Gå til indhold

Pressemeddelelse

Suset offentliggør årets ambitiøse madprogram

Suset kan i dag offentliggøre det fulde madprogram for årets festival, som igen i år består af et skarpt kurateret udvalg af madoplevelser for enhver smag. Programmet byder nemlig på alt fra korean fried chicken og stegt flæsk til long drinks, sushi, tacos og snack-serveringer uden dikkedarer. Alt sammen for at give gæsterne fantastiske smagsoplevelser fra alle fire verdenshjørner på Suset 2026, der finder sted den 21.-22. august på Esbjerg Havn og i Byparken.

På Suset er både mad og drikke en lige så stor del af oplevelsen som musikken og de unikke, rå rammer på havnen. Mad og drikke skal være med til at forme den stemning, det fællesskab og den helhedsoplevelse, som kendetegner festivalen.

Festivaldirektør Tobias Kippenberger er yderst tilfreds med årets madprogram:
”For os er det vigtigt, at mad- og drikkeoplevelsen på Suset supplerer resten af festivaloplevelsen. Vi vil gerne hylde de lokale restauratører, men også give publikum ny kulinarisk inspiration ved at tilbyde dem noget, som de ikke kan opleve til dagligt i byen. Man får mulighed for at gå på opdagelse med sanserne og spise sig gennem alle fire verdenshjørner. Fra den danske nationalret, Stegt Flæsk, og jorden rundt med Korean Fried Chicken, döner og bao – som de nye retter i år.”

Årets madboder er:
Bluesette
Lille Meyer
Casey’s Fish & Chips
Korean Fried Chicken
Kokken & Wokken Chinabox
Tacobørsen
Ma Teo Pizza
Gadens Burger
Gadens Döner
Gyropolis
Sticks’n’sushi
Havnens Toast
Bam Bam Bao
Stegt Flæsk

Fire nyheder på Susets madprogram
Blandt årets nyheder finder man bl.a. Bam Bam Bao, som har hjemsted i Varde, som en del af Banh Mi King, og serverer smagfulde vietnamesiske baos og dumplings. Derudover kan man i år også smage på Danmarks nationalret, når Stegt Flæsk-boden flytter ind på Suset.

Og så bliver der også mulighed for at sætte tænderne i to af tidens mest populære festivalretter, nemlig den saftige Gadens Döner samt den grillede kylling med gochujang hos Korean Fried Chicken.

Foruden årets nyheder byder madprogrammet på adskillige favoritter, som faste gæster på Suset vil huske fra festivalens to første år. Her er der alt fra pizza, crepes, tacos og fish & chips til sushi, toast, gyros og naturligvis også den klassiske flæskestegssandwich.

Man kan læse meget mere om årets udvalg af mad- og drikke på suset.dk/program.

Hent pressefotos her.

Billetter
Billetter til Suset 2026 er i salg og kan købes på suset.dk/billetter.

Prisen på partoutbilletter udvikler sig over tid og har et begrænset antal billetter i hver priskategori:
Partout U25 (i salg fra 27/11/26-21/08/26 eller til udsolgt): 1.360 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 1 (i salg 27/11/26-30/01/26 eller til udsolgt): 1.495 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 2 (i salg 30/01/26-30/04/26 eller til udsolgt): 1.595 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 3 (i salg 01/05/26-31/07/26 eller til udsolgt): 1.695 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 4 (i salg 01/08/26-21/08/26 eller til udsolgt): 1.795 DKK inkl. gebyr
Endagsbilletter: 1.095 DKK inkl. gebyr

Der pålægges et adm. gebyr på 15 kr. pr. ordre.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Kontakt
Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk// 28 49 33 86
Picasa Askjær Grand // picasa@have.dk// 30 13 88 80

Suset Festival:
Direktør: Tobias Kippenberger // tobias@livenation.dk

Om Suset Festival
Suset er Esbjergs helt egen festival med musikalske superstjerner og kulinariske favoritter på menuen. Her smelter industrihavnens kraner og containere sammen med lyskæder, fest og farver, når nye og gamle venner mødes til fællessang og stammedans i hjertet af byen, mens solen går ned i bassinet. Suset Festival 2026 finder sted på Esbjerg Havn og i Byparken den 21.-22. august 2026.

Suset Festival på web og sociale medier
Hjemmeside: suset.dk
Instagram: @susetfestival
Facebook: @susetesbjerg
TikTok: @susetfestival
Snapchat: @susetfestival

Susets hovedpartnere er: Esbjerg Kommune & Royal

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Peter Pishai Storgaard

    Pressekontakt Chefrådgiver & Medlem af Ledelsen
  • Picasa Emily Askjær Grand

    Pressekontakt Rådgiver & Projektleder 30138880