Gå til indhold
THE PHANTOM OF THE OPERA runder 50.000 billetter i forsalg

Pressemeddelelse -

THE PHANTOM OF THE OPERA runder 50.000 billetter i forsalg

Tre dage inden premieren på Det Ny Teater har Andrew Lloyd Webbers The Phantom of the Opera rundet 50.000 billetter i forsalg. Dermed cementerer forestillingen sin position som dansk teaterhistoriers største publikumssucces nogensinde.

På fredag den 21. september vender verdens mest populære og mest ekstravagante musical, The Phantom of the Opera, tilbage til Det Ny Teater. Allerede nu kan der tilføjes et nyt kapitel til fortællingen om dansk teaterhistories største publikumssucces, der med 50.000 billetter i forsalg samlet set nu har solgt knap 700.000 billetter, siden The Phantom of the Opera fik danmarkspremiere på Det Ny Teater i september 2000.

Over 100 medvirkende foran og bag scenen
Fantomet spilles af Tomas Ambt Kofod, der tidligere har spillet rollen som Raoul, Grev de Chagny i mere end 500 opførelser af The Phantom of the Opera på Det Ny Teater. Han spillede Fantomet i Love Never Dies (efterfølgeren til The Phantom of the Opera på Det Ny Teater), og har mange andre store musicalroller bag sig på Det Ny Teater, bl.a. Udyret i Beauty and the Beast, Che i Evita, hans Reumert-nominerede pragtpræstation som Jekyll/Hyde og senest som Billy Flynn i Chicago.

Sibylle Glosted, Isabel Schwartzbach og Cassandra Lemoine alternerer i rollen som Christine Daaé og Christian Lund, spiller Raoul, Grev de Chagny. Louise Fribo, der tidligere har spillet Christine i Love Never Dies, spiller rollen som divaen Carlotta, og Rasmus Jupin spiller rollen som hendes mand Piangi. I alt medvirker mere end 60 sangere, skuespillere, balletdansere og musikere, og dermed lægger Det Ny Teater endnu engang hus til tidens største musicalensemble.

En tidløs historie om besættelsen der aldrig ville dø
The Phantom of the Opera er en romantisk og dramatisk historie, der udspiller sig i Pariseroperaen i slutningen af 1800-tallet. I operaens kælderkompleks huserer Fantomet, en vansiret komponist, der skjuler sit ansigt bag en maske. Han forelsker sig håbløst i den unge sopran Christine, og skruppelløst terroriserer han operaens personale i bestræbelserne på at vinde hendes kærlighed gennem sin musik. Genstand for hans tilbedelse er Christine både på flugt men også tiltrukket af det mystiske Fantom. Beskyttet af hendes adelige elsker Raoul frelses hun måske fra den lidenskab, der kunne være blevet hendes ulykke og endeligt.

Rekordernes musical
The Phantom of the Opera blev i 1986 uropført i London, hvor forestillingen fortsat spiller. 2 år senere fik den premiere på Broadway, hvor den ligeledes fortsat spiller. Både i West End og på Broadway har forestillingen skrevet teaterhistorie ved at være den længst spillende musical i henholdsvis engelsk og amerikansk teaterhistorie. I år modtog Andrew Lloyd Webber den præstigefyldte 'Lifetime Achievement Award' ved årets Tony Awards uddeling bl.a. for The Phantom of the Opera der140 millioner billetter har forestillingen solgt på verdensplan.

Største og mest bekostelige teaterproduktion herhjemme til dato
The Phantom of the Opera er på alle måder den største teaterproduktion nogensinde herhjemme. Foruden at være den største publikumssucces var forestillingen med et budget på 100 millioner kroner uden sammenligning den dyreste danske opsætning nogensinde.

For at forløse historien om The Phantom of the Opera medvirker hver aften mere end 100 skuespillere, dansere, musikere, påklædere og teknikere. Det store budget afspejles også i overdådigheden og antallet af kostumerne, dekorationen, og teater-teknikken. Mange af de magiske øjeblikke i The Phantom of the Opera som; de hundredvis af stearinlys, der på magisk vis kommer op af gulvet, lysekronen der falder ned over publikum og Fantomets maskering, hans pludselige tilsynekomst og forsvinden er i tid ganske korte men yderst vanskelige og bekostelige. Alle teatrets virkemidler er taget i brug og intet er sparet for at give publikum en uforglemmelig oplevelse.

Billetter til The Phantom of the Opera kan købes via Det Ny Teaters billetkontor og på BILLETnet tlf. 70 15 65 65.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33 25 21 07

Kontaktperson:
Michael Feder, michael@have.dk, mobil: 22 43 49 42

The Phantom of the Opera i tal

THE PHANTOM OF THE OPERA har overalt hvor den har været spillet slået alle tidligere publikumsrekorder. Forestillingenhar vundet mere end 70 internationale priser, bl.a. 3 Oliver Awards, 7 Tony Awards, herunder Best Musical, 7 Drama Desk Awards og 3 Outer Circle Critic Awards.

THE PHANTOM OF THE OPERA er set af mere end 140 millioner publikummer i 166 forskellige byer i 35 lande, og har omsat for knap 40 milliarder kroner. I Danmark er den set af mere end 600.000 publikummer.

THE PHANTOM OF THE OPERA indspilninger har solgt mere end 40 millioner eksemplarer.

I THE PHANTOM OF THE OPERA medvirker hver aften mere end 100 sangere, skuespillere, balletdansere, musikere og teknikere.

THE PHANTOM OF THE OPERAS 22 SCENESKIFT muliggøres af 20 teknikere, mere end 60 computerstyrede motorer med mere end 500 computer cues og 30.000 meter wire. Desuden mere end 200 store og små lemme i scenegulvet og 281 stearinlys ikke at forglemme. Til hver forestilling bliver der brugt mere end 250 kg. tøris og 10 røgmaskiner.

I THE PHANTOM OF THE OPERA er “indlagt” tre operaer, to balletter og et maskebal.

DEN STRÅLENDEREPLIKAAF PARISEROPERAENS LYSEKRONE består af over 6.000 prismer. Den overdådige lysekrone er knap tre meter bred, vejer mere end 1/2 ton og falder 22 m. fra loftet over publikum.

TIL DEKORATIONENS DRAPERIER er brugt 2.230 meter stof.

KOSTUMERNE TIL THE PHANTOM OF THE OPERA omfatter mere end 1000 kostumedele og mere end 100 parykker. Kostumeskiftene kræver hver aften 14 påklædere og parykkernes daglige vedligeholdelse kræver seks frisører.

FANTOMETS MAKEUP UNDER MASKEN består af femspecialfremstilledeproteser efter mål, der med kirurgisk præcision limes på ansigtet og males til hver forestilling. Proteserne kan kun anvendes én gang, og der bruges derfor flere hundrede proteser på en sæson. Herefter følger to parykker med to indbyggede mikrofoner samt to kontaktlinser (en hvid, den anden uklar). Den proces tager hver dag to timer.

THE PHANTOM OF THE OPERAS LYDDESIGN kræver et meget avanceret lydsystem, der distribuerer lyden på mere end 100 højtalere.

THE PHANTOM OF THE OPERA

Musik Andrew Lloyd Webber
Sangtekster Charles Hart
Supplerende sangtekster Richard Stilgoe
Manuskript Richard Stilgoe, Andrew Lloyd Webber
Efter romanen "Le Fantôme
de l'Opera" af
Gaston Leroux
Scenografi Maria Björnson
Lysdesign Andrew Bridge
Lyddesign Mick Potter
Orkestrering David Cullen, Andrew Lloyd Webber
Koreografi og musical staging Gillian Lynne
Iscenesættelse Harold Prince
THE PHANTOM OF THE OPERA - Det Ny Teater
Iscenesættelse Arthur Masella
Assisterende instruktør Rainer Fried
Musikalsk indstudering William Waldrop, Per Engström
Koreografi Patricia Merrin
Lysdesign Michael Odam
Lyddesign Nick Gray
Oversættelse Karen Hoffmann
Resident director Michael Lindvad
Resident koreografi Hayley Franks Høier

THE PHANTOM OF THE OPERA MEDVIRKENDE

Fantomet Tomas Ambt Kofod
Fantomet John Martin Bengtsson
Christine Daaé Sibylle Glosted
Christine Daaé Isabel Schwartzbach
Christine Daaé Cassandra Lemoine
Raoul, Grev de Chagny Christian Lund
Carlotta Giudicelli Louise Fribo
Piangi Rasmus Jupin
Madame Giry Elisabeth Halling
Madame Giry Tuva Semmingsen
Meg Giry Imogen-Lily Ash
Monsieur Firmin Carl Christian Rasmussen
Monsieur André Sebastian Harris
Joseph Buquet, Don Attilio Martin Loft
Monsieur Le Fèvre Jesper Paasch
Monsieur Reyer Kim Hammelsvang
Passarino Paul Frederiksen
Soldat Kristoffer Appel
Løvemanden Lauritz Jakob Thomsen
Påklæderske Maria Hanke
Hofdame Cecilia Lindwall
Page Merete Laursen
Spejlbrud Sandra Kassman
Madame Firmin Anna Vaupel
Vild kvinde Frederikke Kampmann
Slave John Michael Wrensted Olsen
Swing Patrick Egersborg
Swing Mia Karlsson
Swing Sidsel Aja Eriksen
Swing Rasmus Mononen
Balletdanser Nahia Gil Elizondo
Balletdanser Amelia Jackson
Balletdanser Victoria Paine
Balletdanser Corina Clark
Balletdanser Chloe Dowell
Balletdanser Heidi Richards
Balletdanser Jacob William Hughes
Balletdanser Trevor Schoonraad
Balletswing Cathrine Leppingwell

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark