Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Polestar introducerer Abbey Road Studios Mode eksklusivt til Bowers & Wilkins lydsystemet i Polestar 3 via ny over-the-air opdatering

  • Den nye lydindstilling introducerer en unik lytteoplevelse med Bowers & Wilkins True Sound inspireret af den lydsignatur, der kendetegner indspilningsstudiet Abbey Road Studio.
  • Abbey Road Studios Mode tilbyder fire indstillinger - Intimate, Open, Energised og Expansive.
  • Et femte Producer mode giver brugerne mulighed for at tilpasse lyden ved hjælp af teknologi inspireret af det legendariske Abbey Road Studios.
  • Kun tilgængelig til Bowers & Wilkins lydsystem og leveres via en over-the-air opdatering.

KØBENHAVN, DANMARK – 17 juni 2025. Polestar introducerer en ny unik lydoplevelse til Polestar 3-kunder med den seneste over-the-air (OTA) softwareopdatering. Abbey Road Studios Mode – eksklusivt tilgængelig med Bowers & Wilkins-lydsystemet – er inspireret af det legendariske indspilningsstudie i London og tilbyder en unik lytteoplevelse, når man er på farten i det svenske mærkes flagskibs-SUV.

Abbey Road Studios Mode tilføjer fire helt nye lydprofiler samt en ekstra ‘Producer Mode’ til Bowers & Wilkins-lydsystemet i Polestar 3. Hver profil er inspireret af lydmiljøet i studiernes kontrolrum og liveområder og trækker på karakteren fra det originale EMI-udstyr, der blev brugt til at indspille, mixe og masterere utallige skelsættende albums. Alle lydprofiler er kurateret og finjusteret af Abbey Road Studios’ egne lydteknikere – mange af dem med erfaring fra samarbejder med nogle af verdens største artister. Med ‘Producer Mode’ får brugeren mulighed for endnu større grad af tilpasning og kan skræddersy lyden efter egne præferencer.

Polestars CEO, Michael Lohscheller, siger: “Bowers & Wilkins-lydsystemet i Polestar 3 er i forvejen i absolut verdensklasse, men den nye Abbey Road Studios Mode løfter oplevelsen til et helt nyt niveau. Den formår at gengive en lydoplevelse så tæt på Abbey Roads unikke lydsignatur, at man skulle tro, man befandt sig midt i det legendariske studie i London – og ikke bag rattet i en performance-SUV. At kunne være i stand til at levere denne funktion direkte til vores kunder via en OTA-opdatering natten over, må næsten betegnes som et rendyrket hit.”

Abbey Road Studios Mode rummer fire lydprofiler – Intimate, Open, Energised og Expansive – som hver især giver Polestar 3 en markant og nuanceret lydoplevelse inspireret af studiets akustiske rum og ikoniske udstyr. Hver lydprofil ledsages af et skræddersyet billede fra studiet, der i høj opløsning vises på Polestar 3’s sofistikerede 14,5-tommers touchskærm – med motiver af nogle af de mest ikoniske instrumenter og teknisk udstyr fra Abbey Roads samling.

Intimate: Intimate-indstillingen fanger intimiteten ved at sidde i producerens stol i studiets kontrolrum og bringer lytteren helt tæt på musikken. Med en lydoplevelse, der vækker stemningen fra studiets legendariske fortid, skaber indstillingen en intim atmosfære, der giver lytteren mulighed for at fordybe sig i musikken med en uovertruffen følelse af nærhed og autenticitet.

Open: Open-indstillingen skaber en medrivende oplevelse inspireret af det studiemiljø, hvor musikken bliver fremført. Indstillingen giver lytteren mulighed for at opleve musikken, som om de var til stede sammen med musikerne, med den rige og autentiske lyd fra live-studiet.

Energised: Energised-indstillingen kombinerer levende detaljer med vintage-varme, inspireret af energien og spændingen ved en optræden i studiets live-room. Den tilbyder en levende, dynamisk akustik med krystalklare detaljer, hvor lyden er bred, energisk og engagerende.

Expansive: Expansive-indstillingen fordyber lytteren i stemningen fra live-rummet, der forstærker dybden, dimensionen og den dynamiske gennemslagskraft i musikken. Inspireret af energien og intensiteten fra en live-oplevelse, fanger Expansive-indstillingen vitaliteten i optagelsen, med en kraftfuld lyd, der bringer lytteren tættere på musikken.

Producer: Producer-indstillingen giver brugerne mulighed for at forme lyden i Polestar 3 og tilpasse den efter deres personlige smag - uanset genre eller sangvalg. Ved hjælp af enkle kontroller, inspireret af Abbey Roads lyd-DNA fra studiets kontrolrum og udstyr, kan brugerne justere tonalitet og stemning i lyden i realtid og skabe deres egen skræddersyede lytteoplevelse i kabinen.

Sally Davies, administrerende direktør for Abbey Road, siger: "Vi er utrolig stolte over at kunne bringe Abbey Road Studios Mode til Bowers & Wilkins-lydsystemet i Polestar 3. Partnerskabet bygger videre på vores samarbejde med Bowers & Wilkins om at udvikle produkter til forbrugerlydmarkedet og markerer samtidig et nyt skridt i vores arbejde med lyd til bilindustrien. For første gang nogensinde er Abbey Roads lydmæssige DNA med til at forme lytteoplevelsen i en bil – og det sker i Polestar 3.”

Som tilvalg fås Bowers & Wilkins-lydsystemet i Polestar 3 med 25 strategisk placerede højttalere, herunder den proprietære Continuum™-enhed. Systemet leverer en samlet effekt på 1.610 watt og tilbyder 3D-surroundsound, Dolby Atmos-understøttelse og aktiv vejstøjdæmpning – og gør det luksuriøse interiør i flagskibs-SUV’en til det ideelle sted at opleve musik på farten

Dan Shepherd, VP for Licensering og Partnerskaber hos Bowers & Wilkins, siger: ”Som resultat af det tætte samarbejde med Polestar og Abbey Road er vi glade for at kunne introducere Abbey Road Studios Mode – eksklusivt til Bowers & Wilkins-lydsystemet – i Polestar 3. Vi er lykkedes med vores ambition om at bringe studiets karakteristiske lydunivers til live og samtidig give brugeren mulighed for at udforske og tilpasse lytteoplevelsen.”

Abbey Road Studios Mode er kun tilgængelig for Polestar 3 modeller udstyret med Bowers & Wilkins lydsystemet og er en del af en bredere OTA softwareopdatering, der vil inkludere Stolen Vehicle Tracking og Smart Schedule for opladning.

Udgivelsesnoter for den nyeste OTA-opdatering kan findes her: https://www.polestar.com/manual/polestar-3/2025/software-updates/.

—-

Om Polestar

Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 28 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet. 

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.

Polestar har tre modeller i deres line-up: Polestar 2, Polestar 3 og Polestar 4. Kommende modeller inkluderer Polestar 5, den elektriske 4-dørs GT (bliver introduceret i 2025), Polestar 6, den elektriske roadster og Polestar 7, den kompakte SUV. Polestar planlægger at udvide sin produktion af køretøjer yderligere end de nuværende fabrikker på to kontinenter, Nordamerika og Asien, med produktionen af Polestar 7, der planlægges at blive udvidet til Europa.

Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.

Emner

Kontakt

  • HERO_P519_Zinc_Black_Ash_Deco_Intimate_16x9.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 2160, 2,8 MB
    Download
  • 1 1.00_00_03_18.Still002.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4200 x 2215, 1020 KB
    Download
  • 1 1.00_00_03_18.Still003.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 630 KB
    Download
  • 661747_20221012_Polestar_3.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5000 x 2813, 3,3 MB
    Download
  • 683138_20240430_Polestar_3_in_Jupiter_and_Wool.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    9520 x 6336, 19,9 MB
    Download
  • 683091_20240430_Polestar_3_in_Snow_with_Zinc_Nappa_interior_and_Performance_pack.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4224 x 6347, 2,67 MB
    Download
  • 683087_20240430_Polestar_3_in_Snow_with_Zinc_Nappa_interior_and_Performance_pack.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4224 x 6347, 2,71 MB
    Download
  • 661753_20221012_Polestar_3.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5000 x 2813, 5,73 MB
    Download
  • 683140_20240430_Polestar_3_in_Jupiter_and_Wool.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4224 x 6347, 2,68 MB
    Download
  • 687211_20250124_Polestar_3.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 5290, 21,1 MB
    Download
  • 687212_20250124_Polestar_3.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8078 x 5119, 17 MB
    Download