Gå til indhold
Skivemødet:  Intensive samtaler om ”Et Danmark i balance”

Pressemeddelelse -

Skivemødet: Intensive samtaler om ”Et Danmark i balance”

I går, fredag den 18.maj, dannede Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle ramme for en intensiv række af samtaler. Anledningen var Skivemødet, temaet ”Et Danmark i balance.” Mogens Jensen, Satie Espersen, Kristian Thulesen Dahl, Thomas Blachman, Thure Lindhardt og Lone Kühlmann var blandt dem, der satte fokus på livet udenfor de store danske byer.

Poul Pedersen, formand for Skivemødet og direktør for Thise Mejeri fortæller:

”Det har været en helt fantastisk - og vigtig dag på Jenle. En dag, hvor forskellige mennesker har lyttet til hinanden, fordi de alle mener, at det er i fællesskabets interesse, at vi finder ud af, hvordan vi kommer et Danmark i balance nærmere. Det er blevet vendt og drejet fra både mediernes synspunkt og ud fra kunstneriske, økonomiske, sociologiske og politiske perspektiver. Der er blevet talt om, hvordan vi kan skabe tillid på tværs af land og by for på den måde at binde Danmark sammen igen. Og det er netop dét, vi vil med Skivemødet. Vi vil invitere indenfor og finde en løsning sammen.”

Demokrati a la Skivemødet
Jeppe Aakjær begik store kunstneriske bedrifter fra Skiveegnen, hvor han havde sit kunstnerhjem Jenle. Hans evne til at fange samtidens udfordringer i skarpe formuleringer blev videreført i en række intensive og inspirerende samtaler i går.

Citat af Bertel Haarder, medlem af Folketinget for Venstre og tidligere kulturminister, efter sin ankomst til Jenle:

”Jeg føler, at jeg har været blandt pionerer, nogen der vil gå nye veje. Så endnu et folkemøde men med en helt særlig profil. Det ligger her ved Limfjordsegnen, hvor så mange forfattere har beriget Danmark og skabt virkelig konkurrence til alt den kultur, der er opstået i Københavnsområdet.”

Citat Kristian Thulesen Dahl, partiformand for Dansk Folkeparti:

Det er fantastisk at få lov til at deltage i mødet her og få lov til som politiker at komme ud af de tykke mure inde på Christiansborg og diskutere lidt visionært om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, hvor vi kommer fra, hvad vi kommer af, det er selvfølgelig rigtig dejligt - og så i nogle omgivelser her, som næsten ikke kan findes bedre.”

Citat Satie Espersen, freelance radiovært:

Det første, jeg lægger mærke til her på Skivemødet er, at folk er utrolig entusiastiske, og det virker til, at dem, som er her, er virkelig lokalt funderet, og virkelig har lyst til at lære noget nyt og vise, hvad deres område kan.”

Bertel Haarder, Kristian Thulesen Dahl og Satie Espersen deltog i hver sin samtale under Skivemødet. Andre talere på programmet var Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet, Andreas Steenberg, MF Radikale Venstre, Poul J. Pedersen, direktør Thise Mejeri, Palle Weis, opinions- og eventredaktør på Jyllands-Posten, Ole Dall, chefredaktør Skive Folkeblad, Mads Havskov Hansen, Netavisen Pio, Thomas Blachman, Line Toft, grundlægger og partner ved LABLAND Architects, Janne Keyes & Garry Keyes fra Ørslev Kloster, Thure Lindhardt, professor Johannes Nørgaard Frandsen og Lone Kühlmann, journalist, forfatter og debattør.

Skivemødet 2018
Skivemødet fortsætter i dag. På programmet er Inger Støjberg, der besøger Spøttrup Borg for at tale om, hvordan hun ser et fremtidigt Danmark i balance. Prinsens Musikkorps og solist Rasmus Bjerg giver koncert på borgen efterfølgende, alt imens Skive Havn byder på en række aktiviteter til lands og til vands i den danske sommer sol.

Foruden samtalerne på Jenle fredag den 18.maj, var der i øvrigt gang i Skive midtby, hvor ”Den lyserøde sofa” lagde ryg til historier fra Skiveegnens ildsjæle og kultur - og erhvervsliv. Her var blandt andre Rosa Christensen forbi.

Om Skiveegnen
Skiveegnen strækker sig fra Fur i nord til Skive i syd og fra Ørslevkloster i øst og Spøttrup i vest.

Egnen er knap 700 kvadratkilometer og placeret ved Limfjorden. Sammen med fjordens unikke natur fletter fortid sig sammen med nutid og fremtid. Skiveegnen er nemlig kendt for at huse 1800-tallets store forfatter Jeppe Aakjær og for i nyere tid at fostre musikalske talenter som Mads Langer, Duné og Carpark North.

Skivemødet skal samle Skiveegnen og fortælle resten af Danmark historien om livet uden for de danske store byer. 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Christian Have og Kristian Thulesen Dahl, partiformand Dansk Folkeparti.
    Christian Have og Kristian Thulesen Dahl, partiformand Dansk Folkeparti.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 4032, 2,29 MB
    Download
  • Christian Have og Thomas Blachman.
    Christian Have og Thomas Blachman.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 4032, 2,25 MB
    Download
  • Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle, der dannede ramme for samtaler under Skivemødet den 18.maj 2018.
    Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle, der dannede ramme for samtaler under Skivemødet den 18.maj 2018.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2048 x 1367, 2,15 MB
    Download
  • Fra venstre Christian Have, Mads Havskov Hansen fra Netavisen Pio, Ole Dall, chefredaktør Skive Folkeblad, Satie Espersen, freelance radiovært, Palle Weis, opinions- og eventredaktør på Jyllands-Posten
    Fra venstre Christian Have, Mads Havskov Hansen fra Netavisen Pio, Ole Dall, chefredaktør Skive Folkeblad, Satie Espersen, freelance radiovært, Palle Weis, opinions- og eventredaktør på Jyllands-Posten
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 2,26 MB
    Download
  • Fra venstre Christian Have, Andreas Steenberg, MF Radikale Venstre, Poul J. Pedersen, direktør Thise Mejeri og Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet.
    Fra venstre Christian Have, Andreas Steenberg, MF Radikale Venstre, Poul J. Pedersen, direktør Thise Mejeri og Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 4032, 2,43 MB
    Download
  • Videoer fra samtaler på Jenle under Skivemødet den 18.maj 2018
    Afspil video
    Videoer fra samtaler på Jenle under Skivemødet den 18.maj 2018
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .mp4
    Længde:
    1:45
    Download