Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Megasuccessen MOULIN ROUGE! THE MUSICAL genopsættes i Operaen


Med fantastiske anmeldelser, knap 100.000 solgte billetter og totalt udsolgte huse er MOULIN ROUGE! THE MUSICAL én af de største musicalsucceser i Danmark i årevis. Derfor har One and Only Musicals valgt at genopsætte musicalen i sommeren 2025 i Operaen i København, der kommer til at danne fornem ramme om den spektakulære forestilling. Repremieren finder sted den 11. juli 2025, og billetsalget er netop åbnet. Det er desuden muligt at reservere billetter og først betale den 11. marts 2025 uden binding.

”Et musikalsk, visuelt og scenografisk festfyrværkeri uden mislyde. Der bliver ikke sat en fod forkert eller sunget en uren tone.”

Sådan skrev Politiken i sin sekshjertede anmeldelse af MOULIN ROUGE! THE MUSICAL, som senest har spillet på Musikteatret Holstebro efter at have gået sin sejrsgang i Falkoner Salen og på Vejle Musikteater.

Politiken var dog blot en af utallige topanmeldelser, som gjorde opsætningen til en af de bedst anmeldte musicals i Danmark i mange år med ord som “mesterværk”, “bedste musical i flere år”, “imponerer fra første sekund” og “triumf af international karakter”.

Producenten bag One and Only Musicals har derfor besluttet at genopsætte den store publikums- og anmeldersucces i sommeren 2025, hvor MOULIN ROUGE! THE MUSICAL får premiere i Operaen den 11. juli.

En af de største succeser i One and Only Musicals historie
Hos One and Only Musicals er de glade og stolte over modtagelsen af MOULIN ROUGE! THE MUSICAL og ser frem til repremieren i Operaens fornemme rammer. CEO og Executive Producer Jesper Winge Leisner udtaler:

”Det har været en drøm at se, hvordan det danske publikum har taget imod MOULIN ROUGE! THE MUSICAL. Hver aften har publikum stået op og hujet og skreget i en buldrende udsolgt sal med en begejstring, jeg sjældent har oplevet. Det har været helt og aldeles overvældende. Forestillingen er én af de største succeser i vores selskabs historie, og vi er glade og taknemlige for, at vi nu kan tilbyde vores trofaste publikum at opleve, eller genopleve, musicalen Moulin Rouge i Operaens helt vidunderlige rammer.”

Stjernebesat cast og mere end 70 store hits
Det bliver det samme stjernebesatte cast, som publikum kan glæde sig til at opleve i Operaen - heriblandt Silas Holst som digterspiren Christian, der forelsker sig hovedkulds i den karismatisk dragende kurtisane Satine, som spilles af Sara Viktoria Bjerregaard.

I rollen som Moulin Rouge-natklubbens flamboyante ejer og sprechstallsmeister Harold Zidler kan publikum endnu engang se frem til at opleve Rasmus Bjerg, mens Laus Høybye indtager rollen som kunstneren Toulouse-Lautrec. I andre markante roller ses Pelle Emil Hebsgaard som The Duke, Stanley Bakar som Santiago og Lea Thim Harder som Chocolat.

MOULIN ROUGE! THE MUSICAL er et sexet og gribende sansebombardement for øjne, ører og hjerte. Forestillingen byder på et fuldstændig ekstraordinært orgie af sange, vi kender og elsker, spillet af nogle af landets bedste musikere.

Over 70 af musikhistoriens største hits er med. David Bowie, Lady Gaga, Sting, Queen, Elvis Presley, Rihanna, The Beatles, The Rolling Stones, Britney Spears, Katy Perry, Joe Cocker, Madonna, U2, Whitney Houston, Elton John og Adele er blot nogle få af de mange verdensnavne, der er repræsenteret i forestillingen.


Med venlig hilsen

HAVE Kommunikation & PR

Fakta om MOULIN ROUGE! THE MUSICAL

Manuscript by John Logan

Music & Lyrics by Various Artists

Arrangements, Orchestrations, Additional Music & Lyrics by
Justin Levine

Dance Arrangements by Justin Levine & Matt Stine

Co-Orchestrations by Katie Kresek, Charlie Rosen & Matt Stine

Medvirkende:

  • Christian – Silas Holst
  • Satine – Sara Viktoria Bjerregaard
  • Harold Zidler – Rasmus Bjerg
  • The Duke of Monroth – Pelle Emil Hebsgaard
  • Toulouse-Lautrec – Laus Høybye
  • Santiago – Stanley Bakar og mange flere..

Det nordiske kreative hold:

  • Instruktør: Anders Albien
  • Scenografi: takis
  • Koreografi: Anja Gaardbo, Jenny Widegren, Xain Odenstål, Kirsty McDonald
  • Kostumer: Astrid Lynge Ottosen

Det danske kreative hold:

  • Instruktør DK – Niclas Bendixen
  • Koreograf – Anja Gaardbo
  • Scenograf – takis
  • Kostumedesigner – Astrid Lynge Ottesen
  • Kapelmester – Joakim Pedersen
  • Lysdesigner – Ulrik Gad
  • Lyddesigner – Tim Høyer
  • Modist - Helene Holst Ecwald
  • Producent & direktør – Rikke Lange/One and Only Musicals
  • Executive Producer – Jesper Winge Leisner
  • Produktionsselskab – One And Only Musicals

Spillesteder:
Operaen i København

Premiere:
Operaen: 11. juli 2025

Spilletider:
KL 15 + kl. 19.30

Priser:
Fra 298 – 1148 kr. eks. gebyr

Billetbestilling:
Billetsalget er i gang på www.moulinrougemusical.dk

Handlingen - en løssluppen og tragisk kærlighedshistorie
Vi er i Paris år 1899. Boheme-revolutionens tidsalder. Den unge, håbefulde digter Christian ankommer til byernes by, hvor han løber ind i den excentriske kunstner Toulouse-Lautrec. Han skriver på et teaterstykke med titlen ”Spectacular Spectacular” som Christian løfter til nye højder og giver en rørende slutning.

Stykket er tiltænkt natklubben Moulin Rouge. Og hovedrollen spilles af natklubbens ukronede dronning, Satine. Det skal udfolde hendes store talent og samtidig være en hyldest til de fire idealer, der definerer tidens kunstneriske Boheme-ånd: Sandhed, skønhed, frihed og kærlighed. Christian forelsker sig hovedkulds i Satine, og modstræbende må hun erkende, at hun også har stærke følelser for både teaterstykket og den (endnu) uskyldige forfatter. De får natklubbens ejer Harold Zidler med på ideen, og for at sikre den nødvendige økonomi allierer han sig med den stenrige og skruppelløse hertug af Monroth. Hertugen vil gerne punge ud, men kun under én betingelse: Satine skal være hans.

Nu tager et tragikomisk trekantsdrama form, og Satine og Christian må kæmpe mod alle odds for at udleve deres kærlighed. Men noget, som end ikke kærligheden kan overvinde, har indtaget Satine…

Historisk overblik - fra Montmartre til Danmark
Filmen MOULIN ROUGE! fra 20th Century Fox, er instrueret af Baz Luhrmann og fik premiere ved Cannes Film Festival i 2001. Den vandt Best Picture (Musical or Comedy) ved Golden Globes og var nomineret til 8 Oscars, inklusive Best Picture, hvoraf den vandt to.

MOULIN ROUGE! er filmet I Sydney, Australien, og blev rost for at genoplive film musicals som genre. Dens soundtrack blev straks et hit.

Production licensed by Global Creatures. Moulin Rouge ® is a registered trademark of Moulin Rouge.

Emner

Kategorier

Kontakt

Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark