Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SVEND – Hele Danmarks Filmpris: Skuespiller Lars Mikkelsen modtager Årets Hæderspris 2022, der uddeles under SVEND – Hele Danmarks Filmpris



SVEND – Hele Danmarks Filmpris hylder i år skuespiller Lars Mikkelsen for sit uundværlige og helt enestående arbejde i dansk film, TV og teater i over 30 år. Flere arrangementer vil fra den 26. august til den 31. august 2022 have Lars Mikkelsen i fokus – her modtager han blandt andet Årets Hæderspris ved SVEND Prisen, der finder sted den 31. august i Krøyers Have i Svendborg.

SVEND Filmdage afvikles fra den 26. august til den 31. august i Svendborg og finder sted for 18. gang i år. Her får det danske publikum endnu en gang mulighed for at opleve og hylde de allerbedste præstationer inden for film og skuespil samt opleve en hel uge med en masse filmvisninger og fordybelse. Ligesom de seneste år hylder SVEND22 én af Danmarks største og mest markante personligheder, og i år er valget faldet på Lars Mikkelsen. Udover at modtage Årets Hæderspris ved SVEND Prisen vil Lars Mikkelsen være i fokus ved en række særlige arrangementer. Klaus Hansen, formand for SVEND Filmdage, udtaler:

”Lars Mikkelsen er en af vor tids største skuespillere – på film, i tv-serier og på de skrå brædder. Vi kender ham alle sammen som skuespiller. Lars Mikkelsen kan skræmme os som børnehjemsdiktator i DER KOMMER EN DAG, og vi har nok alle fået et billede af, hvem Putin i virkeligheden er efter Lars Mikkelsens medvirken i HOUSE OF CARDS. Lars Mikkelsens alsidighed har vi lært at kende de sidste år som hele Danmarks historieformidler, og ikke mindst her på Sydfyn hvor han har lagt stemme til det usynlige teater, SUNDETS STILHED. Vi er rigtig glade for, at Lars Mikkelsen har sagt ja til at være årets hædersgæst på SVEND.”

Ugelang hyldest og prisfest i stemningsfulde Svendborg
Onsdag den 31. august kårer publikum årets største biograf- og TV-oplevelser, når SVEND Prisen 2022 løber af stablen i Krøyers Have i Svendborg. Samme aften vil der efterfølgende være visning af Årets vinderfilm i Krøyers Have. Lars Mikkelsen modtager ved prisuddelingen Årets Hæderspris og er samtidig fokus og omdrejningspunkt for flere aktiviteter fra den 26. august til den 31. august.

Programmet samt årets vært og flere detaljer om SVEND prisen offentliggøres på et senere tidspunkt.

Om Lars Mikkelsen
Lars Mikkelsen er en af Danmarks mest populære og anerkendte danske skuespillere. Hans imponerende CV rækker vidt, hvor hans succesfulde karriere både har gjort sig i Danmark og i udlandet. Lars Mikkelsen har bl.a. medvirket i Bille Augusts Kysset, der har biografpremiere i 2023, Lars Von Triers Riget (2022), den internationale thrillerserie Devils (2020) og fantasyserien The Witcher (2019) på Netflix. Disney har også haft glæde af hans talentfulde stemme til figuren Grand Admiral Thawn i Star Wars Rebels (2016-2018). I 2015 havde han stor succes i den populære Netflix-serie House of Cards (2013-2015), hvor han spillede overfor flere store internationale stjerner. Han har været nomineret til en Bodilpris seks gange, og i 2022 vandt han igen for Bedste mandelige birolle i spillefilmen Venuseffekten (2021). Han har været nomineret til en Robertpris ni gange, hvor han i både 2018 og 2019 vandt for Årets mandelige hovedrolle for sin rolle i Herrens Veje. Lars Mikkelsen har spillet store roller i nogle af de mest markante danske tv-serier bl.a. i Borgen (2013-2022), Badehotellet (2021), thrillerserien Alfa (2020) og DR søndagsdramaserie Herrens Veje (2017-2018). CV’et over hans medvirken i store danske spillefilm er markant, hvor han bl.a. har spillet med i Ditte og Louise (2018), Vinterbrødre (2017) og Der kommer en dag (2016). Han har især også haft store indflydelse på den danske teaterscene, hvor han har medvirket i en række teaterforestillinger på bl.a Det Kongelige Teater, Aalborg Teater, Østre Gasværk m.fl. Desuden har han haft succes som vært på DR’s historiske tv-produktion Historien om Danmark (2017-) og er også en eftertragtet stemme i lydbogsuniverset, hvor han bl.a. har indlæst udvalgte eventyr af H.C. Andersen og eventyr fra Brødrene Grimm.

Læs mere på svendfilmfest.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere, kontakt venligst
Rikke Hesselholt · Rikke@have.dk· 28 43 38 93
Julie Qvick · julieq@have.dk · 22 72 75 56

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark