Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kongerne af dansegulvet mødes i hit-musical

Kreditering: Miklos Szabo

Balletstjernen Alban Lendorf og Danmarks ukronede musical-konge Silas Holst skal danse og spille sammen i DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL.

One and Only Musical Teater kan i dag offentliggøre, at den tidligere internationale balletstjerne Alban Lendorf skal danse og spille sammen med Silas Holst, når han bliver en del af castet til DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL, der får repremiere den 11. september 2022 i Scandic Falkoner efter COVID-19 satte en stopper for den enormt anmelderroste musical blot få dage efter premieren i marts 2020. Musicalen indtager efterfølgende Musikhuset Aarhus fra den 28. oktober.

I DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL kan Alban Lendorf opleves i rollen som Alessandro og kommer dermed til at spille – og danse – sammen med Silas Holst i hovedrollen som Patrick. Alessandro og Patrick er i musicalen gamle barndomsvenner, der møder hinanden igen til Patricks bryllup. Her slår det pludseligt gnister mellem de to, og Patrick kommer i tvivl om brylluppet…

Susanne Bier, den ene manuskriptforfatter samt executive producer på forestillingen, udtaler om musicalens nye dansepar:

”Det er et forrygende match at sætte de to store og udtryksfulde dansestjerner over for hinanden. Alban Lendorf er virkelig spændende, en karismatisk danser af international klasse som jeg synes kan tilføje rollen som Alessandro noget virkelig interessant. Og overfor ham Silas Holst, førsteklasses danser, sanger og musicalstjerne, som har udviklet sig fantastisk meget - også som skuespiller de seneste år. De to kommer virkelig til at slå gnister sammen på scenen, og jeg glæder mig vildt meget til at se dem.

Alban Lendorf er beæret over muligheden og glæder sig også:

”Det bliver helt vildt spændende at danse med Silas. Jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg har jo set ham i mange år, men ikke arbejdet sammen med ham. Jeg tror, der er mega fede muligheder koreografisk, og når vi skal danse sammen. Jeg har jo sneakpeaket på forestillingen, og det ser vildt fedt ud!” udtaler han.

Silas Holst er også begejstret for valget af Alban Lendorf:

”Alban er en af de fineste balletdansere, vi har herhjemme, og han er indbegrebet af en fuldstændig utrolig danser. Vi kommer fra meget forskellige dele af danseverdenen. Men hvis man kan mixe det sammen og finde koblingspunktet i det, så tror jeg, det bliver et helt sindssygt forløb. Jeg har altid kun set ham på teaterscenen og været kæmpe fan! Så jeg skal også lige lære at gå fra at være fan til at være kollega. Det skal lige lande i min mave,” slutter han.

Fra ballet til teater
Alban Lendorf har gjort stor international karriere og har været et af de hotteste navne på den internationale balletscene. Som 21-årig blev han solodanser på Den Kongelige Ballet, hvor han fik hovedroller i de største balletter. Albans internationale karriere startede hurtigt herefter, hvor han som 25-årig blev solodanser på American Ballet Theatre i New York. En knæskade satte en stopper for balletten i 2019, hvorefter han flyttede til Danmark og startede en karriere som skuespiller, hvor han har haft roller i filmene ”De Standhaftige” og den biografaktuelle ”Skyggen i mit øje”. I sommers havde Alban Lendorf en hovedrolle i Bellevue Teatrets forestilling ”Frk. Julie”.

Silas Holst har haft travlt i den seneste tid. Hele efteråret medvirkede han i Vild med dans på TV 2, hvor han sluttede med en flot andenplads i finalen sammen med sin dansepartner Lise Rønne. Og netop nu er han i fuld gang med prøverne til musicalen Kinky Boots på Det Ny Teater, hvor han skal spille dragqueenen Lola.

Foruden Alban Lendorf og Silas Holst medvirker et stjernecast, der bl.a. tæller Niels Olsen, Xenia Lach-Nielsen, Maria Lucia og Bodil Jørgensen samt Benjamin Boe Rasmussen, Frederikke Vedel, Nanna Rossen og mange flere.

DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL er baseret på Susanne Biers filmhit Den skaldede frisør fra 2012. Det er Susanne Bier selv, der er executive producer og har skrevet manuskriptet til musicalen sammen med sin faste manuskriptmakker Anders Thomas Jensen. Musikken til musicalen er skrevet af landets vel nok største sangskriverikon gennem de sidste 30 år, Thomas Helmig. Ved premieren i marts 2020 strøede anmelderne om sig med stjerner og modtog bl.a. fem stjerner fra Berlingske, Jyllands-Posten, BT, Folketidende og seks stjerner fra Aarhus Stiftstidende.

Læs mere på www.denskaldedefrisor.dk.

For interviews og yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontakt:
Rikke Hesselholt, mobil: 28 43 38 93, mail: rikke@have.dk
Michael Feder, mobil: 22 43 49 42, mail: michael@have.dk

Handlingen i DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL
Ida er frisør. Hun har mistet alt sit hår efter kemo og hendes mand Leif er hende utro med Tilde fra bogholderiet. Phillip er direktør, har mistet sit livs kærlighed ved en ulykke og er sikker på, at han aldrig finder lykken igen. Og Phillips irriterende svigerinde Benedikte blander sig i alt og er bare for meget! Så det hele er lidt rodet nu, hvor de alle sammen skal til bryllup i Italien, hvor Phillips søn Patrick og Idas datter Astrid skal giftes. DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL bliver en sjov, rørende og romantisk musicalkomedie om at blive frelst af kærligheden, lige som man tror, at alt er forbi.

Fakta om DEN SKALDEDE FRISØR

Medvirkende:

Ida – Xenia Lach-Nielsen

Phillip – Niels Olsen

Patrick – Silas Holst

Astrid – Maria Lucia

Benedikte – Bodil Jørgensen

Leif – Benjamin Boe Rasmussen

Tilde – Frederikke Vedel

Alessandro – Alban Lendorf

Alexandra – Nanna Rossen

Ensemble – Patricia Tjørnelund, Asta Gaardbo, Lea Simonsen, Line Krogholm, Johanne Milland, Sarah Broberg, Jeff Schjerlund, Patrick Terndrup, Jens Schyth Brøndum, Mads Gronemann, Ilang Lumholt

Det kreative hold:

Instruktør – Frede Gulbrandsen

Dramatikere – Susanne Bier og Anders Thomas Jensen

Komponist – Thomas Helmig

Arrangør og kapelmester – Joakim Pedersen

Koreograf – Anja Gaardbo

Executive Producer – Susanne Bier

International Executive Producer – Jesper Winge Leisner

Produktionsselskab – One And Only Musical Teater

Spillesteder:

Scandic Falkoner på Frederiksberg og Musikhuset Aarhus

Premiere:

København: Den 11. september 2022

Aarhus: Den 28. oktober 2022

Spilletider:

Onsdag-fredag kl. 20.00

Lørdag kl. 15.00 og 20.00

Søndag kl. 15.00

Priser:

Fra 198 – 1025 kr. ex. gebyr

Billetbestilling:

www.billetlugen.dk

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark