Gå til indhold

Pressemeddelelse -

RIOs romantiske efterlivskomedie ETERNITY får dansk premieredato

Miles Teller, Elizabeth Olsen og Callum Turner bliver kastet ud i et kærlighedsdilemma ud over det sædvanlige i David Freynes originale romantiske komedie, der udspiller sig i efterlivet. I dag kan Rio afsløre, at ETERNITY får dansk premiere den 4. december 2025.

ETERNITY er den irske manuskriptforfatter og instruktør David Freynes originale bud på en kærlighedshistorie, der stiller spørgsmålet: Hvordan ser din perfekte evighed ud? Efterlivet udgør kulissen for et trekantsdrama og et kærlighedsdilemma ud over det sædvanlige i en underholdende og rørende fortælling, der holder den unge ubekymrede kærlighed op mod virkeligheden af et livslangt forhold.

ETERNITY tager udgangspunkt i et efterliv, hvor sjæle har én uge til at beslutte, hvor de vil tilbringe evigheden. I efterlivet står Joan (Elizabeth Olsen) derfor over for et umuligt valg mellem manden (Miles Teller), hun delte livet med, og sin første kærlighed (Callum Turner), der efter hans alt for tidlige død har ventet i årtier på, at hun skulle ankomme.

ETERNITY fik en begejstret modtagelse til verdenspremieren på Toronto Film Festival i år og får nu dansk premiere den 4. december 2025 i udvalgte biografer.

Se traileren her.
Download traileren her.


Handlingen

Da Larry (Miles Teller) uventet dør før sin hustru Joan (Elizabeth Olsen), bliver han chokeret over at vågne op i en kaotisk mellemstation, hvor ihærdige sælgere forsøger at afsætte et endeløst udvalg af mulige efterliv. Larry får tildelt en efterlivskoordinator (Da’Vine Joy Randolph), der fortæller ham, at han har lige præcis én uge til at tage den ultimative belsutning om, hvor - og med hvem - han vil tilbringe sit efterliv.

Da Larrys kone kort tid efter ankommer til den kaotiske mellemstation, opdager hun, at hendes første store kærlighed Luke (Callum Turner) har ventet i limbo i 67 år, for at tage imod hende og tilbringe efterlivet sammen med hende. Joan står nu over for et umuligt valg mellem manden, hun har delt hele livet med, og manden, der repræsenterer det liv, hun kunne have levet.

Om castet
Det stjernebesatte cast i ETERNITY består blandt andet af Miles Teller, Elizabeth Olsen og Callum Turner, der sammen udgør filmens hovedroller. Miles Teller er blandt andet kendt for sin rolle i det intense prisvindende drama Whiplash, mens han også har haft store roller i film som storsuccesen Top gun: Maverick, The Gorge og War Dogs.

Elizabeth Olsen er verdenskendt for sin rolle som superhelten Wanda Maximoff, der er en del af Marvel-universet. Derudover har hun haft roller i titler som Love & Death og The Assessment.

Callum Turner er en BAFTA-nomineret britisk skuespiller. I 2023 kunne man opleve ham i en central rolle i det amerikanske drama The Boys in the Boat, der blev instrueret af George Clooney. Callum Turner er derudover kendt for sin rolle i filmen The Last Letter From Your Lover og serien Masters of the Air.


I ETERNITY møder publikum også efterlivskoordinatorerne Anna og Ryan, der tager imod filmens hovedroller i efterlivet. De bliver spillet af henholdsvis Da’Vine Joy Randolph og John Early, hvor førstnævnte er Oscar- og Tony-nomineret og blandt andet kendt for sin rolle i Ghost på Broadway og filmene Dolomite Is My Name og The Holdovers. John Early er skuespiller, komiker, manuskriptforfatter og producer. Han er blandt andet Emmy-nomineret for sin A24 sketch Would it Kill You To Laugh, mens han har roller i film og serier som Stress Positions, Search Party og The Afterparty.


Holdet bag ETERNITY
Irske manuskriptforfatter og instruktør David Freyne har instrueret flere prisvindende kortfilm, herunder The Man in 301, Passing og The Three. Hans første spillefilm havde Elliot Page i hovedrollen og blev vist på blandt andet Toronto Film Festival, London Film Festival og Sitges, hvor den vandt prisen for Best Horror Feature ved Fantastic Fest.

ETERNITY er produceret af A24, der står bag de store succeser Babygirl og Everything Everywhere All at Once samt de prisvindende spillefilm The Whale, Civil War, Zone of Interest og den Oscar-vindende The Brutalist. Filmen distribueres af det svenske produktions- og distributionsselskab Rio Pictures, som desuden opererer som en arthouse biograf i Stockholm - den mest succesfulde af sin slags i Sverige.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere info, kontakt
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28 43 38 93
Karoline Maltha Jannerup // karoline@have.dk // 30 30 70 20
Sofie Ugilt // sofie@have.dk // 22 51 85 48

FAKTA OM ETERNITY
Instruktør: David Freyne
Manuskript: Pat Cunnane og David Freyne
Producer: Tim White og Trevor White
Medvirkende: Miles Teller, Elizabeth Olsen, Callum Turner, John Early, Olga Merediz og Da'vine Joy Randolph
Fotograf: Ruairí O'Brien, BSC, ISC
Set-designer: Zazu Myers
Klipper: Joe Sawyer
Kostumedesigner: Angus Strathie
Musik: David Fleming
Premiere: 4. december 2025
Varighed: 1 time og 54 minutter
Distributør: Rio Pictures

Emner

Kontakt