Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Presseinvitation: Setbesøg på storfilmen I KRIG & KÆRLIGHED

Presseinvitation, februar 2018

Fridthjof Film og United International Pictures inviterer til setbesøg på storfilmen

I KRIG & KÆRLIGHED

Mød skuespillerne Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Game of Thrones-stjernen Tom Wlaschiha, Thure Lindhardt og duoen bag filmen, Kasper Torsting og Ronnie Fridthjof.

  • Tidspunkt: Mandag d. 26. februar kl. 11.00
  • Mødested: Havnbjerg Kirke, Sognehuset, Skolevej 19, 6430 Nordborg
  • Pressebus fra Kbh: Afgang kl. 06.30 fra Hillerødgade 30B, 2200 Kbh. N.

Optagelserne til den episke danske storfilm I KRIG & KÆRLIGHED er netop gået i gang.

Filmen, som foregår i Sønderjylland under 1. Verdenskrig, har Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Game of Thrones-stjernen Tom Wlaschiha, Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen i de bærende roller, den er instrueret af Kasper Torsting, produceret af Ronnie Fridthjof og er skrevet af Ronnie Fridthjof og Kasper Torsting.

I anledning af optagelserne vil Fridthjof Film og United International Pictures gerne invitere pressen på setbesøg mandag d. 26. februar på filmens hovedlocation Havnbjerg Mølle ved Sønderborg. I løbet af setbesøget får pressen lejlighed til at se optagelser fra en scene fra filmen samt lave korte interviews med Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Tom Wahlischa, Thure Lindhardt, Kasper Torsting og Ronnie Fridthjof.

Pressen skal møde kl. 11.00 i Havnebjerg Kirkes sognehus, Skolevej 19, 6430 Nordborg.

For medier der kommer fra København afgår der pressebus fra København kl. 06.30 fra Have Kommunikation på Hillerødgade 30B, 1. sal på Nørrebro med forventet hjemkomst omkring kl. 18.30.

Der kan forekomme ændringer i tidsplanen. I så fald får I besked.

For tilmelding til setbesøget, kontakt venligst Maria Rugbjerg på tlf. 30563676 eller maria.rugbjerg@have.dk senest fredag d. 23. februar. Meddel om I selv kører derop eller om I vil med pressebussen.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen

Have Kommunikation

Tlf. 33 25 21 07

Om I KRIG & KÆRLIGHED

Historien

Da Esben deserterer fra krigen, er det for at blive forenet med sin elskede kone Kirstine og deres søn Karl efter 3 år. Men alt er ændret i hans fravær... Den charmerende tyske officer Gerhard bejler kraftigt til Kirstines hjerte og rollen som familiefar. Esben må sætte alt ind for overlevelse, kærligheden og at redde familien.

6.000 dræbte sønderjyder under 1. Verdenskrig
Mere end 30.000 sønderjyder drog afsted under 1. Verdenskrig. Over 6.000 af dem blev dræbt. ’Den store krig’ er den blevet kaldt ude i verden. Mange danske historikere kalder den med rette ’den glemte krig’… Sønderjyderne kæmpede i tysk uniform, men hjertet bankede for Danmark.

Fridthjof Films største produktion til dato

I KRIG & KÆRLIGHED produceres af Fridthjof Film, og er selskabets største projekt til dato. Filmens største støtter er Det Danske Filminstitut (Markedsordningen), Danmarks Radio samt Fabrikant Mads Clausens Fond der har bidraget med et større millionbeløb.

Derudover er filmen støttet af FilmFyn, Sønderborg Kommune og Tønder Kommune.

I KRIG & KÆRLIGHED co-produceres med det tjekkiske selskab Film United og det tyske selskab Nordfilm Kiel. Idet filmen naturligt foregår på dansk og tysk har Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein (FFHSH) og filmen er desuden støttet af Creative Europe MEDIA.

I KRIG & KÆRLIGHED får gallapremiere i Sønderborg på 100-årsdagen for afslutningen på 1. Verdenskrig d. 11. november 2018.

I KRIG & KÆRLIGHED distribueres i Danmark af United International Pictures. Filmen er desuden allerede præ-solgt til den tyske TV-kanal NDR og Norske TV2.

Fakta om I KRIG & KÆRLIGHED

Rolleliste:

Sebastian Jessen: Esben

Rosalinde Mynster: Kirstine

Tom Wlaschiha: Gerhard

Thure Lindhardt: Hansen

Ulrich Thomsen: Müller

Natalie Maduenõ: Marie

Morten Brovn: Jes

Holdet:

Instruktør: Kasper Torsting

Manuskriptforfatter: Ronnie Fridthjof og Kasper Torsting

Producer: Ronnie Fridthjof

Fotograf: Jesper Tøffner

Producent: Fridthjof Film

Co-producenter: Nordfilm Kiel og Film United

Samarbejdspartnere: Det Danske Filminstitut, DR, Fabrikant Mads Clausens Fond, Nordisk Film & TV Fond, Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein (FFHSH), FilmFyn, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Mis.Label, Creative Europe MEDIA, Den Tjekkiske Film Fond, NDR og TV2 Norge.

Distributør: United International Pictures

Emner

Kategorier

Kontakt