Gå til indhold
Foto: Knuthenborg
Foto: Knuthenborg

Pressemeddelelse -

Knuthenborg indgår stærkt partnerskab om lancering af Danmarks første biodiversitetstopmøde for børn

Sammen med Dyrenes Beskyttelse og læringsbureauet Forstå (Egmont) inviterer Knuthenborg elever fra 4.-9. klasse til Danmarks første topmøde om biodiversitet. Topmødet skal danne platform for danske skolebørns ønsker for og bidrag til den danske biodiversitet, og munde ud i konkrete initiativer, som efterfølgende bliver iværksat på Knuthenborgs naturarealer på Lolland. Topmødet finder sted i Knuthenborg i foråret 2025.

”I Knuthenborg tror vi på, at det man fascineres af og holder af - det passer man på”, udtaler Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg og fortsætter: ”Vi er ved at udfolde en større biodiversitetsplan. Vi arbejder grundigt, men alligevel er jeg overbevist om, at den yngre generation har masser af inspirerende synspunkter og visioner, som vi overser. Dem skal vi da have frem og have testet. Netop dét har vi en enestående mulighed for her i Knuthenborg, fordi vi råder over store naturarealer ”.

Knuthenborg har de senere år arbejdet aktivt med et tiltagende fokus på rescue-indsatser, som f.eks. genhusning af pensionerede cirkuselefanter og løver reddet fra ukrainske zoologiske haver i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Sideløbende med biodiversitetstopmødet arbejder Knuthenborg på et større projekt om avl og genudsætning af truede dyrearter. De første dyr er allerede kommet til parken.

Nu tager Knuthenborg endnu et skridt for biodiversiteten med lanceringen af Danmarks første biodiversitetstopmøde for skolebørn. I maj 2025 vil hundredvis af elever fra mellemtrin og udskoling mødes i Knuthenborg og udveksle idéer og perspektiver på biodiversitet gennem talks, debatter og andre aktiviteter. Der vil også være konkurrencer, hvor vinderprojekterne etableres på Knuthenborg umiddelbart efter topmødet.

Stærke samarbejdspartnere bag topmødet

Knuthenborg har i mange år samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse, som også bliver aktiv partner på topmødet. Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder i Dyrenes Beskyttelse, uddyber:

“For Dyrenes Beskyttelse er biodiversitetstopmødet for børn og unge en vigtig videreførelse af samarbejdet med Knuthenborg, der startede med modtagelsen af de pensionerede cirkuselefanter i 2020. At sætte et mangfoldigt og sundt dyreliv øverst på dagsordenen har aldrig været vigtigere. Derfor er topmødet en kærkommen platform, der stiller skarpt på ikke alene biodiversitetskrisen - men også på, hvordan den yngre generation med kreativitet og viden kan være medskabere af en lysere fremtid. Og så er det jo fantastisk unikt, at vi på dette topmøde kan sætte handling bag ordene. De bedste af børnenes idéer får nemlig mulighed for at blive implementeret på Knuthenborg og kan således gøre en reel forskel for vores dyre- og planteliv."

Elever i grundskolen vil have mere undervisning i biodiversitet
Læringsbureauet Forstå, der er en del af Egmont, er specialiseret i udvikling og udbredelse af undervisningsforløb for organisationer og virksomheder målrettet grundskolen. Bureauet har netop gennemført en stor undersøgelse der viser, at danske skoleelever netop efterspørger mere undervisning i biodiversitet.

Forstå er med som partner for at sikre topmødets uddannelsesmæssige forankring gennem bl.a. udviklingen af læringsmoduler, hvor eleverne forud for topmødet inspireres og tilskyndes til at sætte gang i de vildeste biodiversitetsprojekter.

Christian Engel Brund, Engagementchef for partnerskaber hos Forstå, udtaler:

“Dyr, klima og natur ligger allerhøjst på listen over emner, som eleverne i grundskolen efterspørger undervisning i. Det viser vores helt nye undersøgelse Forstå.Viden, med deltagelse af 1.000 elever fra grundskolen. Med baggrund i det hovedresultat og Forstås store erfaring med udvikling af forløb og kampagner til grundskolen, ser vi store potentialer i at bidrage til biodiversitetstopmødet. Eleverne efterspørger netop meningsfulde emner og det at kunne bidrage til løsninger selv. Og de præmisser opfylder topmødet til fulde.”

Det første biodiversitetstopmøde vil finde sted i Knuthenborg på Lolland i foråret 2025. Program og muligheder for deltagelse offentliggøres senere på året.

For mere information, kontakt venligst
HAVE Kommunikation
Anja Linnet / anja@have.dk / 22 65 53 48
Stine Albrechtsen / stine@have.dk / 30 24 14 00

Kategorier

Kontakt

  • Dådyr_Krediteres_Knuthenborg_1
    Dådyr_Krediteres_Knuthenborg_1
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4992 x 3328, 19,3 MB
    Download
  • Elefanter_Krediteres_Knuthenbrog_8
    Elefanter_Krediteres_Knuthenbrog_8
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5201 x 2575, 9,16 MB
    Download