Offentliggørelse: Stjernebesat ny dansk storfilm BEFRIELSEN om afslutningen på 2. verdenskrig

Behind the scenes-foto (fra venstre): Lasse Peter Larsen, Katrine Greis-Rosenthal, instruktør Anders Walter og Pilou Asbæk.

Pilou Asbæk, Katrine Greis-Rosenthal, Ulrich Thomsen og Morten Hee Andersen spiller de bærende hovedroller i den Oscarbelønnede instruktør Anders Walters danske spillefilmsdebut. Filmen har forventet biografpremiere 23. september 2023.

Nordisk Film Production kan i dag offentliggøre den kommende danske storfilm BEFRIELSEN om et af danmarkshistoriens kontroversielle – og mest oversete – kapitler i det 20. århundrede: Håndteringen af de hundredetusinder af tyske flygtninge, der kom til Danmark lige før og efter befrielsen af Danmark i foråret 1945. BEFRIELSEN er skrevet og instrueret af Anders Walter, som modtog en Oscar i 2014 for kortfilmen Helium og efter flere års planlægning nu er klar med sin første danske spillefilm.

BEFRIELSEN er inspireret af virkelige begivenheder i 1945 og optages on location på og i områderne omkring Ryslinge Højskole på Fyn, hvor der også i virkelighedens verdens blev oprettet interneringslejr for tyske flygtninge i 1945. Filmen er blevet til i tæt samarbejde med FilmFyn og har netop startet optagelser i Ryslinge på Fyn.

Handlingen – dansk familie i umuligt dilemma
Foråret 1945. Danmark har været besat i fem år. Forstanderfamilien på Ryslinge Højskole får vendt deres verden på hovedet, da de bliver beordret til at huse over 500 civile tyske flygtninge af den tyske værnemagt. Forstanderen Jakob (Pilou Asbæk) og hans hustru Lis (Katrine Greis-Rosenthal) sættes i et umuligt dilemma, da der ikke kommer lægehjælp til flygtningene. Skal familien gå imod folkestemningen og hjælpe de mange flygtninge eller holde sig fra det, og være tydelige i deres modstand til tyskerne? Hvis Jacob og Lis ikke hjælper tyskerne, vil mange af dem sandsynligvis dø. Og hvis de gør, risikerer familien at miste alt. Samtidig opdager de, at deres 12-årige søn Søren er begyndt at hjælpe modstandsbevægelsen, og familien presses til det yderste. Jacob og Lis skal nu træffe et valg, der vil ændre deres liv for altid.

BEFRIELSEN er et gribende og nervepirrende 2. Verdenskrig-drama om en nations sjæl under pres. En dramatisk og nuanceret skildring af medmenneskelighed og had, håb og moral - og en fortælling om det grufulde dilemma mange danskere blev sat i, netop som de troede krigen var slut og et nyt liv skulle til at begynde.

Topnavne i hovedrollerne
Nordisk Film Production har sikret sig en håndfuld af dansk films største navne lige nu i de bærende roller. I rollen som højskoleforstanderen Jacob er Pilou Asbæk tilbage i sin første hovedrolle i en dansk film siden Tobias Lindholms Krigen i 2015. Game of Thrones-stjernen har de senere år haft markante roller i kæmpe internationale film og tv-serier, og nu er han tilbage i spidsen for en stor dansk biograffilm.

Overfor ham ses Katrine Greis-Rosenthal som Jacobs kone Lis. Efter sit prisbelønnede gennembrud i Bille Augusts Lykke-Per (2018) har hun haft roller i tv-serier som Forhøret på Viaplay og Sygeplejeskolen på TV 2 Charlie, Christoffer Boes kærlighedsdrama Smagen af sult (2021) og til efteråret den kvindelige hovedrolle i Paprika Steens komedie Fædre & mødre.

I rollen som højskolens bestyrelsesformand Lauritz Hansen kan publikum glæde sig til at opleve Ulrich Thomsen, mens modstandsmanden Birk spilles af Morten Hee Andersen. Som forstanderparrets søn Søren ses det helt unge stortalent Lasse Peter Larsen, og i andre markante roller ses bl.a. Jens Jørn Spottag, Mette Munk Plum og den tyske skuespiller Peter Kurth, kendt herhjemme fra bl.a. tv-serien Babylon Berlin.

Holdet bag filmen
BEFRIELSEN er instrueret og skrevet af Anders Walter, der i 2014 modtog en Oscar for den bevægende kortfilm Helium. Siden har han instrueret den amerikanske fantasy-film I kill Giants(2017), og i flere år har han researchet og forberedt sig på BEFRIELSEN, der er hans første danske spillefilm.

BEFRIELSEN er produceret af Nordisk Film Production i samarbejde med Growing Stories v/ producere Miriam Nørgaard fra Growing Stories samt Mette Høst Hansen og Tomas Radoor fra Nordisk Film Production. Miriam Nørgaard har produceret thrilleren Undtagelsen samt dokumentarfilm som Våbensmuglingen og The War Show, og BEFRIELSEN er inspireret af hendes families oplevelser på interneringslejren på Ryslinge Højskole i 1945. Mette Høst Hansen har fungeret som postproducer på bl.a. dokumentarserien Scandinavian Star, dramaserien DNA samt spillefilmene Shorta og En helt almindelig familie. Og Tomas Radoor har tidligere produceret succesfulde filmdramaer som R, den Oscar-nominerede Krigen, 9. aprilog Før frosten foruden en lang række populære komedier.

BEFRIELSEN er blevet til i samarbejde med Det Danske Filminstitut, FilmFyn, Nordisk Film & TV Fond, TV 2, RUV og YLE. Filmen distribueres herhjemme af Nordisk Film Distribution.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontakt:
Michael Feder, michael@have.dk, 22434942
Rikke Hesselholt, rikke@have.dk, 28433893

Fakta om BEFRIELSEN

Cast:

• Pilou Asbæk: Jacob
• Katrine Greis-Rosenthal: Lis
• Morten Hee Andersen: Birk
• Ulrich Thomsen: Lauritz
• Lasse Peter Larsen: Søren
• Peter Kurth: Heinrich
• Mette Munk Plum: Enkefru Andersen
• Jens Jørn Spottag: Pastor Eriksen
• Og mange flere.

Holdet:

• Instruktør: Anders Walter
• Manuskriptforfatter: Anders Walter
• Producere: Miriam Nørgaard, Mette Høst Hansen & Tomas Radoor
• Fotograf: Rasmus Heise
• Klipper: Lars Wissing
• Sound Designer: Nino Jacobsen
• Production Designer: Heidi Plugge
• Chefsminkør: Tina Helmark
• Chefkostumier: Emilie Bøge Dresler
• Komponist: Rasmus Walter
• Produktionsselskab: Nordisk Film Production A/S i samarbejde med Growing Stories
• Investorer: Det Danske Filminstitut, FilmFyn, Nordisk Film & TV Fond, TV 2, RUV og YLE.

Øvrige fakta

• Distribution: Nordisk Film Distribution
• Premieredato: 23. september 2023

Historisk overblik: De tyske flygtninge i Danmark 1945-49

af John V. Jensen, museumsinspektør på Vardemuseerne
I de sidste måneder af 2. verdenskrig, ankom op imod 250.000 tyske flygtninge til Danmark. På flugt fra den Røde Hær. Mangel på lægehjælp til flygtningene blev et eskalerende problem for den tyske besættelsesmagt. De danske myndigheder stod fast på, at opgaven lå hos de tyske instanser uden dansk medvirken.

Både i modstandsbevægelsen og befolkningen generelt var der stor uvilje mod de tyske flygtninge, og de, som ydede hjælp til flygtningene, risikerede chikane og det, der var værre. Ved befrielsen den 4.-5. maj 1945 overtog Danmark ansvaret for flygtningenes ophold, forplejning og behandling, indtil de sidste tyske flygtninge forlod Danmark i februar 1949.

Millioner af civile tyskere var på vild flugt fra Den Røde Hær ved verdenskrigens afslutning. De første flygtninge fra de tyske østområder ankom til Danmark i februar måned 1945, og snart kunne flygtningene tælles i hundredtusinder. Flygtningene bestod alt overvejende af kvinder, børn og ældre.

Helt frem til befrielsen lå opgaven, med flygtningene, hos den tyske besættelsesmagt. De danske myndigheder, det såkaldte departementschefstyre, stod fast på et krav om, at man ville have de ca. 2000 danske politifolk, der befandt sig i tyske kz-lejre, frigivet og hjemsendt, førend man ville yde hjælp til tyske flygtninge.

De tyske flygtninge blev i første omgang indkvarteret af besættelsesmagten på skoler, højskoler, fabrikshaller og forsamlingshuse. Ved befrielsen var i alt var ca. 1100 steder taget i brug til indkvarteringen.

Situationen i det besatte Danmark stillede de danske læger i et vanskeligt dilemma: Skulle man hjælpe svage og syge tyske flygtninge og dermed yde bistand til den forhadte besættelsesmagt, eller skulle man nægte behandling og dermed risikere, at utilstrækkelig lægehjælp førte til unødvendig sygdom og eventuelt dødsfald blandt flygtningene?

Besættelsesmagten tog kontakt til Den Danske Lægeforening, hvor der allerede var en aftale om, at danske sygehuse ville yde hjælp til epidemiske sygdomme, fødsler og svære kirurgiske tilfælde blandt de tyske flygtninge frem til den 25. marts, men ikke længere. Det uforsonlige danske standpunkt blev forstærket af de mange henrettelser af danske sabotører og de frygtede clearingmord, der blev optrappet i krigens sidste måneder. Det gjaldt bl.a. mordene på fire tilfældige unge læger i Odense den 20. februar 1945, der blev udført som gengældelsesaktion for drab på tyske soldater eller danske stikkere.

"Medlidenhed med tyskerne er landsforræderi". Så kort blev holdningen til de tyske flygtninge udtrykt i de illegale blade i det tidlige forår 1945. Risikoen for at blive beskyldt for at være landsforræder holdt flertallet af danskere på afstand af de tyske flygtninge og alt tysk, medmindre det var for at sabotere noget. Tidens stærke anti-tyskhed og had medvirkede kraftigt til, at danske læger holdt sig fra at give lægehjælp til de syge flygtninge. Da det stod klart, at flygtningene måtte blive i Danmark i flere år, indrettedes store interneringslejre med op til 35.000 flygtninge, og langsomt kom der styr på forholdene i løbet af efteråret og vinteren 1945.

I historien om de tyske flygtninge i Danmark har man i eftertiden diskuteret, om modstandsbevægelsen og de danske læger indirekte medvirkede til en humanitær katastrofe, ved at afvise at hjælpe syge og svækkede flygtninge. Diskussionen har fået næring af, at der var en massiv overdødelighed blandt de helt små børn.

I de seks måneder fra januar til og med juni 1945 døde 6540 tyske børn. I hele perioden døde 17.209 tyske flygtninge i Danmark.