Gå til indhold
Foto: KHM
Foto: KHM

Pressemeddelelse -

Københavns Vikinge Marked slår portene op i weekenden

Den kommende weekend – 2., 3. og 4. september 2022 – forvandles Hakkemosen i Høje-Taastrup til en hyggelig og historisk tidslomme, når Københavns Vikinge Marked slår portene op. Over 200 aktører fra hele Danmark spoler tiden mere end 1.300 år tilbage og giver gæsterne et unikt indblik i den danske vikingetid med lejrliv, musik, slåskampe og fortryllende ildshows. Københavns Vikinge Marked åbnes af Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler den 2. september kl. 9.00.

Københavns Vikinge Marked inviterer i weekenden store og små gæster helt tæt på den danske vikingetid, der er en af de mest afgørende epoker i Danmarkshistorien og selve indgangen til Skandinaviens oprindelse. En tid, der bl.a. har inspireret til universerne i kæmpesucceserne Game of Thrones, Vikings og Ragnarok.

Københavns Vikinge Marked sætter fokus på den skandinaviske historie og den danske vikingetid, når over 200 aktører i tre dage vil bo, leve, spise, sove og slås som ægte vikinger i et 15.000 kvadratmeter stort udendørs, interaktivt museum i Hakkemosens naturskønne omgivelser.

Her vil alle sanser komme i spil, når gæsterne smager på traditionel inspireret vikingemad, besøger værksteder, lytter til medrivende fortidsfortællinger og livemusik og oplever levende vikingekampe og fortryllende ildshows.

Et unikt indblik i, hvor vi kommer fra

Københavns Vikinge Marked (tidl. Københavns Middelalder Marked) arrangeres af Københavns Historiske Marked og foreningens rollespilsafdeling. Dennis Fuller, som er event- og presseansvarlig på Københavns Vikinge Marked, fortæller:

”Vi har igennem 15 år lavet Københavns Historiske Marked. Vores formål og drivkraft har alle dage været at formidle vores fælles historie, og derfor har vi længe drømt om at lave et mindre, mere fokuseret marked med fokus på den danske vikingetid. Netop fordi denne epoke er så afgørende for Danmarkshistorien – og fordi en relativt stor del af Skandinaviens befolkning nedstammer fra vikingerne. På Københavns Vikinge Marked kan store og små få et unikt indblik i, hvor vi kommer fra – og forhåbentlig også lære noget nyt om vores fælles forfædre.”

Overskuddet går til børn og udsatte familier

Foreningen Københavns Historiske Markeder bruger sit overskud fra bl.a. Københavns Vikinge Marked til at aktivere børn og hjælpe udsatte familier bl.a. gennem rollespilsaktiviteter.

På åbningsdagen den 2. september er skoler og institutioner inviteret gratis ind på markedet (tilmelding dog påkrævet). Hertil deltager mere end 1.500 gæster gennem organisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Børnehjælpsdagen, ligesom flygtningefamilier fra Ukraine også vil deltage.

På åbningsdagen kl. 9 vil Københavns Vikinge Marked blive officelt åbnet af Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler.

Læs mere og køb billet i forsalg på www.khm.dk/viking. For download af billeder mv., klik her.

For yderligere info, kontakt undertegnede:
Stine Albrechtsen / stine@have.dk / 30 24 14 00
Dennis Fuller / fuller@khm.dk / 26 411 49 50

Åbningstider:

  • Fredag d. 2. september: kl. 9.00 – 16.00
  • Lørdag d. 3. september: kl. 10.00 – 18.00
  • Søndag 4. september: kl. 10.00 – 17.00

Adresse: Hakkemosen, 2630 Høje-Taastrup

Billetter – forsalg (priser er inkl. gebyr):

Billettype

En dag

Alle dage

Voksen

100 kr.

120 kr.

Barn 4-11 år

70 kr.

80 kr.

Barn under 4 år

Gratis

Gratis

Familiebillet (2V+3B)

300 kr.

Billetter – Ved indgangen

Billettype

En dag

Alle dage

Voksen

120 kr.

150 kr.

Barn 4-11 år

80 kr.

100 kr.

Barn under 4 år

Gratis

Gratis

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Stine Albrechtsen

    Stine Albrechtsen

    Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus
  • KøbenhavnsVikingeMarked2_foto_KHM
    KøbenhavnsVikingeMarked2_foto_KHM
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    960 x 734, 95,4 KB
    Download
  • KøbenhavnsVikingeMarked1_foto_KHM
    KøbenhavnsVikingeMarked1_foto_KHM
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2048 x 1362, 486 KB
    Download
  • KøbenhavnsVikingeMarked3_foto_KHM
    KøbenhavnsVikingeMarked3_foto_KHM
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4317 x 2878, 2,28 MB
    Download