Gå til indhold
Tag hele familien med i Cirkus Jul

Pressemeddelelse -

Tag hele familien med i Cirkus Jul

Højtelskede børnebogsuniverser vækkes til live i magisk juleshow af arrangøren bag Cirkus Summarum.

Børnelitteraturens folkekære figurer som Mustafa fra Mustafas Kiosk, Vitello af Niels Bo Bojesen og Kim Fupz Aakeson, Orla Frøsnapper, næsehornet Otto og Cirkeline danner omdrejningspunktet for Cirkus Jul – en helt ny familietradition skabt af Muskelsvindfonden, som også er arrangøren bag Cirkus Summarum. Reumert-vinderne Jeanett Albeck og Sargun Oshana er henholdsvis kapelmester og instruktør, og showet finder sted til næste år – fra den 19. november til 21. december 2020. Billetsalget starter i dag.

Næste år bliver julen endnu mere magisk, når Muskelsvindfonden, som også er arrangøren bag Cirkus Summarum, skaber en helt ny familietradition i cirkusteltet.

I november og december 2020 kan hele familien nemlig opleve det fortryllende Cirkus Jul, som kombinerer børnebogsuniverser, cirkus, teater, sang og dans i et storladent juleshow.

I Cirkus Jul optræder de velkendte karakterer fra den danske børnelitteraturs skatkammer for første gang i samlet flok og i levende live i manegen. Det gælder blandt andre kritikerroste og prisvindende Jakob Martin Strids Mustafa, kendt fra Mustafas kiosk, og Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesens Vitello, som siden 2008 har haft travlt med at lære hundredtusindvis af danske børn om alt fra at blive forretningsmand og få en klam kæreste til at tigge slik og få en papfar.

Jakob Martin Strid er begejstret over det nye univers. Han udtaler:

“Som stor fan og beundrer af Cirkus Summarum, er det er en ære for mig at kunne få lov til at være en del af dette nye fabelagtige cirkus. Det er fantastisk, at Cirkus Jul åbner dørene for alle generationer og tryller de velkendte børnebogsuniverser frem live på scenen. Jeg glæder mig særligt til at se, hvordan figurerne, kommer til at folde sig ud foran familierne - det bliver en oplevelse!”

Hertil kommer klassiske figurer som Ole Lund Kirkegaards Orla Frøsnapper og næsehornet Otto såvel som Hanne Hastrups Cirkeline – tre karakterer som flere generationer herhjemme i dag er vokset op med i højtlæsningen.

Reumert-vindende kapelmester og instruktør
Sammen med cirkusartister og funklende skuespillere folder de folkekære figurer sig ud i manegen i sang og dans. Det hele bindes sammen af en elegant rød tråd og akkompagneres af julens kærlige toner, som kapelmester Jeanett Albeck på fornem vis vil dele ud af i selskab med et fremragende juleorkester.

Albeck, som er kendt fra det Reumert-vindende kunstnerkollektiv Sort Samvittighed, har netop modtaget ekstraordinær hæder fra Statens Kunstfond for sin performancekoncert om Suzanne Brøgger. Showet instrueres af den ligeledes Reumert-vindende instruktør Sargun Oshana.

I fællesskab har Oshana, Albeck og arrangøren af Cirkus Summarum rystet snekuglen og frembragt et show, som vil sprede julens varme med en oplevelse, som alle generationer kan samles om. De følgende år vil Cirkus Jul byde på andre og flere figurer fra børnelitteraturen.

Indsamlingschef: ”En forestilling af skyhøj scenekunstnerisk kvalitet
Theis Petersen, som er indsamlingschef hos Muskelsvindfonden, udtaler følgende:

Det bliver i sandhed magisk, når publikum får lov at opleve, hvordan børnelitteraturens fantastiske figurer vækkes til live på ægte cirkusmanér. Med Sargun Oshana og Jeanett Albeck i front har vi fået sammensat et hold, som både formår at samle hele familien og præsentere en forestilling af skyhøj scenekunstnerisk kvalitet, som kun de bedste inden for feltet kan levere.

Billetsalget starter i dag den 4. december, og magien i Cirkus Jul kan opleves fra den 19. november til 21. december 2020 2020 i henholdsvis København og Aarhus. Se hele spilleplanen herunder.

Med venlig hilsen
HAVE

For yderligere information, kontakt venligst:
Kristina Sindberg,  kristina@have.dk, 24860184
Rikke Hesselholt, rikke@have.dk, 28433893

Oplev Cirkus Jul her:

19. November, København, Premiere, Kl. 17.00
20. November, København, Kl. 17.00
21. November, København, Kl. 12.30 og 16.30
22. November, København, Kl. 12.30 og 16.30

26. November, København, Kl. 17.00
27. November, København, Kl. 17.00
28. November, København, Kl. 12.30 og 16.30
29. November, København, Kl. 12.30 og 16.30

11. December, Aarhus, Premiere, kl. 17.00
12. December, Aarhus, Kl. 12.30 og 16.30
13. December, Aarhus, Kl. 12.30 og 16.30

17. December, Aarhus, Kl. 17.00
18. December, Aarhus, Kl. 17.00
19. December, Aarhus, Kl. 12.30 og 16.30
20. December, Aarhus, Kl. 12.30 og 16.30
21. December, Aarhus, Kl. 12.30 og 16.30

Læs mere på www.cirkusjul.dk

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark