Gå til indhold
 Nyhed: Aaben Dans offentliggør det fulde program for SWOP Festival 2024

Pressemeddelelse -

Nyhed: Aaben Dans offentliggør det fulde program for SWOP Festival 2024

Den 2. - 6. maj er der igen mylder af dans i gaderne i Roskilde, når Aaben Dans inviterer til den internationale dansefestival SWOP 2024, hvor alt fra idéer og tendenser til dansetrin skal udveksles. Aaben Dans kan nu løfte sløret for et stærkt festivalprogram med forestillinger fra både ind- og udland, der adresserer tidens største spørgsmål. Festivalen er gratis og alle er velkomne.

Fra den 2. maj er der igen lagt op til fem dage med dansen i centrum, når Aaben Dans afholder SWOP Festival, som finder sted på alt fra skoler til bygninger, gader og stræder i Roskilde. SWOP Festival er en international dansefestival for børn og unge og handler om at udveksle forestillinger, idéer, viden, dans og danseglæde på livet løs. Dét gennem intet mindre end 18 forestillinger og aktiviteter samt et alsidigt filmprogram.

Festivalen er gratis og for alle og kræver blot, at man reserverer en billet til de forestillinger, man ønsker at se.

Vi glæder os til at slå dørene op til nogle fantastiske dage, hvor dansen er i fokus! Vi er utroligt stolte over vores program og de internationale kunstnere, som rejser til Danmark for at være en del af SWOP Festivalen. Vi har også i år sammensat et varieret program af høj kvalitet, så der er noget for enhver smag. Vi håber, at vores gæster vil gå herfra klogere på dansen og med en lyst til at opleve mere dans,” fortæller Pernille Møller Taasinge, producent på SWOP Festival.

Sætter tidens største emner i spotlyset
Aaben Dans ønsker at bringe inspirerende, nyskabende og stærke danseforestillinger fra hele verden til Roskilde - og skabe international fejring med en lokal forankring. Derfor præsenterer SWOP Festival 2024 en bred vifte af forestillinger og events fra ind- såvel som udland. Åbningsforestillingen ULTRA (BE) opføres af internationale dansere i alderen 14-21 år og undersøger maskulinitet. Forestillingen adresserer udfordringerne og mulighederne for unge, der vokser op i en verden med skiftende normer.

Danseforestillingen Gro (DK) stiller til gengæld skarpt på, hvordan vi er sammen som mennesker i dag: Forestillingen er udviklet i skovbunden, hvor Aaben Dans sammen med Tiny Dancer og børnehavebørn har undersøgt, hvad det vil sige at gro. Ved hjælp af et drømmende lydunivers og et forunderligt lys fejrer forestillingen dét at gro i naturen og som menneske.

Lavaskoven (NO) tager udgangspunkt i tidens klimaudfordringer, og er en forestilling om, hvordan klimaets skiften påvirker de miljøer, vi lever i. Festivalen præsenterer desuden den interaktive performance-installation Knytte Bånd (DK), der handler om forbundethed: Om hvordan vi er forbundet med os selv og hinanden. På Søjlepladsen i Roskilde knytter to kunstnere, publikum og lokale børn et stort værk, og alle gæster er velkomne til at hjælpe med at knytte værket.

Dans på scenen, i bybilledet og på det store lærred
Publikum kan desuden se frem til danseforestillinger fra både ind- og udland, herunder Transporteringsdans (NO), Hvad kan den - og hvad skal den? (DK), Enhjørninger (NO/DK), Forces (BE), Molar (CAT), It’s Hot It’s Not (GB/BE) og Out of the Box (NL). Festivalen byder også på aktiviteter: Koncert med Replika (DK) og Nødhjælps-orkestret (DK), mens man kan flette grene og krat ved Redebygger (DK) og undersøge to personers fysiske forbundethed med Connect (DK).

Udover de nyskabende live-forestillinger kan man også dykke ned i festivalens filmprogram Dance on Screen, der i samarbejde med Dansefilm.dk viser hele fem unikke, internationale dansefilm. Herunder tre danseres forsøg på at danse langs en boulevard i Tehran, selvom det er forbudt, to identiske kvinder, der bevæger sig som uhyggelige skygger hen over færøske bjerge, og fra et ukendt sted i verden til et vildt og voldsomt surpriseparty på et toilet.

Dans er et sprog, vi alle forstår
Aaben Dans har til mål at sætte fokus på alt det, dansen kan - som kunstart, udtryksform og en måde at bevæge sig på. SWOP Festival hylder derfor dansen på alle parametre - dét at være til stede i egen krop, og dét, der handler om at lære det unikke og fælles sprog, som dansen giver os gennem kroppens udtryk. Dans er et sprog, der gør det muligt at udtrykke følelser og tanker, som ellers kan være svære at sætte ord på - også på tværs af nationaliteter og generationer.

Som en del af festivalens fokus på tilstedeværelse i egen krop, udvekslingen af idéer, tanker og dansetrin og dét at åbne op og skabe et fælles sprog, har Aaben Dans lavet en særlig SWOP-dans op til festivalen. I samarbejde med unge fra klubberne Poplen, Engbækgård og Nymarksgård skabes koreografien til en helt særlig SWOP-dans. Når koreografien er i hus, tager Aaben Dans rundt i kommunens øvrige klubber og lærer andre unge koreografien, så godt 200 børn og unge kan swoppe dansetrin og danseglæde på kryds og tværs til festivalen.

Senere vil alle få mulighed for at lære dansen til en workshop på SWOP Festival. Budskabet er klart: Alle moves er gode - vi kan alle bevæge os i fællesskab, uanset hvem vi er, og hvordan vi ser ud, og hvilket sprog vi taler!

Læs mere om festivalen her, hvor billetter også kan reserveres: https://aabendans.dk/swop-festival-2024/

Download også SWOP Festivalens helt egen app, hvor du både kan lave og få overblik over programmet. Appen kan downloades på App Store.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation og Aaben Dans

Kontakt
Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 28 58 81 50
Sara Jeppesen // sara@have.dk // 22 41 00 48

Aaben Dans
Pernille Møller Taasinge // pernille@aabendans.dk // 26 36 05 82

FAKTA om SWOP Festival
SWOP Festival finder sted den 2.-6. maj i Roskilde.
Alle arrangementer er gratis.

Emner

Kategorier

Kontakt

Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Caroline Ulrich

Caroline Ulrich

Pressekontakt Projektassistent 42228858

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark