Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Plakat og hel scene offentliggøres fra det prisvindende danske drama DU SOM ER I HIMLEN

I dag offentliggør MOTOR og Scanbox Entertainment hovedplakaten og en hel scene fra det originale danske periodedrama DU SOM ER I HIMLEN, instrueret af den debuterende spillefilmsinstruktør og manuskriptforfatter Tea Lindeburg. DU SOM ER I HIMLEN er en fortælling om ansvar, håb og om kvindens plads i slutningen af 1800-tallet med stortalentet Flora Ofelia Hofmann Lindahl i hovedrollen. Filmen får dansk biografpremiere den 6. januar 2022.

DU SOM ER I HIMLEN har allerede haft et imponerede festivalliv, hvor filmen har været udtaget til flere af verdens mest prestigefyldte filmfestivaler herunder Toronto International Film Festival, hvor filmen fik anmelderrost verdenspremiere, Busan Film Festival i Sydkorea, London Film Festival, Hamburg Film Festival og nyligst Rotterdam International Film Festival, som blev offentliggjort i denne uge. DU SOM ER I HIMLEN var også udtaget til hovedkonkurrencen på A-festivalen San Sebastián International Film Festival, hvor filmen sensationelt modtog to af hovedpriserne: Prisen for Bedste Instruktør til Tea Lindeburg og prisen for Bedste Hovedrolle til Flora Ofelia Hofmann Lindahl.

I scenen møder publikum den unge Lise og hendes mor Anna. Mor Anna beretter om et skæbnesvangert syn, der måske vil forandre Lises liv for altid…

Se scenen her

Download scenen her

Plakaten er vedhæftet.

Handlingen
DU SOM ER I HIMLEN er baseret på den danske klassiker En dødsnat fra 1912, som var forfatter Marie Bregendahls selvbiografiske gennembrudsroman. I filmen, der udspiller sig på en gård i slutningen af 1800-tallet, stilles der skarpt på kvindernes plads i historien og særligt på den 14-årige pige Lise, som midt i en brydningstid må kæmpe med den kvinderolle hun har fået tildelt.

Lise er den ældste i en stor søskendeflok og skal som den første i familien i skole, fuld af håb og tro på livet. Men da hendes mor går i fødsel, viser det sig hurtigt, at noget er galt. Som natten trænger sig på og fødslen intensiveres, må Lise forberede sig på, at den dag, der startede i barndom, kan slutte med, at hun bliver kvinden i huset.

DU SOM ER I HIMLEN er et intenst og bevægende portræt af en ung dansk pige fanget i en brutal tid - en fortælling om at tage ansvar, blive voksen og holde fast i det vigtigste, der findes. Håbet.

Stærke skuespillernavne
I den bærende hovedrolle som Lise ses det helt unge kæmpetalent Flora Ofelia Hofmann Lindahl, som i februar i år blev den yngste modtager nogensinde af en Robert-statuette i kategorien ”Bedste Kvindelige hovedrolle i en TV-serie” for DR1s dramaserie Ulven kommer.

Rundt om hende ses stærke kræfter som Lisbet Dahl i rollen som farmoren, Ida Cæcilie Rasmussen som hendes mor, Thure Lindhardt som hendes far samt Kirsten Olesen, Stine Fischer Christensen, Albert Rudbeck Lindhardt, Cyron Melville, Emma Rosenzweig, Jesper Asholt og Hanne Hedelund i andre roller.

Holdet bag
Instruktør Tea Lindeburg er uddannet fra den danske filmskole Super16 (2006). Hun står bag den danske Netflix-serie Equinox, baseret på hendes egen DR-podcast Equinox 1985og har også instrueret en række børne- og ungdoms tv-serier for DR og TV 2. Fra 1999 til 2007 organiserede hun filmfestivalen Cosmic Zoom og var vært på DR2 Premiere fra 2009-10.

DU SOM ER I HIMLEN er produceret af MOTOR v/ Lise Orheim Stender og Jesper Morthorst.

Filmens fotograf er Marcel Zyskind, Jesper Clausen er Production Designer, og Åsa Mossberg er klipper. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut v/ Konsulentordningen, FilmFyn og DR. Filmen distribueres i Danmark af Scanbox Entertainment.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontakt:
Rikke Hesselholt, rikke@have.dk, mobil: 2843 3893
Michael Feder, michael@have.dk, mobil: 2243 4942

FAKTA om DU SOM ER I HIMLEN

Cast

  • Lise – Flora Ofelia Hofmann Lindahl
  • Mor Anna – Ida Cæcilie Rasmussen
  • Far Anders – Thure Lindhardt
  • Klog Sine – Kirsten Olesen
  • Farmor – Lisbet Dahl
  • Faster Karen – Stine Fischer Christensen
  • Jens Peter – Albert Rudbeck Lindhardt
  • Kristense – Emma Rosenzweig
  • Lasse – Cyron Melville
  • Jordemoder – Hanne Hedelund
  • Doktor Lund – Jesper Asholt
  • Og mange flere

Holdet bag

  • Instruktør og manuskriptforfatter – Tea Lindeburg
  • Producere –Lise Orheim Stender og Jesper Morthorst
  • Fotograf – Marcel Zyskind
  • Klipper – Åsa Mossberg
  • Production Designer – Jesper Clausen
  • Sound Designer – Peter Albrechtsen
  • Chefkostumier – Nina Grønlund

Øvrige fakta

  • Produktionsselskab – MOTOR
  • Biografdistribution - Scanbox Entertainment
  • Støttet af - Det Danske Filminstitut, FilmFyn og DR
  • Biografpremiere – 6. januar 2022

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark