Pressemeddelelse -
Musicalsuccesen TINKAS JULEEVENTYR vender tilbage til Glassalen i Tivoli i julen 2025!
Premiere: Onsdag den 12. november 2025
I julen 2024 bød Tivoli på julestemning og nissemagi nok til hele familien i Tivolis Glassal, hvor musicalen TINKAS JULEEVENTYR spillede for fulde huse. Den anmelderroste forestilling viste sig hurtigt at blive en stor publikumssucces med et overvældende antal solgte billetter allerede få dage efter premieren.
Derfor er Lion Musicals og Live Nation stolte af at kunne offentliggøre, at TINKAS JULEEVENTYR vender tilbage til Glassalen i Tivoli i november 2025, hvor den kan opleves fra den 12. november frem til den 16. november og igen fra den 26. december til den 29. december. Imellem de to spilleperioder tager musicalen på danmarksturné til Esbjerg, Holstebro, Aarhus, Aalborg og Odense. Billetsalget til forestillingerne i Glassalen i Tivoli åbner den 27. februar kl. 10.00.
Julemagi for hele familien i Tivoli
Foruden varme klapsalver fra det begejstrede familiepublikum, modtog TINKAS JULEEVENTYR også mange julestjerner fra anmelderne: “Både min datter og jeg var underholdt fra start til slut, og det samme gjorde sig vist gældende for alle andre, der var til stede. Afslutningsnummeret endte i hvert fald i fællessang og et velfortjent stående bifald.” Sådan skrev Børn i Byen i deres femstjernede anmeldelse af musicalen, som netop understreger, at publikum kan se frem til en oplevelse for hele familien.
De ord kan suppleres med en lind strøm af rosende anmeldelser, der beskriver forestillingen som: “Vellykket transformation fra tv til familiemusical på scenen” (Kulturkupeen), “Et sikkert julehit” (B.T.) og en vigtig fortælling om “identitet, accept og mod“ (Yde News). Det populære juleunivers, kendt fra TV 2’s julekalender, bringes nu igen til live på scenen i Glassalen, hvor det unge anmelderroste skuespiltalent Trine Marie Wisborg vender tilbage i titelrollen.
Hos Lion Musicals er man naturligvis glade for den positive modtagelse, og for at det vist sig muligt at lave en genopsætning af musicalsuccesen. Executive Producent Thomas Langkjær udtaler:
“Musicalen fik en helt overvældende modtagelse, da den spillede i Glassalen sidste jul, og det var fantastisk at opleve begejstringen hos alle de forventningsfulde publikummer i alle aldre, som så forestillingen. Derfor er vi også utroligt glade for, at vi igen får muligheden for at skabe julemagi for hele familien, og vi håber, at TINKAS JULEEVENTYR kan blive en ny juletradition i Tivoli.”
Handlingen i TINKAS JULEEVENTYR
Nissepigen Tinka er ikke som de andre nisser i Kongsby. Da hun får overrakt sin nisseamulet ved den årlige ceremoni som symbol på, at hun nu er en voksen nisse, skifter den ikke farve, som de andres. Her må hendes plejemor Nille gå til bekendelse og fortælle, at Tinka i virkeligheden er halvt nisse og halvt menneske.
Da rygtet spreder sig i Kongsby, bliver Tinka udstødt af de andre nisser, da de er overbevist om, at mennesker er farlige og upålidelige. 100 år tidligere blev nissernes julestjerne nemlig stjålet af et menneske, og sidenhen har nisserne ikke haft magiske evner. Derfor beslutter Tinka sig for at drage ind i menneskenes verden for at finde julestjernen, så nisserne kan få deres tabte magi tilbage. Kun sådan kan hun igen blive accepteret i nissernes rige.
Rutineret hold bag scenen
Foruden Burhan G som komponist og sangtekstforfatter, i samarbejde med Sarah West, er det den Reumert-belønnede instruktør Frede Gulbrandsen, der har givet Flemming Klem og Ina Bruhns manuskript liv på scenen. Guldbrandsen har tidligere instrueret store opsætninger som Røde Orm, Mirakel og Matador samt flere familiesucceser som Skammerens Datter 1 & 2, Hodja fra Pjort, Pinocchio og Brødrene Løvehjerte.
Læs mere om forestillingen og billetbestilling på https://lionmusicals.dk/tinka/
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
Kontaktperson:
Sandra Nynne Vognstrup // sandra@have.dk // +45 22 86 30 94
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // +45 30 13 88 80
Fakta om TINKAS JULEEVENTYR
Holdet:
- Musik & sangtekster: Burhan G og Sarah West
- Manuskript: Flemming Klem og Ina Bruhn
- Instruktør: Frede Gulbrandsen
- Koreograf: Peter Friis
- Scenograf: Eilev Skinnamo
- Kostumedesign: Camilla Bjørnvad
- Lysdesign: Jeppe Lawaetz
- Lyddesign: Magnus Hansen
- Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær
- Produktionsselskab: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation
Billetinfo
Spilleperiode:
- København: 12. – 16. november 2025. Glassalen i Tivoli. Billetbestilling: www.lionmusicals.dk
- Esbjerg: 19. – 23. november 2025. Musikhuset Esbjerg. Billetbestilling: www.mhe.dk
- Holstebro: 26. – 30. november 2025. Musikteatret Holstebro. Billetbestilling: www.musikteatret.dk
- Aarhus: 3. – 7. december 2025. Musikhuset Aarhus. Billetbestilling: www.musikhusetaarhus.dk
- Aalborg: 10. – 14. december 2025. Aalborg Kongres & Kultur Center. Billetbestilling: www.akkc.dk eller på tlf. 99 35 55 66
- Odense: 17. – 21. december 2025. Billetbestilling: www.odeonodense.dk
- København: 26. – 29. december 2025. Glassalen i Tivoli. Billetbestilling: www.lionmusicals.dk
Om Lion Musicals:
Lion Musicals/Lion Entertainment, tidligere Langkjær Entertainment, er Danmarks største og ét af de førende private produktionsselskaber inden for kommerciel teater- og musicalproduktion i Skandinavien. Selskabet præsenterer det ypperste inden for musicalteater, såvel nye og originale musikforestillinger samt opdaterede versioner af internationale succesforestillinger.
Selskabets grundlægger, Thomas Langkjær, har i over 20 år sat sit præg på mange af de helt store musicalopsætninger i Danmark, fra High School Musical 2 og Cabaret til Shrek – The Musical, Grease, Den Eneste Ene og Elsk Mig i Nat. Thomas har desuden stået bag produktioner som Broadway-succesen Hairspray, Dirch Passer-forestillingen Dirch, Monthy Python-musicalen Spamalot, Queen-musicalen We Will Rock You, en ny musicalversion af Midt om Natten, Kærlighed Ved Første Hik, en musicalkoncert-version af West Side Story, Terkel – The Motherfårking Musical baseret på Anders Matthesens animationsfilm Terkel i knibe og Sanne – The Musical om hele Danmarks Rockmama Sanne Salomonsen. I 2021 producerede Thomas en helt ny version af The Bodyguard – The Musical, en forestilling som siden blev eksporteret til både Sverige og Norge. Siden har Thomas stået bag en opdateret udgave af Shu-bi-dua – The Musical, Skandinavienspremieren på Pretty Woman – The Musical, musikforestillingen Natasja i Den Kongelige Opera, samt senest succesforestillingerne Askepot – The Musical og Tinkas Juleeventyr. Af kommende projekter i 2025 kan nævnes en spektakulær nyopsætning af We Will Rock You samt Disney-klassikeren Skønheden og Udyret – The Musical.