Gå til indhold
Københavns Historiske Marked 2024: Mere end 30.000 gæster tog med tilbage i tiden

Pressemeddelelse -

Københavns Historiske Marked 2024: Mere end 30.000 gæster tog med tilbage i tiden

Harrestrup i Ballerup vrimlede med liv, da mere end 30.000 besøgende lagde vejen forbi Københavns Historiske Marked henover pinsen. Årets program bød på oplevelser for alle aldre med alt fra vikingekampe, historisk formidling og handelsboder til madoplevelser med helstegt pattegris og snobrød over bål.

Med pinsesolen højt på himlen og lyden af bragende sværdklinger blev Harrestrup i Ballerup i pinsen forvandlet til en vaskeægte tidsmaskine, hvor 30.000 spændte publikummer blev taget med tilbage til vikingetiden, middelalderen og renæssancen.

Levende formidling og lærerige aktiviteter
Mere end 1000 dedikerede aktører fra 20 forskellige lande var mødt op for at deltage i Københavns Historiske Marked. Aktørerne var med til at genoplive den historiske tid gennem levende historieformidling: Markedspladsen myldrede med kampklare riddere, stærke vikinger, spektakulære gøglere og dygtige håndværkere. De engagerede besøgende fik også muligheden for at dykke ned i fortiden ved selv at prøve kræfter med historiske håndværk såsom læderarbejde, buebygning, pileflet og meget mere. I år fik publikum en ekstraordinær oplevelse med den nye imponerende ridderturnering, hvor ridderne blev væltet af heste i vilde lansekampe og historiske dyste.

Fokus på de yngste
Fredag d. 17. maj havde skoler og institutioner gratis adgang, og her deltog ca. 5000 børn og unge, som fik en unik og lærerig historieformidling.
Københavns Historiske Marked har et eventyrligt børneområde, og her kunne børn og barnlige sjæle weekenden igennem boltre sig i sjove aktiviteter som vilde troldekampe og mulighed for magiske forvandlinger i sminketeltet. Området gav også familiens yngste mulighed for at kaste sig ud i nye kreative workshops i forskellige håndværk. Børneområdet er blevet til i samarbejde med Fantasiens Orden, som også arrangerer Fantasydage, der kan opleves i september.

Dennis Fuller, projektleder på Københavns Historiske Marked, er begejstret for den store opbakning til årets historiske marked:
“Vi er utroligt glade for det fantastiske fremmøde af både lokale og tilrejsende, som vi har set på Københavns Historiske Marked i år. Det er dejligt at se så mange mennesker opleve og værdsætte historien sammen på denne måde. Den store opbakning har kun gjort, at vi glæder os endnu mere til at vende tilbage igen næste år!”

Nåede du ikke at opleve Københavns Historiske Marked i år, så kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 6-9 juni 2025, hvor begivenheden løber af stablen igen.

Læs mere om Københavns Historiske Marked på www.khm.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Louise Thuesen - louise@have.dk - 22 65 52 04
Maya Fernel - maya@have.dk - 40 15 35 51

Emner

Kontakt

  • KHM_2024_André Fredriksson_1.jpeg
    KHM_2024_André Fredriksson_1.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1340 x 1201, 370 KB
    Download
  • KHM_2024_André Fredriksson_2.jpeg
    KHM_2024_André Fredriksson_2.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1365 x 2048, 527 KB
    Download
  • KHM_2024_André Fredriksson_3.jpeg
    KHM_2024_André Fredriksson_3.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1365 x 2048, 488 KB
    Download
  • KHM_2024_André Fredriksson_4.jpeg
    KHM_2024_André Fredriksson_4.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1365 x 2048, 605 KB
    Download
  • KHM_2024_André Fredriksson_5.jpeg
    KHM_2024_André Fredriksson_5.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1365 x 2048, 647 KB
    Download