaste sig ud i rollen som Jørgen:

”Karakteren Jørgen repræsenterer et vildt og ekstremt dilemma og et smukt og spændende og på nogen måder jo vanvittigt projekt. Det bliver fantastisk at stå her Betty Nansens scene og skulle instrueres af Peter Langdal, der for mig nærmest står som en ikonisk figur, i en så spændende rolle som denne. Det er min barndoms drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg glæder mig helt vildt!”

Kasper fortsætter:

”Da jeg var barn og boede på landet, sad jeg derhjemme og så Peter Langdals iscenesættelse af Hamlet på Betty Nansen Teatret i fjernsynet. Det var det første rigtige teaterstykke, jeg havde set. Jeg optog det på VHS-bånd og så det igen og igen og drømte om, at jeg en dag ville lave teater.”

Al Agami og Andy Roda tilføjes rollelisten

Samtidig med at Kasper Leisner overtager rollen som den store King Lear-agtige skikkelse, sker der også andre ændringer på rollelisten for EFTER BRYLLUPPET. Leisners dybe mandsrøst skulle i forvejen bære en række roller i musicalen, og disse overtages nu af rapperen og skuespilleren Al Agami. Han kender både instruktøren Peter Langdal og Bier-universet, da han i 2005 medvirkede i musicalopsætningen af Den Eneste Ene. Derudover synger Andy Roda sig ind i datteren Annas hjerte i rollen som svigersønnen Christian. Andy Roda har tidligere samarbejdet med kendte danske navne som Basim, Thomas Helmig og Safri Duo.

Som et særligt greb får hver karakter skrevet musikken til rollen af sin egen komponist. Det giver komponisterne mulighed for at dykke helt ned i rollerne og fortolke følelserne, motiverne og handlingerne for den enkelte figur. Og det er store kendte navne, der fuldfører det greb. Tim Christensen skriver i samarbejde med Peter Sommer musikken til karakteren Jacob, der spilles af Erann Drori. Peter A.G. skriver Jørgens sange, der nu fremføres af Kasper Leisner, mens Mads Langer bliver komponist til svigersønnen Christian, der bliver sunget af Andy Roda. På den kvindelige side vil Anne Linnet levere musikken til Cecilie Stenspils rolle Helene, og Sys Bjerre skriver Annas sange.

Susanne Biers moderne filmklassiker om blodets bånd og store hemmeligheder har urpremiere på Musikhuset Aarhus 23. september, og efterfølgende premierer den i København på Betty Nansen Teatret 21. oktober. Musikhuset Aarhus har netop tilføjet tre ekstra forestillinger – d. 6. oktober kl. 20 og d. 7. oktober kl. 15 og 20.

Musicalen er en del af Musikhusets Bier-Trilogi, hvor tre af Susanne Biers prisvindende mesterværker går fra lærred til scene. Den hjerteskærende kærlighedshistorie Elsker dig for evigt bliver til en danseforestilling i hænderne på Marie Brolin-Tani og Black Box Dance Company. Og Kasper Holten gentænker sammen med Den Jyske Opera trekantsdramaet Brødre som en opera.

SPILLETID

Musikhuset Aarhus: 23. september-7. oktober. Info og billetsalg

Betty Nansen Teatret: 21. oktober-26. november. Info og billetsalg

CREDITS

Medvirkende: Erann Drori – Kasper Leisner – Cecilie Stenspil – Barbara Moleko – Al Agami – Hanne Uldal – Lea Thiim Harder – Anna Stokholm – Andy Roda og et kor af skønne børn

Dramatisering og iscenesættelse: Peter Langdal

Scenografi: Camilla Bjørnvad

Kapelmester: Joakim Pedersen

Komponister: Mads Langer – Peter Sommer – Tim Christensen – Sys Bjerre – Anne Linnet – Peter A.G.

Produktionsleder: Christian Hinnerup

Dramaturg: Niels Fonseca

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyd: Troels Møller

Scenemester: John Jensen

Koreograf: Peter Friis

Orkester: Jon Grundtvig-Poulsen, Frederik Damsgaard, Vicky Singh m.fl.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark