Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Sten på sten: Ny bog om 400 års jødisk liv i Danmark af Hanne Foighel


I anledningen af 400 året for jødisk liv i Danmark udgiver Dansk Jødisk Museum Hanne Foighels bog Sten på sten. Mine 400 år gamle danskjødiske rødder. Med sin egen familie som ledetråd følger Hanne Foighel dansk jødisk liv i 400 år frem til 2022. En personlig beretning, der kaster lys over den store historie om jødisk liv i Danmark gennem fire århundreder. Bogen udkommer den 6. oktober 2022.

”Hanne Foighel har skrevet en bog, der tager udgangspunkt i hendes egen slægt, som et eksempel på den store historie, men fortalt i øjenhøjde. Sten på sten er mere end blot en bog om én slægt. Det er en rejse gennem dansk jødisk historie fra 1600-tallet til nutiden. Det er et indblik i historien gennem personlige skæbner og beretninger, der gør historien nærværende og relaterbar”, siger direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen.

Med egen familie som ledetråd
Hanne Foighel kan føre sin mors familie 11 generationer tilbage til Ephraim Meyer Heckscher fra byen Altona ved Hamborg. Hans gravsten fra 1660 står stadig på den jødiske begravelsesplads dér.

Med sin egen familie som ledetråd følger Hanne Foighel danskjødisk liv i 400 år frem til 2022. Den første Heckscher fra Altona får lov at bosætte sig i København i 1727 og får senere borgerskab i byen. I 1800-tallet er familien en del af det velhavende danskjødiske borgerskab, der i begyndelsen af 1900-tallet hastigt assimileres. Samtidig slår omkring 3000 jøder på flugt fra pogromer og fattigdom i Østeuropa sig ned i København. Blandt dem senere skatteminister Isi Foighels bedsteforældre, forfatterens oldeforældre.

Imponerende arkæologisk gravearbejde
I Sten på sten viser Hanne Foighel, at hun er en levende fortæller. Hun veksler elegant mellem den brede dansk- og europæiskjødiske historie og en intim dialog med sine forfædre og -mødre. På tværs af fire århundreder beskriver hun blandt andet, hvor uforanderligt menneskers liv kredser om frygt, håb, savn, kærlighed, liv og død.

”Det ikke er mange forundt at kunne skrive en sammenhængende danskjødisk historie, som Hanne Foighel her præsterer. Et imponerende arkæologisk gravearbejde, så veldokumenteret med kilder, der går helt tilbage til da de første jøder kom til Danmark og fik lov at slå sig ned af kong Christian 4.”, skriver forfatter Suzannne Brøgger i bogens forord.

Bogen er redigeret af Kirsten Weiss, Janus Møller Jensen og Signe Bergman Larsen. Grafisk design og produktion ved Torben Ulrik Søren, RAW. Den koster 375 kr. dog 300 kr. for medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie.

Bogen præsenteres ved en reception den 6. oktober på Dansk Jødisk Museum. Hanne Foighel er tilgængelig for interview og foto i København fra den 2.-7. oktober 2022.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For mere information, kontakt venligst
Signe Bergman Larsen // sbl@jewmus.dk // 9123 0721
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 2858 8150

Om Hanne Foighel
Hanne Foighel (f. 1956) er cand.scient., journalist, foredragsholder og forfatter og har i snart 40 år været Mellemøstenkorrespondent for danske medier som Politiken, Berlingske, Weekendavisen, Kristeligt Dagblad, DR TV og DR P1. Født og opvokset i Københavns jødiske miljø blandt andet som Carolineskolebarn i 1960’erne og engageret i et politisk oprør med zionistisk vanetænkning i begyndelsen af 1980’erne. Bosat i Tel Aviv.

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Sten på Sten_forside til presse
    Sten på Sten_forside til presse
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2031 x 2835, 563 KB
    Download
  • Portræt Hanne Foighel_foto-nani_harnik
    Portræt Hanne Foighel_foto-nani_harnik
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2000, 823 KB
    Download