Gå til indhold
Fra venstre Tomas Ambt Kofod, Silke Biranell, Jesper Lundgaard og Nicoline Siff Møller
Fra venstre Tomas Ambt Kofod, Silke Biranell, Jesper Lundgaard og Nicoline Siff Møller

Pressemeddelelse -

Succesmusicalen `Lyset over Skagen´ bliver sat op på ny

I dag blev castet til nyopsætningen af ’Lyset over Skagen’ præsenteret. En musical, der var en kæmpe succes tilbage i 2007, og som nu 11 år senere bliver sat op på ny med den flere gange hædrede instruktør Daniel Bohr i instruktørstolen. Med til at løfte den gribende fortælling om Skagensmalerne er blandt andre Silke Biranell, Tomas Ambt Kofod, Nicoline Siff Møller, Jesper Lundgaard og Anders Teigen.

Smukke scenebilleder og et fængende musikunivers. Spirende kærlighed og en voksende kunstnerkoloni. Over 60.000 mennesker oplevede den imponerende musical ’Lyset over Skagen’ i 2007. En musical der 10 år efter premieren stadig huskes af danskerne.En undersøgelse lavet af Epinion i 2017 peger nemlig på, at 14% i Hovedstaden, 19% i Østjylland og 43% i Vendsyssel husker musicalen. Det har ført til, at forestillingen om det danske fænomen skagensmalerne nu bliver sat op på ny.

’Lyset over Skagen’ har premiere den 1. august 2019 i Frederikshavn og kommer derefter blandt andet til København, Næstved, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Sønderborg, Flensborg og Odense.

En genistreg, et gennemkomponeret værk og en gribende fortælling
Med et persongalleri af stærke karakterer, en imponerende scenografi og et nationalt-folkeligt musikunivers blev ’Lyset over Skagen’ i 2007 mødt af en overvældende interesse. Af Ekstra Bladet blev musicalen kaldt en genistreg, af Nordjyske blev den beskrevet som gribende, og af Jyllands-Posten blev den kåret til den bedste nye, danske musical i mange, mange år.

I ’Lyset over Skagen’ anno 2019 er det den danske skuespiller Silke Biranell og den erfarne Thomas Amt Kofod, der skal genopføre den ikke problemfrie kærlighedsfortælling om de to kunstnere Marie Krøyer og P.S. Krøyer. Kunstneren Anna Ancher bliver spillet af sangerinde og skuespiller Nicoline Siff Møller, og Jesper Lundgaard skal i rollen som Michael Ancher spille en af skagensmalernes helt store nøglepersoner. Anders Teigen skal spille digteren og kunstneren Holger Drachmann. Når han går på scenen, er det ikke første gang, at publikum kan opleve ham i den rolle. Anders Teigen medvirkede nemlig også i ’Lyset over Skagen,’ da musicalen havde premiere i 2007.

Om `Lyset over Skagen´
I ’Lyset over Skagen’ befinder vi os ”på toppen af Danmark” omkring det forrige århundredeskifte, hvor ægteparret Marie og P.S. Krøyer samt en række andre, markante malere spiller en central rolle i det skandinaviske kunstnerliv. Det stærke lys og den storslåede natur bjergtog kunstnere, som derfor søgte til Skagen for at forevige deres oplevelse og fascination i deres malerier. I ’Lyset over Skagen’ lever Marie og P.S. Krøyer et harmonisk kunstnerliv, lige indtil den svenske komponist Hugo Alven melder sin ankomst.

Foruden et fængende trekantsdrama får vi med fortættede scener og romantiske ballader indsigt i en betydningsfuld del af Danmarks kulturhistorie. En del af kulturhistorien der stadig den dag i dag beundres over hele verdenen. 

Profiler på cast

Silke Biranell (Marie Krøyer)
Silke Biranell er uddannet fra Statens Teaterskole i 2014 og har sidenhen medvirket i diverse musicals, teaterkoncerter og teaterforestillinger. Blandt andet har hun været med i teaterkoncerten ’Sommer i Tyrol’ og ’The Savage Rose’ på Teateret ved Sorte Hest. Senest har Silke Biranell spillet bagerens kone i ’Into the Woods’ i Tivoli samt hovedrollen Aleane i ’Jordens Søjler’ på Østre Gasværk Teater.

Tomas Ambt Kofod (P.S. Krøyer)
Efter Tomas Ambt Kofod blev færdiguddannet ved Skuespillerskolen på Aarhus Teater, har han haft talrige glansroller i danske musicals. Blandt andet har han medvirket i ’The Phantom of the Opera’, ’Les Miserables’ og ’Beauty and the Beast.’ Derudover har Tomas Ambt Kofod spillet med i flere amerikanske film, herunder ’Testaments’ i den store rolle som Jesus Christ. Senest har han medvirket i ’Jordens Søjler’ på Østre Gasværk Teater.

Nicoline Siff Møller (Anna Ancher)
Sangerinde og skuespiller Nicoline Siff Møller har medvirket i et hav af musicals. Hun havde sit gennembrud i rollen som Miranda i musicalen ’Atlantis 1993’ og har sidenhen haft en række markante roller som blandt andet stedmoderen i ’Into the Woods’ i Tivoli. Derudover har Nicoline Siff Møller blandt andet medvirket i ’Jordens Søjler’ på Østre Gasværk Teater, ’ESAURA’ i London, ’ Mamma Mia’ i Tivoli og ’Von Scholten’ på Folketeatret.

Jesper Lundgaard (Michael Ancher)
Få danske sangere har vist samme bredde i deres karriere som Jesper Lundgaard. Blandt andet har han medvirket i en række storladne musicals som ’Les Miserables’ på Aalborg og - Aarhus Teater og ’Phantom of the Opera’ på Fredericia Teater. Derudover har Jesper Lundgaard været med i en række nærværende og underholdende shows på TV, i koncerthusene og i forskellige kirker rundt om i landet.

Anders Teigen (Holger Drachmann)
Skuespiller og musiker Anders Teigen har igennem sin karriere medvirket i et hav af danske og udenlandske musicals. I 2007 kunne han fejre sit 25-års skuespillerjubilæum i rollen som kunstneren og digteren Holger Drachmann i ’Lyset over Skagen’. En musical, der bjergtog Anders Teigen og førte til, at han nu er bosat i Skagen. Derudover har Anders Teigen i rollen som Jabbador medvirket i den eventyrlige musical ’Atlantis’ og spillet Pontius Pilatus i musicalen ’Jesus Christ Superstar’.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard
    Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3498 x 4478, 4,77 MB
    Download
  • Silke Biranell og Tomas Ambt Kofod
    Silke Biranell og Tomas Ambt Kofod
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4480 x 6000, 13,8 MB
    Download