Gå til indhold
Mille Kalsmose med værker fra serien TRIBE – My Survival
Mille Kalsmose med værker fra serien TRIBE – My Survival

Pressemeddelelse -

Mille Kalsmose del af gruppeudstilling på ARoS: Kunst sætter krop på angsten for ensomheden

Mille Kalsmoses værker undersøger identitet og relationer, og hendes stærkt personlige arbejde møder stor interesse internationalt. Herhjemme er Mille Kalsmose blevet kaldt en af de fire kvinder, der viser vejen frem inden for samtidskunsten. Fra den 25. november kan Mille Kalsmoses værkserie TRIBE – My Survival opleves på ARoS som én af 47 kunstnere/kunstnergrupper på udstillingen Cool, Calm and Collected.


Danskerne er verdens lykkeligste folk, men alligevel er 20 % af befolkningen ensomme, og selvmord er den næstmest hyppige dødsårsag blandt unge. Det er absolut paradoksalt, men samtidig et reelt faktum, der fylder i mange menneskers liv. Ikke mindst for den danske kunstner Mille Kalsmose, der på et tidligt tidspunkt mistede sin mor til netop selvmord og gennem sit kunstneriske virke undersøger menneskelige relationer og identitet.

Hun er aktuel med en serie af værker, som fra den 25. november kan opleves på ARoS i Aarhus. Værkerne indgår i udstillingen Cool, Calm & Collected, der frem til 2. april 2018 viser cremen af danske samtidskunstnere.

TRIBE - My Survival udsprang af min egen manglende familie og mit ønske om at have en nær familie. Jeg skabte familieefterligninger ud af jern, en form for pseudofamilie, som et forsøg på at udfylde det hul, jeg har haft i min egen familie,”fortæller Mille Kalsmose og fortsætter:

”Min kunst afspejler en chokerende tendens i samfundet. På trods af, at vi har uendelige muligheder for at mødes både fysisk og online, så føler mange mennesker – især unge – at de står udenfor. Mine værker kan måske være med til at kropsliggøre følelser af ensomhed og indre usikkerhed og tjene som et forsøg på at aftabuisere den oplevelse, for det er absolut ikke en følelse, det enkelte menneske er alene om.”

Det robuste møder det skrøbelige
Værkerne består af jernskulpturer, som kombineres med silke, træ og svinehud. Figurerne i hvert enkelt værk repræsenterer med deres forskellige størrelse medlemmer af en familie, og på én gang symboliserer figurerne både sammenhold og dødelighed, styrke og skrøbelighed.

Både tematisk og materialemæssigt ligger TRIBE – My Survival i naturlig forlængelse af Kalsmoses øvrige kunstneriske virke. Hun har en forkærlighed for at kombinere det robuste med det skrøbelige, og udgangspunktet for hendes kunstneriske undersøgelser er altid det indre liv, og hvordan vi som mennesker forholder os til os selv og vores omgivelser.

Kunstkritiker fra New York Times og Vanity Fair roser Kalsmose
Kalsmose møder stor interesse, såvel herhjemme som i det store udland, og hun har to atelierer – et i København og et i New York City.

Blandt hendes tilhængere finder man den legendariske kunstkritiker Barbara Pollack, som skriver for både New York Times og Vanity Fair. Om TRIBE – My Survival udtaler Pollack følgende:

”Kalsmose har opnået en perfekt balance mellem det universelle og det individuelle. Det er umuligt at betragte værkerne uden at opdage et element, man kan identificere sig med. Det gør uundgåeligt oplevelsen både følelsesladet og personlig, og den trodser kulturelle barrierer. Det er lidt af en bedrift for en kunstner, og alene af denne årsag fortjener hendes værker vidtfavnende anerkendelse

Med venlig hilsen

Have Kommunikation

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt