Gå til indhold
Odense International Film Festival 2017: Her er modtagerne af årets OFF Awards

Pressemeddelelse -

Odense International Film Festival 2017: Her er modtagerne af årets OFF Awards

Her til aften hyldede Odense International Film Festival de største danske og udenlandske filmtalenter ved OFF Awards. Hovedprisen, The HCA Award, gik til rumænske Adrian Silisteanu for filmen Written/Unwritten, som foruden æren modtog 50.000 kr. Samtidig bliver filmen sendt direkte videre til Oscarakademiets nomineringsudvalg sammen med modtagerne af prisen for årets danske kortfilm, Übermensch, og af Børge Ring Award for årets animationsfilm, Nothing Happens. Lene Maria Christensen var vært for OFF Awards.

Odense International Film Festival kulminerede her til aften, hvor skuespillerinden Lene Maria Christensen var vært for en festlig 42. udgave af OFF Awards. OFF er Danmarks ældste filmfestival og har udviklet sig til at være den største af sin slags herhjemme med hele 2538 indsendte kortfilm fra 95 lande, hvoraf 104 film blev udvalgt til konkurrenceprogrammet. Blandt de udvalgte film er 34 lande repræsenteret. Sidste år besøgte 26.000 gæster festivalen, og festivalledelsens forsigtige bud lyder på et endnu højere besøgstal i år.


OFF Awards er det storslåede gallashow, som er den festlige markering af en vellykket uge i selskab med filmskabere fra hele verden, et stort og engageret publikum og naturligvis kortfilm i verdensklasse. Her løfter man samtidig sløret for, hvilke tre film der bliver sendt direkte til Oscarakademiets nomineringsudvalg. Odense International Film Festival blev nemlig i 2013 udnævnt som Danmarks første og hidtidig eneste Oscarkvalificerende filmfestival.

Årets prismodtagere

De tre film, der bliver sendt af sted mod Hollywood og Oscarakademiet, er vinderne af de primære konkurrencer: Hovedkonkurrencen, Den Danske Konkurrence og Animationskonkurrencen.

I år blev det rumænske Adrian Silisteanu, der med filmen Written/Unwritten løb af sted med Grand Prix – The HCA Award for sejren i Hovedkonkurrencen. Børge Ring Award for bedste animationsfilm gik til Michelle og Uri Kranot for Nothing Happens, mens Jesper Dalgaard kunne lade sig hylde i Den Danske Konkurrence for kortfilmen Übermensch.

Undervejs blev sløret også løftet for årets fem nominerede til Robert Prisen i kortfilmskategorien. De fem nominerede er Sylvia Le Fanu for Abu Adnan, Ulaa Salim for Fædreland, Frederik Louis Hviid for Halvmand, Nils Holst-Jensen for Lille Danser og Aske Bang for Silent Night.

Her er en oversigt over alle prismodtagerne:

Grand Prix – The HCA Award (50.000 kr.): Written/Unwritten af Adrian Silisteanu

The Storyteller Award (15.000 kr.): Domesticated Wolf af Elad Primo

The Artist Award (15.000 kr.): Red Apples af George Sikharulidze

Bedste Danske Kortfilm (25.000 kr.): Übermensch af Jesper Dalgaard

FilmFyns Talentpris (15.000 kr.): Om en måned af Jonas Kærup Hjort

Børge Ring Award (15.000 kr.): Nothing Happens af Michelle og Uri Kranot

Animation Talentprisen (10.000 kr.): Related (I Familie) af Ida Andreasen

Publikumsprisen: Abu Adnan af Sylvia Le Fanu

Ungdomsjuryens Pris (15.000 kr.): Abu Adnan af Sylvia Le Fanu

Pitch Me Baby, 1. præmie (35.000 kr.): Den splittede mand af Mathias Broe

Pitch Me Baby, 2. præmie (15.000 kr.): Bare et lille skub af Pernille Kjærsgård

Robert Prisen: Abu Adnan af Sylvia Le Fanu, Fædreland af Ulaa Salim, Halvmand af Frederik Louis Hviid, Lille Danser af Nils Holst-Jensen & Silent Night af Aske Bang.

Læs mere om vinderfilmene nedenfor.


Med venlig hilsen
Have Kommunikation

Facts om OFF17

2538 kortfilm fra 95 lande er blevet indsendt til OFF17

104 kortfilm er blevet udvalgt til konkurrenceprogrammet

34 lande er repræsenteret i konkurrenceprogrammet

De udvalgte 104 film er med i opløbet om at vinde priser inden for de tre konkurrencer: OFF Hovedkonkurrence, OFF Dansk Konkurrence, OFF Animationskonkurrence. Vinderne af disse tre konkurrencer sendes direkte videre til Oscarakademiets nomineringsudvalg. Desuden præsenterer OFF en række andre priser.

Samlet bliver der uddelt cirka 200.000 kr. samt diplomer, statuetter og blomster og kys

70 udenlandske og 34 danske film kæmper om priser på OFF17

I Hovedkonkurrencen er 67 film fordelt på 13 programmer

I Den Danske Konkurrence er 34 film fordelt på 8 programmer

I Animationskonkurrencen er 26 film fordelt på 4 programmer

OFF er Oscarkvalificerende i 3 kategorier

Præjuryen har set 606 timers film, dvs. ca. 25 dages film

Årets korteste film i konkurrencen varer 3.21 sekunder, den korteste film der blev tilmeldt var 44 sekunder

OFF så dagens lys i 1975 og er Danmarks ældste filmfestival

OFF har hvert år over 120 frivillige ildsjæle til at hjælpe med at få festivalen til at nå nye højder

Leder af OFF siden 2009 er Birgitte Weinberger.

OFF Awards: Prismodtagerne

Hovedkonkurrencen

Grand Prix – The HCA Award: Written/Unwritten af Adrian Silisteanu
Synopsis: Uden for en fødselsklinik får en romafamilie besked om, at deres mindreårige datter netop har født en lille pige. Særligt hendes far er ikke glad for denne nyhed og giver sin kone skylden for den alt for tidlige graviditet. Men situationen strammer til, da hospitalet afkræver dem en signatur, der bekræfter, at de er pigens forældre. Nu risikerer de, at myndighederne vil gribe ind og skille familien ad.

Begrundelse: Written / Unwritten er en rå, rørende og ikke mindst usentimental filmoplevelse. Den tager fat i et emne og en gruppe mennesker, som vi sjældent ser skildret på film. Den bruger vores fordomme om romaer, og den gør sig fri af de selvsamme. Skuespillet er sublimt og autentisk, og som seer kommer man under huden på karaktererne og bliver revet med af deres barske skæbner.
Det er en modig film, der viser et sammenstød mellem kulturer på ubehageligste vis, hvor vi alligevel ender med at se, at der bag den barske virkelighed gemmer sig masser af medmenneskelighed og kærlighed.

Produktionsår: 2016
Land: Rumænien
Genre: Fiktion

The Storyteller Award: Domesticated Wolf af Elad Primo
Synopsis: Hønsefarmeren Jacob er alenefar og gør alt, hvad han kan for at undgå, at hans høne bliver taget af rovdyr. Hans teenagedatter kan han til gengæld ikke låse inde, men han ville lige så gerne beskytte hende mod sultne blikke som sine høns. En fars omsorg skal ikke være et låst bur.

Begrundelse: Domesticated wolf er en flot komponeret fortælling, der lever op til kortfilmsformatet på forbilledlig vis. Filmen er sublimt godt bygget op og ikke et sekund er overflødigt. Den er elementært spændende, tror på sine scener og lader publikum være i dem. I den simple, originale og næsten symbolske fortælling gemmer sig en større og universel historie om en far, der ser sin datter blive voksen og må give slip på hende. Det er almenmenneskeligt, bevægende og morsomt udført.

Produktionsår: 2016
Land: Israel
Genre: Fiktion

The Artist Award: Red Apples af George Sikharulidze

Synopsis: Et nygift armensk ægtepars lykke sættes på en alvorlig prøve allerede på den første dag efter brylluppet. Da bruden og gommen ligger i sengen efter bryllupsnatten, dukker svigermoder op og blander sig. Der mangler noget; en vigtig plet på lagenet.

Begrundelse: Red Apples er barsk fortælling om kærlighed, svigt og traditioner. Filmen giver os et indblik i en verden, hvor kultur og konventioner sætter sit præg på de menneskelige relationer og ødelægger den unge kærlighed. Det er en stærk miljøskildring, hvor vi følger en ung og forelsket brud. Hun rives brat ud af sin lykke, da hun på bryllupsmorgenen vågner op til en ny virkelighed, hvor tillidsbruddet er totalt og intet er som det var i går. Det er en kraftfuld fortælling fra en instruktør med en modig og personlig stemme.

Produktionsår: 2016
Land: Armenien
Genre: Fiktion

Den Danske Konkurrence

Bedste Danske Kortfilm: Übermensch af Jesper Dalgaard
Synopsis: ”Kære Satan. Vi skriver dette brev til dig, fordi vi behøver din hjælp. Vores band Screaming Naked behøver en synthesizer”. To unge mænd bryder ind i en kirke ved havet for at slutte en blodpagt: De skal frigøre sig fra indre dæmoner og autoriteternes pres. Kiti og Damien drømmer om at slå igennem som goth-rockstjerner, og for at nå deres mål må de give slip på al angst og tvivl og spille deres første livekoncert nogensinde.

Begrundelse: From the first scene involving a poorly executed blood pact, this offbeat portrait of two best friends transforms every expectation you may have of the subjects
and makes you fall in love with them. Expertly edited with exceptional timing and humor, the film achieves something remarkable – it takes a straightforward story and converts it into a meditation on vulnerability, friendship, and identification. We would have given this film 10 out of 10, but it feels more appropriate to give it a 666. The award for the Best Danish Film goes to Übermensch by Jesper Dalgaard.

Produktionsår: 2017
Land: Danmark
Genre: Dokumentar

FilmFyns Talentpris: In a month (Om en måned) af Jonas Kærup Hjort
Synopsis: En begsort, eksistentiel fortælling om en gruppe arbejdere, der holdes fanget i mørket på ubestemt tid. Formanden opretholder rutinerne, indtil telefonen ringer endnu en gang ved fuldmåne og stadig kun har de samme vage nyheder om deres redning. Han skyder sig selv. Herfra er arbejderne overladt til sig selv uden en leder, og de påbegynder en stadig mørkere rejse ind i meningstomheden.

Begrundelse: When deciding the award for the FilmFyn Talent award, we were asked to look for a film displaying singular vision and promise. Nothing impressed us more than this shocking and haunting tale of men slowly losing their minds to the darkness that surrounds them. Without aestheticizing their agony, the director crafts a precise and measured film that captures beauty where there should be none. The fact that this is a student graduation film is almost more amazing than the film itself and we can’t wait to see what he and his entire team does next. We would like to award the FilmFyn Talent award to In A Month by Jonas Kærup Hjort.

Produktionsår: 2017
Land: Danmark
Genre: Fiktion

Animationskonkurrencen

Børge Ring Award: Nothing Happens af Michelle & Uri Kranot
Synopsis: Det er iskold dag i udkanten af byen. Og alligevel samler der sig langsomt en menneskemængde. De danner en række langs horisonten. De venter på, at noget skal ske. Men ingenting sker… De er samlet her for at bevidne noget ubestemmeligt; for at være vidner til at se og blive set.

Begrundelse: Vinderen af dette års “Børge Ring Award” går til en film med alle odds imod den.
Ved første øjekast virkede filmen vanskelig at skulle se, med dens smertefulde langsomme fart, gamle østeuropæiske udseende og tilsyneladende historiske emne. Dette narrative forløb giver derfor som udgangspunkt ikke publikum meget at holde fast ved.
Men så sker der noget.
Du indser, at du ikke kun ser filmen, men at du er lige i midten af den. Der sker noget, men hvad?
Den bruger traditionelle teknikker med elegance, enkelhed og selvtillid. Alt fungerer sammen. Den er klassisk, men forfriskende konceptuel.
Og vigtigst af alt: Filmen dømmer ikke. Den forsøger ikke at manipulere dig. Ligesom et spejl viser den forsigtigt dig selv og beder dig om at reflektere over din egen rolle og ansvar i en verden oversvømmet med konflikter og traumer.
En verden, hvor rædsler stadig udfolder sig for vores øjne, mens vi står passivt ved sidelinjen, måske endda uvilligt deltagende i at skabe disse rædsler.

I den forstand bliver frustrationen, som man oplever når man ser denne film, hele filmens pointe. Det er et forsøg på at fremtvinge refleksion, måske endda handling. Men der sker ikke noget.
I år går ”Børge Ring Award” til ”Nothing Happens” af Michelle og Uri Kranot.

Produktionsår: 2017
Land: Danmark
Genre: Animation

Animation Talentprisen: Related (I Familie) af Ida Andreasen
Synopsis: Silje og hendes far kæmper med et ustyrligt temperament. Hver gang de bliver vrede, vokser deres hoveder sig store og røde. Hidsige Silje drømmer kun om at få sin fars anerkendelse og opmærksomhed, men han lever i selvhad på grund af sin egen vrede og kan ikke holde ud at Silje ligner ham så meget. Sammen må far og datter se deres fejl i øjnene.

Begrundelse: Dette års talentpris går til en film med et stort hjerte.
Selvom dens tematik ikke er ny i dansk filmtradition, overraskende den unikke stemme, der fortæller denne historie, os.
På både en progressiv og nostalgisk måde har direktøren fundet en original og moden måde at fortælle en historie, hvor det at tage og give rum til ens nærmeste udforskes.
Animationsstilen, samt den ambitiøse brug af farver og lys, tjener historien med harmoni og beskedenhed.
Filmen er yndefuldt poetisk, og alligevel enkel og præcis.
Det lykkedes denne film at lade publikum projicere sig ind i den, helt uden brug af klicheer, fordi dens fortælling føles så dybt personlig og ærlig. Filmen viser os et friskt syn på, hvad det betyder at være en familie, selv når tingene bliver barske.
Vi ser meget frem til at se, hvad direktøren finder på i fremtiden, og hvor hendes vej vil lede hende.
Årets Talent Award inden for Animation går til Ida Andreasen for sin film ”Related”, ”I Familie”.

Produktionsår: 2016
Land: Danmark
Genre: Animation

Andre priser

Publikumsprisen: Abu Adnan af Sylvia Le Fanu
Synopsis: Lægen Sayid er flygtet fra Syrien sammen med sin søn Adnan, og de har netop fået opholdstilladelse. Sammen skal de to til at starte et nyt liv på landet i Danmark, men far og søn står ikke kun overfor udfordringen med at lære et fremmed sprog, de oplever også nye uligheder vokse frem i mellem sig: Adnans assimilering i det nye samfund går en hel del hurtigere end Sayids.

Produktionsår: 2017
Land: Danmark
Genre: Fiktion

Ungdomsjuryens Pris: Abu Adnan af Sylvia Le Fanu
Synopsis: Lægen Sayid er flygtet fra Syrien sammen med sin søn Adnan, og de har netop fået opholdstilladelse. Sammen skal de to til at starte et nyt liv på landet i Danmark, men far og søn står ikke kun overfor udfordringen med at lære et fremmed sprog, de oplever også nye uligheder vokse frem i mellem sig: Adnans assimilering i det nye samfund går en hel del hurtigere end Sayids.

Begrundelse: Vi har set en masse gode film i denne uge, men der var specielt én, der fangede vores interesse - både på grund af dens realistiske historie, men også på grund af de fantastiske skuespillere, der kunne hive os med ind i den her følelsesmæssige rutsjebane, hvor vi grinte og smilede, men samtidig kunne føle os forlegne sekundet efter.
Hovedrollerne blev spillet af stærke karakterer, og flere af jurymedlemmerne kunne leve sig ind i rollerne. Det stærke bånd mellem far og søn påvirkede os meget, da det virkede så realistisk og de var meget tætte.
Billedkompositionen hjalp med at fremme forståelsen af filmen, der er fx. symmetri når forholdet mellem dem var godt.
Kortfilmen giver et godt indblik i, hvorda familier håndterer deres forskellige problemer i
hverdagen. Den er aktuel og behandler et emne, som vi rigtig godt kan relatere os til.
Det er en rigtig vinderfilm!

Produktionsår: 2017
Land: Danmark
Genre: Fiktion

Pitch Me Baby, 1. præmie: Den splittede mand af Mathias Broe
Begrundelse: Med afsæt i personlige erfaringer ønsker prismodtageren at udforske mandens seksualitet gennem et modigt og poetisk sanseligt portræt. Han vil skabe en film, der med undersøgelser og kunstneriske visioner udfordrer og samtidig støtter op omkring diversiteten i vores relationer. Pitch Me Baby’s hovedpris går til: Den splittede mand / Mathias Broe.

Pitch Me Baby, 2. præmie: Bare et lille skub af Pernille Kjærsgård
Begrundelse: Som en skarp komedie om at elske sin far på trods vokser denne bittersøde kærlige fortælling sprudlende ud af prismodtageren. Med en klar og tydelig historie fyldt med regnbuens farver, energi og filmisk potentiale går vores speciel pris til: Bare et lille skub / Pernille Kjærsgård.

Robert Prisen:
De fem nominerede er: Abu Adnan af Sylvia Le Fanu, Fædreland af Ulaa Salim, Halvmand af Frederik Louis Hviid, Lille Danser af Nils Holst-Jensen & Silent Night af Aske Bang.

Vinderen findes til Robert Prisen 2017.

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark