Gå til indhold
Summer Jazz 2020 er klar med første musikpakke der hylder jazzlegenden Alex Riel og præsenterer Beethoven i nye klæder

Pressemeddelelse -

Summer Jazz 2020 er klar med første musikpakke der hylder jazzlegenden Alex Riel og præsenterer Beethoven i nye klæder

Benjamin Koppel og Cowbell Music offentliggør i dag første del af programmet i den digitale udgave af Summer Jazz 2020. Dagens musikpakke byder på en hyldest til jazzens grand old man Alex Riel i anledning af hans 80års jubilæum samt cross-over koncerten ”250 år med Beethoven” ført an af SAFRI DUO og en række ikoniske solister.

"Dette års Summer Jazz festival er om noget humlebien, der ikke ved at den ikke kan flyve. Som altid præsenterer vi et ambitiøst og nytænkende program, der både tilgodeser den klassiske jazz og helt nye cross-over-konstellationer og overraskende musikalske møder, som kastes ud i improvisationens forunderlige sfære”, udtaler Benjamin Koppel, grundlægger og arrangør af Summer Jazz, som i år finder sted fra den 3.-11. juli i form af livetransmitterede koncerter fra Betty Nansen Teatret og Prøvehallen.

Hyldest til jazzens grand old man
Blandt de første programoffentliggørelser er en række hyldestkoncerter for den legendariske trommeslager Alex Riel i anledning af hans 80års fødselsdag senere på året. Riel er et af de største navne i dansk jazz og er samtidig en af de mest anerkendte jazz-trommeslagere i Europa. Han har spillet sig igennem en utrolig karriere med de allerstørste kunstnere på verdensplan. Riel vil blive præsenteret ved intet mindre end seks forskellige koncerter, der tilsammen vil vise et solidt udsnit af hans store og mangeårige musikalske virke.

Cross over-koncert: Beethoven i nye klæder
Summer Jazz har altid profileret sig stærkt på at skabe nye og interessante musikalske møder og cross over-konstellationer der udfordrer de gængse rammer og genrer. Et enestående eksempel fra årets program er koncerten ”250 år med Beethoven” ført an af SAFRI DUO og de garvede solister Henrik Dam Thomsen, Anders Koppel og Benjamin Koppel. Her vil Beethovens umiskendelige lyd blive udsat for fri fortolkning med beats, grooves og improvisation fra de anerkendte kunstnere på scenen. Publikum kan se frem til musikoplevelse udover det sædvanelige på første række hjemme i stuerne.

Billetsalg
De første 1000 billetter sættes til salg til earlybird pris via Ticketmaster og Billetlugen
Partoutbillet: 295 DKK ekskl. Gebyr

Med venlig hilsen
HAVE

Pressekontakt
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48
Caroline Juul Mørck // carolinej@have.dk // 26 71 20 77

Om Summer Jazz
For 12. år i træk afholder Benjamin Koppel og hans musikselskab Cowbell festivalen Summer Jazz. Grundet COVID-19 afholdes dette års festival i en digitaliseret udgave med ønsket om at puste liv i kulturen på flere niveauer og skabe unikke koncertoplevelser for både musikere og publikum. Festivalen løber af stablen fra den 3.– 11. juli med livetransmission af alle koncerter direkte fra Betty Nansen Teatret på Frederiksberg og Prøvehallen i Valby med de lydmæssige og visuelle fordele, der knytter sig til koncertsalene. Transmissionen sker i samarbejde med B&O og bliver professionelt produceret med HD-kameraer, professionel produktion af lyd og lys, alt sammen i bedste broadcast kvalitet.

Billetter sælges gennem Ticketmaster og Billetlugen. Publikum, der køber billet til en koncert gennem en billetudbyder, vil få tilsendt et link med et password, som de aktiverer på koncerttidspunktet og så er det ellers bare at nyde musikken og de flotte, levende billeder fra Betty Nansen Teatret og Prøvehallen.

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark