Pressemeddelelse -
Polestar introducerer Google Gemini i alle Polestar-modeller
- Polestar og Google fremviser Gemini, en ny, avanceret AI-stemmesassistent, som er en opgradering af Google Assistant
- Polestar 5 afholder en tidlig demonstration af Gemini på tech- og startup konferencen Slush i Helsinki, Finland, den 19.-20. november 2025
- Google Gemini introduceres i Polestars modeller via en kommende Google-opdatering
GÖTEBORG, SVERIGE - 19. november 2025. Polestar, det svenske brand for elektriske performance-biler, integrerer Google Gemini, den næste generation af AI-stemmesassistenter, i alle modeller fra og med Polestar 2, via en kommende Google-opdatering. Som en forsmag på den kommende funktion vil Polestar og Google afholde en guidet demonstration af Gemini i Polestar 5 på Slush, et af Europas førende tech-events.
Sid Odedra, Head of UI/UX hos Polestar, udtaler:
“Vores samarbejde med Google er et godt eksempel på, hvordan vi fortsat udvikler den digitale oplevelse i vores biler. Gemini bringer næste generation af AI-stemmeinteraktion ind i bilen, og vi glæder os til at demonstrere, hvordan det bidrager til at forbedre køreoplevelsen.”
Gemini er en opgradering af Google Assistant med integreret generativ AI, som gør det muligt for brugerne at føre en mere naturlig samtale med deres Polestar. Ud over simple kommandoer kan brugerne udvide deres interaktion med Gemini Live. Med den enkle kommando “Hey Google, let’s talk” kan brugerne aktivere den nye funktion, som giver mulighed for at tænke højt, stille opfølgende spørgsmål og få adgang til nye læringsmuligheder undervejs. Gemini erstatter den nuværende Google Assistant i alle Polestars modeller.
Haris Ramic, Director of Product Management hos Google, siger:
“Vi har samarbejdet med Polestar i årevis om at bringe innovativ teknologi til forbundne biler. Vi ser frem til at introducere Gemini i Polestar 5 og præsentere det på Slush-konferencen.”
Polestar og Google udstiller side om side på Slush, som finder sted i Helsinki, Finland den 19.–20. november 2025. Besøgende kan opleve Gemini på nærmeste hold i Polestar 5 på Polestars stand.
Polestar-brugere kan opleve Gemini fra 2026, i første omgang med amerikansk engelsk.
Noter til redaktører
Funktioner kan variere afhængigt af abonnementstype, og resultater kan variere. Nogle tilknyttede apps kræver opsætning. Kompatibilitet og tilgængelighed varierer. Google Gemini og Gemini Live bliver tilgængelige i en kommende opdatering. Google og Gemini er varemærker tilhørende Google LLC. Google-konto er påkrævet for at bruge Gemini. 18+.
For yderligere information kontakt:
Marlene Hyre-Dybbro
PR & Communications Polestar Denmark
marlene.hyredybbro@polestar.com
+45 28941591
Lasse Mucha Andersen
Press Contact HAVE Kommunikation
lasse@have.dk
+45 24815447
—
Om Polestar
Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 28 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet.
I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.
Polestar har tre modeller i deres line-up: Polestar 2, Polestar 3 og Polestar 4. Kommende modeller inkluderer Polestar 5, den elektriske 4-dørs GT (bliver introduceret i 2025), Polestar 6, den elektriske roadster og Polestar 7, den kompakte SUV. Polestar planlægger at udvide sin produktion af køretøjer yderligere end de nuværende fabrikker på to kontinenter, Nordamerika og Asien, med produktionen af Polestar 7, der planlægges at blive udvidet til Europa.
Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.
Fremadskuende udsagn
Denne pressemeddelelse indeholder udsagn, der ikke er historiske fakta, men derimod fremadskuende udsagn i henhold til Private Securities Litigation Reform Act of 1995. Sådanne fremadskuende udsagn omfatter blandt andet aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som Polestar eller selskabets ledelse forventer eller forudser kan finde sted i fremtiden. Alle fremadskuende udsagn er baseret på vores nuværende forventninger, forskellige antagelser samt data tilgængelige fra tredjepart. Vores forventninger og antagelser er udtrykt i god tro, og vi mener, at der er et rimeligt grundlag for dem. Der kan dog ikke gives nogen garanti for, at sådanne fremadskuende udsagn vil blive realiseret eller vise sig at være korrekte, da de i sagens natur er underlagt både kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer, der kan medføre, at de faktiske resultater, præstationer eller opnåelser i fremtiden afviger væsentligt fra de resultater, præstationer eller opnåelser, der er angivet eller antydet i de fremadskuende udsagn.
Talrige risici, usikkerheder og andre faktorer kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra dem, der er angivet i de fremadskuende udsagn, herunder de risici og usikkerheder, der er beskrevet i afsnittene “Risk Factors” og “Cautionary Note Regarding Forward-Looking Statements” i Polestars Form 20-F samt i andre dokumenter indleveret eller indleveres til den amerikanske børsmyndighed SEC af Polestar. For alle fremadskuende udsagn i dette eller andre dokumenter gør vi brug af safe harbor-beskyttelsen for fremadskuende udsagn indeholdt i Private Securities Litigation Reform Act of 1995, og vi påtager os ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere sådanne udsagn i lyset af ny information eller fremtidige begivenheder, medmindre det kræves ved lov.