Gå til indhold
Legeskibet sætter sejl for fjerde gang

Pressemeddelelse -

Legeskibet sætter sejl for fjerde gang

Årets togt starter i Dragør

Siden 2015 har Legeskibet i sommerhalvåret sejlet Danmark rundt og besøgt en række af landets havnebyer. Ladet med oplevelser, bevægelsesglæde og inspiration sejler Legeskibet nu ud på sit fjerde eventyr. Den 7.maj lægger skibet til i Dragør, der er den første værtsby for togtet i 2018. Herefter vil Legeskibet frem til september besøge 18 havnebyer landet rundt. Skibet lægger f.eks. til i Helsingør, Svendborg, Esbjerg, Thisted, Nykøbing Falster, Ishøj og ved Refshaleøen i København.

Mere end 4 millioner danskere bor i, eller meget tæt på, en havneby. Havnene og den fortælling de repræsenterer er en del af vores fælles DNA, og de drager os og fascinerer bredt. Derfor udgør de blå byrum et markant potentiale, når det kommer til at danne ramme for leg, aktive fællesskaber, kulturelle oplevelser, dannelse og bevægelsesglæde. For fjerde år i træk sætter Legeskibet fokus på det potentiale, når skibet lægger til og sætter gang i en lang række aktiviteter både til lands og til vands.

Legeskibet starter sæson 2018 i Dragør. Da skibet sidste år indtog byens havn, var det en kæmpe succes. Kommunaldirektør i Dragør Kommune, Kenneth Kristensen, sagde dengang:

"Legeskibet er i Dragør denne uge og tilbyder leg, bevægelse, læring og meget andet til skoler, SFO’er og børn i alle aldre. Onsdag var 20 medarbejdere fra Dragør Kommune og to unge fra Ungdomsrådet på Playmakersejlads i strålende vejr. Formålet var at få idéer til, hvordan vi som ansatte bliver bedre til at være gode legekammerater. Tak til Legeskibet for at være gode legekammerater og sætte idéerne i sving.

Et havnebyrum fyldt med aktiviteter
Når Legeskibet stævner ud på årets togt, er det den fjerde sæson i træk, at skibet skaber midlertidige rum for aktive fællesskaber, leg og bevægelsesglæde på havnearealer i en lang række værtsbyer. Det er blå byrum, der bliver bygget op omkring Legeskibets to specielt indrettede containere fyldt med aktiviteter for alle aldre. Der gennemføres seks daglige skoleforløb, legeaspirantkurser, dagsforløb om kreativitet og ungeinddragelse samt visionssejladser for byens folk. Det hele bidrager til en positiv ramme for udviklingsprocesser hen mod en fælles fremtid, vision og strategi for landets havnebyer.

Ulla Tofte, direktør for M/S Søfart, deltog sidste år i en visionssejlads:

"Først og fremmest tusind tak for visionssejladsen. Det var en kæmpe succes. For første gang lykkedes det at samle en bred skare af mennesker, som er vant til at føle sig meget alene med ønsket om at udvikle Kulturhavnen, og mange har efterfølgende udtrykt både stor overraskelse og taknemlighed over at møde så mange medsammensvorne. Jeg glæder mig til den kommende proces," fortalte Ulla Tofte efter visionssejladsen i 2017 om ”Historisk Havn Helsingør”.

Fra den 7. maj til den 30. september besøger Legeskibet 18 havnebyer med hvert sit tema. Fra Dragør til ”Historiske Træskibsdage i Helsingør” over Leg på Byens Ø i Odense til VM i sejlads i Aarhus. Fra besøg på Vestkysten i Esbjerg til togafslutning i København. Den fulde sejlplan kan ses nedenfor.

Fokus på kreativitet og livsglæde gennem leg
På Legeskibet er legen i centrum. I en tid, der er stærkt præget af ønsket om effektivitet og målbare resultater, mener Rasmus Casper, der er Legeadmiral og projektleder, at legen er vigtigere end nogensinde:

”Grundlæggende er formålet med Legeskibet at formidle en levende legekultur til så mange som muligt i hele landet. Det lykkes vi med, og det er vi faktisk stolte af: Vi begejstrer skoleelever med fysisk aktiv leg, som de tager med sig hjem på skolerne igen. Vi inspirerer lærere og pædagoger til at bruge legen som stærkt pædagogisk redskab i forhold til social dannelse, inklusion, fællesskab og kreativitet. Vi illustrerer effekten af at etablere byrum og begivenheder, som motiverer leg og aktive fællesskaber, og vi gennemfører utallige visionsprocesser for engagerede borgere, unge og lokalpolitikere med henblik på konkret handling. Sidst, men absolut størst, spreder vi glæde, smil og livskvalitet gennem god gammeldags fysisk aktiv leg for børn, unge, voksne og gamle. De tre sidste år har været en kæmpe succes, og jeg glæder mig til, at vi den 7.maj endnu engang sætter sejl og bevæger os ud på et fem måneder langt eventyr med Legeskibet.”

Legeskib med vind i sejlene
Legeskibet er opstået i et samarbejde mellem Gerlev Center for Leg & Bevægelse ved Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden. Skibet præsenterer en bred vifte af aktiviteter, som instrueres af de 20 tilknyttede legematroser. Alle legematroser er uddannet fra Gerlev Legepark, der har mere end 30 års erfaring med formidling af leg og bevægelseskultur.

Fakta om Legeskibets aktiviteter

Åbningstider

  • Hverdage: Skoletilbud fra kl.9 til kl.14.30 og åbent for alle fra kl.15 til kl.17.
  • Weekend/helligdage: Åbent for alle fra kl.10 til kl.16.

Leg på kaj
Hver dag inviterer Legeskibet til ”Leg på kaj” med udgangspunkt i den store bevægelseskultur installation. To store flammerøde containere propfyldt med udstyr til leg og bevægelse. Der er aktiviteter for alle aldre og alle temperamenter – alt fra store gamle spil til topmoderne parkour, fra bouldering i klatrecontaineren til sømandsdans, kampleg og kompastovtrækning. Det hele præsenteres af Legeskibets legematroser, skønne bevægelsesnørder og legeeksperter.

Skoletilbud
Legeskibet tilbyder undervisning i leg og bevægelse. Forløbet er som udgangspunkt tilrettelagt som klasseundervisning for to klasser ad gangen i tre dobbeltlektioner på alle hverdage. Det vil sige, at seks skoleklasser besøger Legeskibet om dagen. Undervisningen tager udgangspunkt i praktisk leg og bevægelsesglæde, men indeholder også elementer af mindfulness, kreativitets- og samarbejdsøvelser. Undervisningen henvender sig primært til elever på mellemtrinnet.

Legeskibets Store Legedag
Legeskibets Store Legedag er fyldt med en masse leg og aktiviteter for alle aldre. Dagene byder på alt lige fra fælleslege, workshops til samarbejde med lokale i forbindelse med opvisninger, kunstneriske eller faglige indlæg samt musikarrangementer med lokale ungdomsbands.

Design & Leg
Design & Leg er Legeskibets kursus for kommunens ungeråd, fælleselevråd eller andre relevante råd for unge. Legeskibet arbejder med ungeinddragelse i forbindelse med havne- og byudvikling. Ungeinddragelse er et nøgleelement i en langsigtet strategi for bosætning, idet inddragelse øger følelsen af ejerskab og dermed sandsynligheden for, at de unge vender tilbage til hjembyen efter endt uddannelse.

Legeskibet sætter rammen for en kreativ designproces med idéudvikling og fællesskab stimuleret gennem leg og visionssejlads. Processen tager udgangspunkt i en konkret udfordring i forhold til udvikling af havne- og byrum som motiverer leg, bevægelse og fællesskab.

Aspirant kurser

Legeskibet tilbyder et heldags legeaspirantkursus for op til 32 mellemskoleelever udvalgt på tværs af værtsbyens skoler. Eleverne bliver klædt på til at blive vaskeægte legematroser, og de får som mission at udbrede leg og bevægelse på deres skoler for de yngre elever.

Visionssejladser
Sejladser, der skal bidrage til Legeskibets vision om at revitalisere de blå byrum i Danmark. Visionssejladserne skaber positive rammer for udviklingen af havnebyerne. En udvikling, der skal bringe byen og havnen tættere på hinanden. ”Besætningerne” sammensættes på tværs af byens foreninger, virksomheder, institutioner, forvaltninger og almindeligt engagerede borgere. Målet er værdifulde idéer til havnebyens strategi i forhold til leg, fællesskab og bevægelseskultur.

Sejlplan 2018

Værtsbyer* Begivenheder Periode Dato
Dragør Sæsonåbning Maj 07.05. - 15.05.
Helsingør Historiske træskibsdage Maj 17.05. - 24.05.
Lemvig Havnens dag Maj 26.05. - 26.05.
Esbjerg Udekultur Maj - Juni 29.05. - 02.06.
Thisted Legeskibet Juni 05.06. - 09.06.
Kalundborg Leg i havneparken Juni 13.06. - 19.06.
Svendborg Den Blå Kant Juni 22.06 – 30.06.
Gilleje Sommerprogram Juli 02.07. - 05.07.
Samsø Sommerprogram Juli 07.07. - 10.07.
Skælskør Sommerprogram Juli 12.07. - 15.07.
Odense Leg på Byens Ø Juli - August 31.07. - 04.08.
Aarhus VM i sejlads August 07.08. - 11.08.
Aabenraa Legeskibet August 14.08. - 20.08.
Ishøj Legeskibet August 23.08. - 29.08.
Nykøbing Falster Leg og dannelse September 01.09. - 08.09.
Hundested Legeskibet September 11.09. - 15.09.
Frederikshavn Maritim festival September 18.09. - 23.09.
København Togtafslutning September 29.09. - 30.09.

*Ændringer i sejlplanen kan forekomme.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark