Gå til indhold
Rocklegenderne D-A-D lover overraskelser fra scenen på Grøn 2018

Pressemeddelelse -

Rocklegenderne D-A-D lover overraskelser fra scenen på Grøn 2018

D-A-D sørger for masser af energi og el-spade, når de gæster Grøn Koncert for ottende gang til sommer. Rockveteranerne har lagt hovederne i blød for at udtænke et spektakulært sceneshow, som efterhånden er blevet bandets varemærke. Grøn Koncert 2018 turnerer landet rundt for 36. gang fra den 19.-29. juli 2018.

Siden 1980erne har D-A-D - måske den største danske rock-succes nogensinde - turneret Danmark, resten af Europa og USA tyndt. Gruppen har eksisteret i omtrent ligeså mange år som Grøn Koncert, og bandet har været med hele syv gange siden debuten i 1995. Selvom der er fart på, og bandet er vant til de største internationale scener, er det stadig noget helt særligt for Jesper Binzer, Stig Pedersen, Jacob Binzer og Laust Sonne at være med på Grøn.

Det er altså svært at sige Grøn uden D-A-D – og D-A-D uden Grøn. Men hvad er det, der får bandet til at komme tilbage år efter år? Bandets forsanger Jesper Binzer udtaler:

Det fede ved Grøn Koncert er, at det er ikke dedikeret til én gruppe men HELE Danmark, og det er fantastisk! Man smider alle fordomme fra sig, og der er plads til alle slags mennesker, både dem der fester igennem, og dem der bare gerne vil hygge sig stille og roligt. Og det er også sådan, det er med os; det er alle slags mennesker, der lytter til D-A-D, der favner vi bredt. Vi har jo et stort hjerte.”

Grøn Koncerts scenografimestre

D-A-D er kendt for at gøre noget ekstra ud af sine sceneshows på Grøn Koncert, hvor alt fra ild og kraner til en gigantisk blå sofa har været involveret gennem årene. Ifølge bandet selv bliver sommerens Grøn Koncert heller ingen undtagelse, når det kommer til ikonisk scenografi. Bassist Stig Pedersen siger:

“I år ryster vi virkelig posen for at give folket en fantastisk koncert. Vi har været igennem så mange forskellige ting gennem årene, at man bliver helt forpustet af at tænke på det. I år bliver for fedt, det bliver et rekordår – fordi det bliver godt vejr, og line-uppet er fabelagtigt!”

Programmet for Grøn 2018

D-A-D er det andet offentliggjorte musiknavn fra årets program. I november

blev det internationale succesband Lukas Graham offentliggjort som det første navn på plakaten for Grøn 2018. Resten af programmet afsløres løbende hen over foråret.

Grøn 2018 begynder på Amager

Når Grøn Koncert i år turnerer landet rundt for 36. gang, er det ligesom sidste år med to koncerter i København. Men som noget helt nyt bliver den første af de to koncerter i København afholdt på Tiøren ved Amager Strandpark. Det er første gang nogensinde, at Tiøren skal lægge kulisse til Grøn Koncert. Således begynder Grøn 2018 på Amager, mens den afsluttende koncert traditionen tro afholdes i Valbyparken.

Se hele turnéplanen nedenfor:

Grøn Koncert turnéplan 2018:

19/7 – Amager

20/7 – Kolding

21/7 – Aarhus

22/7 – Aalborg

26/7 – Esbjerg

27/7 – Odense

28/7 – Næstved

29/7 – Valby


Med venlig hilsen
Have Kommunikation
+45 33 25 21 07

Pressekontakt:
Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 24 86 01 84
Simone Lassen // simone@have.dk // 81714737

Om Grøn Koncert
I snart fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden afholdt Grøn Koncert og spredt glæde over det ganske land.

Gennem Grøn Koncert har Muskelsvindfonden skabt sig en platform og en synlighed, som bidrager til at indfri fondens vision – at skabe et samfund med plads til forskelle. En vision, der handler mere om mennesker end muskelsvind. Grøn Koncert er et af Danmarks mest populære brands, og ønsket er at skabe fokus på rummelighed og mangfoldig sameksistens.

Tilsvarende har Tuborg været en del af danskernes liveoplevelser på Grøn Koncert siden 1983. Tuborg er hele Danmarks bryggeri og er siden grundlæggelsen i 1873 vokset til at blive det foretrukne ølmærke herhjemme. Tuborg gør nemlig både noget ved danskerne og noget ved musikken. Gennem tætte samarbejder med musikmiljøet og koncert- og festivalarrangører i hele landet har Tuborg gennem fem årtier medvirket til, at mennesker hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde pilsnere.

Læs mere på www.groenkoncert.dk

Grøn Koncert på de sociale medier:

  • Officielt hashtag: #Grøn18
  • Facebook: facebook.com/groenkoncert
  • Instagram: Groenkoncert
  • Snapchat: Groenkoncert
  • Emner

    Kontakt