Gå til indhold
Den Sidste Viking. Fotograf Rolf Konow

Pressemeddelelse -

Største efterårsferie for biograferne i årevis!

476.000 publikummer valfartede til biograferne i efterårsferien. Det er den største efterårsferie i biograferne siden 2021.

Danskerne er tilbage i biografen! Det er den enkle konklusion efter en efterårsferie, hvor danskere i hele landet er strømmet til i stor stil. Biografmarkedet har de seneste år oplevet tilbagegang selvom der indimellem har været store hits i biograferne. Men særligt for dansk film er det gået fremad i 2025, og i denne efterårsferie har der været ekstra lange køer ved billetlugerne.

Tre danske film i Top 3
Således har hele 476.112 danskere været i biografen i danskernes efterårsferie i Uge 42. Det gør efterårsferien til den største i de hjemlige biografer siden 2021, hvor James Bond-filmen No Time to Die trak det samlede billetsalg op over 500.000 billetter. Med undtagelse af Corona-året 2020, hvor der var mangel på store internationale film, er det samtidig den største efterårsferie for dansk film siden 2013, som var sidste gang, at Top 3 i biograferne udelukkende bestod af danske film.

Det er sket i år med Zentropa og Anders Thomas Jensens kæmpesucces Den sidste viking på en klar første plads efterfulgt af Børnene fra Sølvgade 2 – Tager kampen opog Ternet Ninja 3 på 3. pladsen. Den sidste viking ryddede bordet med over 200.000 billetter alene i Uge 42, og efter mindre end 14 dage er den allerede oppe på 385.281 solgte billetter og i gang med at blive en af årets allerstørste succeser i biograferne.

Begejstring hos biograferne
Rundt omkring i landet er der stor begejstring i biograferne. Direktør for Danske Biografer, Michael Valentin, udtaler:

  • “Biograferne har overlevet både videoen, verdenskrige og virus - og er stærkt tilbage med den bedste efterårsferie siden 2021. Vi har altid vidst, at danskerne elsker danske film. Det er danske film som Ternet Ninja 3, Rejseholdet, Børnene fra Sølvgade – Tager kampen op og ikke mindst Den sidste Viking, der tilsammen har hevet over 1,5 million danskere op af sofaen og ind i biografens magiske mørke. Og det stopper ikke her. Den Sidste Viking buldrer fortsat derudaf, og lige om lidt kommer også bl.a. Madklubben 2, Paprika Steens Det nye år og Herkules falder. Sådan et efterår beviser, at hvis vi har de rigtige film og vi formår at formidle, at biografen er en helle fra stress og skærm, går vi en ny guldalder i møde.”

2025 er et flot år for dansk film
I det hele taget har filmåret budt på en flot række af danske filmsucceser. Først var det Pigen med nålen, der overraskede alt og alle og solgte 236.000 billetter. Familiefilmen Honey nåede 76.000 billetter, og Tommy Seebach-filmen Under stjernerne på himlen med Anders Matthesen i hovedrollen hittede med 364.000 billetter. Debutantfilmene Hele Vejen, Det andet offer og Lotte og Totte – Min første ven gik også glimrende ogsolgte henh. 53.000, 86.000 og 61.000 billetter.

I sommers tog Frelle Petersens Hjem kære Hjem kegler og mønstrede hele solgt 188.000 solgte billetter, efterfulgt af årets højdespringer Ternet Ninja 3 med foreløbigt 736.000 billetter. I sensommeren har Rejseholdet – Det første Mord også imponeret med 314.000 billetter, mens Børnene fra Sølvgade 2 – Tager kampen op indtil videre er oppe på 108.000 solgte billetter.

Alt i alt har danske biograffilm indtil videre solgt 2.9 mio. billetter i år med en aktuel markedsandel på 36%, hvor tallet sidste år var på 2.28 mio. billetter samlet set og en markedsandel på 23%.

For yderligere information, kontakt Michael Valentin fra Danske Biografer på tlf. 20148272.

Med venlig hilsen

Have Kommunikation

Michael Feder: mail: michael@have.dk, mobil: 22434942

Emner

Kontakt

  • DSV_Mads_Mikkelsen_Nikolaj_Lie_Kaas_Photogapher_Rolf_Konow.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 1993, 2,66 MB
    Download