Gå til indhold
Mød Alfred Tingkær: Anders And-bladets juniorredaktør

Pressemeddelelse -

Mød Alfred Tingkær: Anders And-bladets juniorredaktør

I januar besluttede redaktionen på Anders And & Co. at overlade redaktørtjansen til den andefan, der kunne finde på den bedste historie til bladet. Vinderen af konkurrencen blev Alfred Tingkær fra Frederiksberg, og nummeret, som han var redaktør for, udkommer torsdag den 19. august. Bladet rummer naturligvis hans vinderhistorie.

Anders And har fået job i et bageri, og for at tiltrække kunder tilbydes gratis smagsprøver. Med sin store forkærlighed for alt, der er gratis, aflægger onkel Joakim bageriet et besøg – men han finder til sin store fortrydelse ud af, at der kun er én gratis smagsprøve pr. kunde.

Derfor tyer han til alverdens udklædninger for dermed at narre Anders til at give ham flere smagsprøver. Men Anders lugter lunten og bytter smagsprøverne ud med sten. En god plan – bortset fra, at maharajaen, der som den næste træder ind ad døren, faktisk er en ægte maharaja…

Denne finurlige historie er skrevet af 12-årige Alfred Tingkær fra Frederiksberg, som indsendte sin idé til redaktionen bag Anders And & Co. Det førte til, at han vandt konkurrencen, som blev udskrevet tilbage i januar, om at blive juniorredaktør på Anders And-bladet i en uge.

Medlem af Dansk Donaldist-Forening

Alfreds historie, som bærer titlen ”Til den søde tand”, er blevet tegnet af den anerkendte andetegner Miguel. Foruden historien kan man også glæde sig til en masse sjove vittigheder, som er forfattet og udvalgt af Alfred.

Desuden kan man også lære Alfred bedre at kende – han er nemlig megafan og har læst Anders And & Co. siden han var seks år gammel, ligesom han er medlem af Dansk Donaldist-Forening. Over to sider fortæller Alfred løs om sig selv, og man kan også se billeder fra hans uge på redaktionen.

Alfred fortæller følgende om, hvordan han reagerede, da han fandt ud af, at han havde vundet konkurrencen:

”Jeg var helt rundt på gulvet, da jeg fik det at vide. Bogstaveligt talt, jeg faldt ned på gulvet og rullede skrigende rundt – af glæde. Det er helt sikkert noget af det bedste, der er sket i mit liv.”

Fødselsdagssang for Don Rosa

Det øvrige redaktionelle arbejde har blandt andet bestået i at skrive indholdsfortegnelsen, rette bladet for fejl, hjælpe med at lave en Jumbobog og synge fødselsdagssang for mestertegneren Don Rosa, der fyldte 70 år den 29. juni. Den uge, hvor bladet udkommer, skal Alfred desuden styre Anders Ands sociale medier.

Svend Skytte, der er Anders And-bladets normale redaktør, var begejstret for at overdrage redaktørstolen til Alfred i en uge:

”Der er intet bedre end at møde én, der elsker Anders And ligeså højt, som man selv gør – og det er der ingen tvivl om, at Alfred gør! Han er fuld af gode idéer og højt humør, og vi er allesammen superglade for det særlige nummer af bladet, som han har været med til at producere.”

Med venlig hilsen
HAVE

For yderligere information, kontakt venligst:
Sabrina Gade · sabrina@have.dk · 30 65 68 22

Emner

Kategorier

Kontakt

  • AA · Juniorredaktør · På arbejde.jpg
    AA · Juniorredaktør · På arbejde.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 1,36 MB
    Download
  • AA · Juniorredaktør · I lænestol.jpg
    AA · Juniorredaktør · I lænestol.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 4032, 1,31 MB
    Download
  • AA · Juniorredaktør · Med tænkehatten.jpg
    AA · Juniorredaktør · Med tænkehatten.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2573 x 3860, 1,21 MB
    Download
  • AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 1.jpg
    AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 1.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2450 x 1428, 1,11 MB
    Download
  • AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 2.jpg
    AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1367 x 1310, 873 KB
    Download
  • AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 3.jpg
    AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 3.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2325 x 1471, 1,13 MB
    Download
  • AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 4.jpg
    AA · Juniorredaktør · Alfreds vinderhistorie · Stribe 4.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1109 x 1404, 624 KB
    Download
  • AA · Juniorredaktør · Forside.jpg
    AA · Juniorredaktør · Forside.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2617 x 4000, 1,61 MB
    Download