Gå til indhold
Teaterfestival CPH STAGE  er klar med årets program

Pressemeddelelse -

Teaterfestival CPH STAGE er klar med årets program

PRESSEMEDDELELSE, 8. MARTS 2018

Kønsroller, stereotyper og seksualitet. Kropslige grænser og afgrænsninger. Det gennemgående tema for mange af forestillingerne på dette års CPH STAGE teaterfestival er køn og krop. Festivalprogrammet viser, at scenekunsten med bid, humor og alvor diskuterer tidens aktuelle tema: kønsidentitet og kønspolitik.

I dag lancerer CPH STAGE teaterfestival deres program på www.cphstage.dk. Programmet byder på hele 90 forestillinger, der finder sted på 40 venues og spillesteder over hele København og Frederiksberg fra d. 31. maj til d. 9. juni.

Publikum har mulighed for at se eller gense store publikumssucceser fra denne sæson som Diktatoren på Nørrebro Teater og Rocky! på Husets Teater og Et vintereventyr på Republique fra sidste sæson. Flere forestillinger premierer for første gang i København under festivalen. Bl.a. de anmelderroste forestillinger Byen med Claes Bang af Odense Teater og Nothing af Teater Nordkraft.

I efteråret slog #Metoo-kampagnen for alvor igennem i Danmark og fik sparket liv i kønsdebatten i den danske teater- og filmbranche. Netop kønspolitik og kønsidentitet er et gennemgående tema i flere af programmets forestillinger. På Betty Nansen Teatret kan man bl.a. opleve Mungo Parks forestilling Manning er fri, der handler om den amerikanske whistleblower Bradley Manning, som under sin isolationsfængsling bliver til Chelsea Manning. På Sort/Hvid igangsætter Madame Nielsen en kamp mellem racer og køn i forestillingen White Nigger # Black Madonna. På Teater Grob kan man opleve en kønspolitisk collage om mandens identitet i Hvordan man(d) gør. Forestillingen er skrevet af fire kvinder og undersøger, hvordan manden ’agerer sit køn’ i forskellige sociale sammenhænge og situationer – set gennem kvinders øjne. Kussesumpen på Teatret ved Sorte Hest søger på humoristisk og hjertelig facon tilbage til en kønsdebat, hvor der er plads til ironi, tabubelagte seksuelle drifter og ikke mindst til mænd.

En anden gennemgående tendens er publikumsinddragende teater. Her får man en enestående chance for at gå i direkte dialog med kunsten og opleve den på egen krop. Hvis man tør, kan man f.eks. tage på en rejse ud i natten med forestillingen The Night af Hello!Earth og Københavns Internationale Teater. Forestillingen varer hele natten, hvorfor man skal huske sovepose og tandbørste. I danseforestillingen One One One af Corpus bliver to publikummer tilbudt plads lige foran to dansere, hvorefter de kan opleve en unik forestilling skabt specielt til dem.

CPH STAGE er meget mere end teaterforestillinger. Det er en platform for mødet mellem publikum og scenekunsten i nye formater. Publikum kan glæde sig til arrangementsrækken TAG I TEATRET MED…, hvor man kan komme helt tæt på scenekunsten og scenekunstnere. De morgenfriske kan starte dagen med gratis GAGA morgendans på Forsøgsstationen på Vesterbro. Publikum kan også være med til at udvikle en forestilling til næste sæson, når skuespiller Christian Gade Bjerrum iscenesætter sig selv som folketingskandidat foran Christiansborg som led i sin research til forestillingen FOLKETingsKANdidaten.

CPH STAGE er også et forum, hvor teaterbranchen kan blive inspireret og få debatteret tidens teaterkunst til faglige seminarer og internationale netværksmøder.

Fakta om CPH STAGE 2018

CPH STAGE finder sted på 40 venues og spillesteder over hele København og Frederiksberg fra d. 31. maj til d. 9. juni. Programmet byder på over 90 forestillinger. Herudover får publikum en enestående mulighed for at opleve readings, skoleforestillinger med morgendagens stjerner, åbne prøver, events, fester, særarrangementer og meget mere.

Den Brune Kødby danner i år rammen om festivalcentrum i samarbejde med teatrene Husets Teater, Sort/Hvid og Warehouse9.

CPH STAGE blev skabt som et initiativ nedefra af fire mindre københavnske teatre (GROB, Husets Teater, Teater V og Sort/Hvid (det daværende CaféTeatret)) og fandt sted første gang i 2013.



Yderligere information

Katrine Damkjær, Kommunikationsansvarlig, CPH STAGE

Kontakt: kommunikation@cphstage.com og (+45) 28 85 50 95

Maria Rugberg Hoppe, Projektleder, HAVE kommunikation

Kontakt: maria.rugberg@have.dk og (+45) 30 56 36 76

Website: www.cphstage.dk

#cphstage

#cphstage18

#nevernot

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark