Gå til indhold
Teatret st. tv præsenterer Projekt Frygt  – en forestilling om en helt almindelig følelse

Pressemeddelelse -

Teatret st. tv præsenterer Projekt Frygt – en forestilling om en helt almindelig følelse

UR-PREMIERE DEN 7. MARTS 2022
HIPPODROMEN, FOLKETEATRET

Projekt Frygt er en tragikomisk afdækning af en af menneskets største og mest almindelige grundfølelser: Frygt. Med afsæt i frygten, som en hyldest til livet, åbner Projekt Frygt op for det inderste undersøgelsesrum i en humoristisk, sansefyldt og tankevækkende forestilling og sætter fokus på frygtens rolle samt dens betydning for livet. Mange frygter frygt. Men hvornår styrer frygten - og hvorfor er frygt så svært at tale om?

Teatret st. tv’s Projekt Frygt er skrevet af holdet og instrueret af Line Paulsen i samarbejde med dramaturg og koreograf Karina Dichov Lund. Forestillingen får ur-premiere på Hippodromen på Folketeatret som gæstespil den 7. marts 2022.

Om forestillingen
Projekt Frygt er en collageforestilling, som baserer sig på adskillige kategorier, der alle centrerer sig om frygtens tematikker - og undersøger, hvordan disse imødekommes, overvindes og styres af mennesker. Med blik for både fortid, nutid, fremtid, globalt som lokalt.

De tragikomiske scener opleves med både øjne og ører, når frygtens mange facetter blandt andet, afbildes gennem iscenesatte sange. Publikums frygtopfattelse fordres også med absurde og komiske lydtvists gennem elektroniske og akustiske effekter, der afvikles live af skuespillerne på scenen. Alt sammen komponeret og arrangeret af musiker og sangskriver Sune Skuldbøl Vraa.

Holdet bag og på scenen
På scenen kan publikum se frem til at opleve de talentfulde skuespillere Lise Lauenblad og Marianne Søndergaard. Lise Lauenblad har medvirket i Håndværkerne (2008) på Det Kgl. Teater, Peter og Elgen (2012) på Teater Grob, Hærværk (2014) og Boys Don’t Cry (2014-15) på Det Kgl. Teater, Grinet og Døden (2015) på Det flydende Teater, Vilde Bæster (2015) på Bellevue Teatret, Et Dukkehjem (2015-16) ved Fix & Foxy/Teatergrad og Mørkeræd (2016) på ZeBU. Lise Lauenblad har medvirket i tv-serierne Borgen (2013) og Norskov (2015-2017). Hun vandt i 2012 Reumerts Talentpris for sin rolle i Peter og Elgen.

Marianne Søndergaard, der også er stifter og kunstnerisk medleder af Teatret st. tv, har gjort sig bemærket som skuespiller både på skærmen og i teatret blandt andet i den Reumertvindende 6, P LR K (2010), Deadline (2013), Jeg, mig, fuck dig (2012), Sygt Sund (2015) og Skakmat (2016) på Teater Grob, Forældremødet (2017) på Bådteatret, Beruselse (2018) på Team Teatret, Selvtægt (2018) på Teater Momentum, Pigen med bomberne (2019) på Mungo Park og Mor (2020) på Anemonen. Hun har på skærmen medvirket i tv-serier som Lykke (2011), Dicte (2013), Rita (2019) og senest i Netflix-serien Kastanjemanden (2021).

Projekt Frygt instrueres af Line Paulsen i samarbejde med Karina Dichov Lund og resten af holdet. Line Paulsen debuterede i 2005 som instruktør med forestillingen PlusQuamPerfectum på Sort/Hvid og har siden arbejdet med et væld af succeser. Her tæller blandt andet den Reumertvindende forestilling Hår på den (2015) på Teater Grob, Dirigenten (2015) på Nørrebro Teater, Koncert for Lou (2016) på Teater Republique samt Tvang (2017) og Beruselse (2019) på Teater V. Line Paulsen og Teatret st. tv har arbejdet sammen på sidstnævnte forestilling samt Nye Begyndelser (2020).

Co-instruktør og koreograf Karina Dichov Lund har arbejdet som koreograf, iscenesætter og co-instruktør på Spørg de voksne (2013) og Griskhed (2016) på Republique, Takt og Tone (2016) på Nørrebro Teater, Vores Stemmer (2019) på Det Kgl Teater, Pan (2021) i Operaen.

Se spilletider og læs mere om Projekt Frygthttp://www.teatretsttv.dk/projekt-frygt/

Billetter kan købes på www.folketeatret.dk samt www.teaterbilletter.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Marie Dam // marie@have.dk // 29 93 62 66
Amalie Søndergaard // amalie.sondergaard@have.dk // 28 58 81 50

FAKTA OM PROJEKT FRYGT
Premiere: Den 7. marts 2022 på Hippodromen, Folketeatret.
Spilleperiode på Folketeatret, København: Den 7. marts 2022 til den 12. marts 2022
Spilleperiode på Mungo Park, Allerød: Den 19. april 2022 til den 24. april 2022
Spilleperiode på Teater Momentum, Odense: Den 28. april 2022 til den 5. maj 2022.
Idé: Kamilla Wargo Brekling og Marianne Søndergaard
Skabt og skrevet af: Hele holdet
Instruktørkonsulent: Line Paulsen
Dramaturg / koreograf: Karina Dichov Lund
Scenograf / lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm
Musik / sangtekster / lyddesign: Sune Skuldbøl Vraa
Medvirkende: Lise Lauenblad og Marianne Søndergaard
Assistenter: Emilie Hasling og Louise Bindseil

Optaget i Garantiordningen i sæson 21/22 og 22/23
Støttet af Statens kunstfond, Den A. P Møllerske støttefond og Dansk Skuespillerforbund

Emner

Kategorier

Kontakt

Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark