Gå til indhold
Polestar 3 optimeres med nye funktioner og gratis hardwareopgradering

Pressemeddelelse -

Polestar 3 optimeres med nye funktioner og gratis hardwareopgradering

  • Den seneste over-the-air (OTA)-opdatering tilføjer nye funktioner, forbedrer softwarestabiliteten og introducerer digital nøglefunktion til udvalgte enheder i Polestar 3.
  • Polestar fastholder sit engagement i løbende at opgradere sine biler gennem et omfattende OTA-program, der sikrer forbedringer gennem hele bilens livscyklus.
  • Den niende softwareopdatering siden lanceringen i 2024 tilføjer både nye funktioner og øget softwarestabilitet til Polestar 3.
  • Polestar 3, modelår 2026, opgraderes med NVIDIA DRIVE AGX Orin-konfiguration – og eksisterende kunder får en gratis hardwareopgradering.

GØTEBORG, SVERIGE - 20. februar 2025. Polestar fortsætter dedikationen til at forbedre og opdatere Polestar 3 gennem hele dens livscyklus. Siden de første kundeleveringer i juni 2024 har det svenske brand implementeret ni softwareopdateringer til sin flagskibs-SUV. På tværs af sin portefølje, der tæller tre forskellige modeller, har Polestar i alt leveret over 30 OTA-softwareopdateringer siden lanceringen af Polestar 2 i 2020.

Den nyeste OTA-softwareopdatering til Polestar 3 – Europas første softwaredefinerede bil – tilføjer nye, smarte funktioner som automatisk låsning, når man forlader bilen og en digital nøglefunktion til udvalgte enheder*.

Polestars digitale nøglefunktion giver smartphone-brugere mulighed for at låse, låse op og starte deres bil uden at tage telefonen op af lommen. Den digitale nøgle kan desuden deles på tværs af platforme**.

Michael Lohscheller, CEO for Polestar, siger: "Med vores over-the-air-opdateringer kan vi løbende forbedre vores biler – og det er præcis, hvad vi har gjort med de seneste opdateringer til Polestar 3 og Polestar 4. Vores kunder efterspurgte en digital nøglefunktion, så det leverede vi, og vi vil fortsætte med at skabe den værdi for dem gennem hele bilens levetid.”

Mulighederne med OTA-opdateringer begrænser sig ikke kun til nye applikationer, funktioner eller forbedret softwarestabilitet – de kan også omfatte justeringer af køreoplevelsen og de aktive sikkerhedssystemer.

Takket være sit centraliserede computersystem åbner Polestar 3 døren for, at der fremadrettet kan arbejdes på endnu mere omfattende opdateringer.

Fra modelår 2026 leveres Polestar 3 med en opgradering fra den nuværende NVIDIA DRIVE AGX Xavier-konfiguration til den nye, kraftigere NVIDIA DRIVE AGX Orin-konfiguration.

Som en central del af Polestars service vil hardwareopgraderingen, som bl.a. markant øger bilens computerkraft, også blive tilbudt gratis til alle eksisterende Polestar 3-kunder – en klar understregning af det svenske brands løfte om løbende at skabe mærkbar værdi og levere den bedst mulige brugeroplevelse.

Michael Lohscheller, CEO for Polestar, fortsætter: "Polestar 3, Europas første softwaredefinerede bil, bliver nu endnu skarpere. At vi er i stand til at opgradere bilens hardware, når nye teknologier bliver tilgængelige, viser vores store dedikation til at give kunderne den bedst mulige oplevelse. Med Orin-konfigurationen løfter vi en allerede imponerende bil til et endnu højere niveau.

Den gratis hardwareopgradering vil blive udført på et autoriseret Polestar-servicecenter, og kunderne vil blive kontaktet, når NVIDIA DRIVE AGX Orin-konfigurationen er klar til installation.

Polestar bliver blandt de første mærker – sammen med Volvo – til at introducere Googles Car Ready Mobile Apps-program. Programmet gør det nemmere for udviklere at tilpasse og distribuere mobilapps til bilers infotainmentsystemer, så Polestar-førere kan få adgang til en bred vifte af nye apps, mens bilen holder parkeret, herunder Farm Heroes Saga og F1 TV. Disse apps er allerede tilgængelige i Google Play Store på Polestar 2, mens Polestar 3 og Polestar 4 følger senere i år.

Udgivelsesnoter til den seneste OTA-opdatering kan findes her:

Polestar 2
https://www.polestar.com/uk/manual/polestar-2/2025/software-updates/

Polestar 3
https://www.polestar.com/uk/manual/polestar-3/2025/software-updates/

Polestar 4
https://www.polestar.com/uk/manual/polestar-4/2025/software-updates/

____

Bemærkninger til redaktører
*Kompatible enheder:
iPhone 11 eller nyere med den nyeste version af iOS
Apple Watch Series 6 eller nyere med den nyeste version af watchOS
Samsung (tjek kompatibilitet på telefonproducentens hjemmeside)
Google (tjek kompatibilitet på telefonproducentens hjemmeside)

**Dette betyder, at Polestars digitale nøgle kan deles mellem Android og iOS.

Varemærkebemærkninger:
Android, Google og Google Play er varemærker ejet af Google LLC.
Apple, iOS og iPhone er varemærker ejet af Apple Inc.
NVIDIA, NVIDIA DRIVE AGX Orin og NVIDIA DRIVE AGX Xavier er varemærker ejet af NVIDIA Corporation Inc.
Polestar er et varemærke ejet af Polestar Holding AB.
Samsung er et varemærke ejet af Samsung Electronics Co., Ltd.

Om Polestar
Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 27 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet. 

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.

Polestar har tre modeller i deres line-up: Polestar 2, Polestar 3 og Polestar 4. Kommende modeller inkluderer Polestar 5, den elektriske 4-dørs GT (bliver introduceret i 2025), Polestar 6, den elektriske roadster og Polestar 7, den kompakte SUV. Polestar planlægger at udvide sin produktion af køretøjer yderligere end de nuværende fabrikker på to kontinenter, Nordamerika og Asien, med produktionen af Polestar 7, der planlægges at blive udvidet til Europa.

Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.

Emner

Kontakt

  • 687031_20250117_Polestar_3 (1).jpg
    687031_20250117_Polestar_3 (1).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5824 x 4368, 9,07 MB
    Download