Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Succespodcast om livets lussinger skifter til JFM

Når man får en ordentlig lussing af livet, så kan det virke uretfærdigt og uoverskueligt i øjeblikket. Men der gemmer sig også værdifulde læringer i oplevelserne. Og det er dem, som tv-journalisten Cecilie Buhl giver videre i podcasten Ude af Kurs.

Flere end 25.000 lytter med hver måned på podcasten, der har rundet 70 afsnit, og fremover bliver det mediehuset JFM, som kommer til at udgive den og stå for reklamesalget.

- I Ude af Kurs inviterer jeg kendte gæster ind i studiet for at vise lytterne, at selv dem vi umiddelbart tænker er succesfulde, oplever at miste retning. Det er et livsvilkår for os alle. Og forhåbentlig giver det lytterne en følelse af, at de er mindre alene i deres kriser, siger Cecilie Buhl.

Cecilie Buhl startede podcasten i 2024, fordi hun savnede et sted til samtaler om, hvad der sker, når vi mennesker mister vores retning i livet.

- I de faser af vores liv ligger der utroligt meget læring og transformation. Jeg var selv træt af at åbne Instagram og primært se andres ferier, familieforøgelser og forlovelser, og havde lyst til at skrabe lidt i overfladen og åbne op for en samtale om alle de bølgegange, der unægteligt også eksisterer i et menneskeliv. For det er dem, der er så afgørende for, hvordan vi bliver som personer, siger podcasteren.

”En gave i lorten”
I JFM Lyd glæder direktør Søren Bygbjerg sig over at have føjet Ude af Kurs til den voksende portefølje af populære podcasts, der også tæller titler som sportspodcasten Mandsholdet, spiritualitets-serien Åbenbart og true crime-titlen Okkult.

- Cecilie Buhl kan noget helt enestående med at få sine gæster til at åbne op og dele ud af de dyrekøbte erfaringer, der har gjort sig gennem livet. MedUde af Kurs har hun skabt et rum for samtaler, der gør os alle sammen klogere på tilværelsen, samtidig med at man bare har lyst til at hænge ud i hendes og gæsternes gode selskab, siger podcast-direktøren.

Blandt gæsterne i Ude af Kurser bl.a. musikerne Ida Laurberg, Pil og KEDDE, influencerne Christina Sander, Danica Chloe fra Voksen Dating og Emma Libner fra Kh Underlivet og aktuelle deltagere fra Bachelor, Bachelorette og Gift Ved Første Blik, som alle deler generøst ud af det, som de har lært, når de er gået gennem en personlig krise.

- En god Ude af Kurs-historie er kendetegnet ved, at den har et lille drama i sig: En katastrofe indtræffer, som får jorden til at skælve under gæsten, og de skal gå grueligt meget i gennem for at få genopbygget deres liv. Der er et før og et efter sådan en ude af kurs periode for os alle, men der er også altid en gave i lorten, fortæller Cecilie Buhl.

Fakta om Ude af Kurs
Podcasten Ude af Kurs er skabt og produceret af journalisten Cecilie Buhl.
I podcasten fortæller skiftende gæster om livsbegivenheder, der har slået dem ud af kurs og giver deres erfaringer videre. For måske er man slet ikke ude af kurs, men på vej i en ny retning?
Den startede i 2024 og foreløbig er der kommet mere end 70 afsnit.
Den udkommer hver onsdag og er frit tilgængelig på alle podcasttjenester.
Fremover er det JFM, der udgiver podcasten og står for reklamesalget til den.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt
Karoline Maltha Jannerup // karoline@have.dk // 30 30 70 20

Emner

Kontakt